De begunstigede
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 447 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
De begunstigede er en skildring af to godsejeres utrættelige stræben efter at komme højere op i samfundshierarkiet. Handlingen udspiller sig i perioden 1715 til 1763 og strækker fra Hamborg over Danmark, Norge og Frankrig
Fortællingen begynder med en hamborgsk købmands erhvervelse af et Sjællandsk gods, hvor Elisabeth Würzburg vokser op i idylliske omgivelser, indtil begivenheder bringer hendes liv ud af ligevægt. Hun kommer i kontakt med først pietismen og derefter katolicismen. Elisabeth kæmper for sin personlige frihed i en tid, der stort set ikke rummede mulighed for kvinders selvstændighed.
Morten Overgaard er søn af en bonde, der har arbejdet sig op til at blive godsejer. Morten bestræber sig på at træde i sin driftige fars fodspor og forsøger et spring op ad den sociale rangstige.
De to personers skæbne vikles ind i hinanden på måder, som ingen af dem har ønsket eller forestillet sig.
De begunstigede har et stort persongalleri, hvori historiske personer indgår. Læseren er til hofbal på Christiansborg og til stede i Frederik V’s og Adam Moltkes kabinetter, og følger Den franske officer Claude-Louis de Saint-Germain på felttog under Den Prøjsiske Syvårskrig
★★★★★ "Nervepirrende godt orkestreret fra start til slut" - Jyllands-Posten
Georg Lett er født 1946, student fra Østre Borgerdyd i København i 1965. Cand.jur. 1972, Advokat 1976. I 1988 medstifter af Lett & Co. (senere LETT), som for nogle år siden lod sig tilslutte det internationale advokatfirma DLA Piper. Har ført ca. 50 sager for Højesteret og en håndfuld sager for EU-domstolen, samt adskillige sager for landsretter, byretter og danske og internationale voldgiftsdomstole og diverse anke- og klagenævn, fortrinsvis for den finansielle sektor og revisionsbranchen. Georg Lett er gift med Anne Birgitte, de har fire voksne børn og bor lidt nord for København.
Fil størrelse: 824 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal447
- Udgivelsesdato14-01-2025
- ISBN139788727224039
- Forlag Lindhardt og Ringhof
- FormatePub
Anmeldelser
Jesper O 05/06/2025
Utrolig velskrevet bog. Helt fantastisk interessant at læse om livet i Danmark for mere end 250 år siden. Ufattelig stort research, som ligger bag sådan en bog. Kan varmt anbefales. Hørte selv forfatteren fortælle og arbejdet med tilblivelsen af bogen - bestemt ikke kedeligt.
Jan K 07/05/2025
En fantastisk historie, spændende fortalt og med godt indblik i datidens DK
Ole M 18/12/2024
En utrolig velskrevet bog. Jeg har nylig læst bogen “ De begunstigede” skrevet af forfatteren Georg Lett. Det er en historisk roman som tager udgangspunkt i en velhavende købmandsfamilie i Hamburg i 1715. Man følger familiens efterkommere i de næste 48 år. Fra gården på Sydsjælland følger vi den harmoniske sorgløse opvækst af Elisabeth med tjenestefolk og fæstebønner til den pludselige store omvæltning i det strenge kristelige liv i Brodermenigheden i Stavanger til senere det søde diplomatliv i Paris med en elsker og et ulykkelige ægteskab. Da hendes ægtemand kommer i økonomiske problemer flytter de igen tilbage til godset på Sydsjælland. Ægtemanden dør. Elisabeth bliver alene, men en stor arv fra hendes afdøde onkel i Stavanger gør hende velhavende igen. Med formue og snilde stræber hun efter at blive en del samfundets top. Med omgang med hoffet og den danske konge koste hvad det vil. I den forbindelse ser hun nødvendigheden af at indgå i et fornuftsægteskab med naboen . Denne gang med bondesønnen Morten Overgaard, der med flid og klogskab har arbejdet sig op til at være godsejer. Mortens hustru og store kærlighed dør i barselssengen. Det viser dig dog ikke at være så enkelt endda. Mortens dårlige økonomi, som hun er villig til at udrede på trods for Mortens sidespring men et tyende som ender med et uægte barn. Kærlighed og uforløst kærlighed. Forfatteren giver os til sidst i bogen et indblik i det danske retsvæsen og kirkens indflydelse på daværende tidspunkt. Meget interessant. At forfatteren har dyb juridisk baggrund fornægter sig ikke. Bogen beskriver den tids vilkår for høj såvel som lav. Bogens sprogbrug og sans for detaljerne gør bogen meget nærværende. Man ønsker hele tiden at vende det næste blad. Bogen fortjener en stor udbredelse. Jeg venter med spænding på fortsættelsen Jeg kan derfor varmt anbefale bogen. Jeg glæder mig til fortsættelsen.
Marianne Bodil M 26/11/2024
Georg Letts bog: De begunstigede er en velskrevet roman om den tid, der fører op til blandt andet grundloven. Historiens personer lever, og gennem deres personlige historie er den større fortælling om Europa/Danmark og hvordan, og hvilke tanker der førte til moderne tid. Velfortalt, spændende, indlevende og historisk veldokumenteret.