De begunstigede
- Format
- Bog, hæftet
- Dansk
Normalpris
Medlemspris
- Du sparer kr. 25,00
- Fri fragt
-
Leveringstid: 1-5 hverdage Forventet levering: 27-02-2026
- Kan pakkes ind og sendes som gave
Beskrivelse
De begunstigede er en broget og præcis skildring af to godsejeres utrættelige stræben efter at komme højere op i samfundshierarkiet. Den ene ”herremand” er bogens absolutte hovedperson, Elisabeth. Handlingen udspiller sig i perioden 1715 til 1763 og skildringen starter i Hamborg, men udspiller sig vidt forskellige steder i Danmark, Norge og Frankrig. Nederst i samfundspyramiden er et lag af fæstebønder og tjenestefolk, som står til rådighed og diskret får samfundet til at fungere. I datidens Danmark og Europa var sorte slaver en handelsvare som klipfisk og korn. Det danner et kulørt og alligevel nærmest harmonisk bagtæppe for handlingen – og for datidens livsopfattelse, hvor sociale hensyn ubetinget går forud for personlige følelser.
Læseren følger en hamborgsk købmands erhvervelse af et gods på Sjælland, hvor romanens hovedperson Elisabeth vokser op, indtil livsbegivenheder bringer hendes liv ud af fatning. Spiller hendes egen opfattelse mon nogen rolle?
Morten Overgaard er romanens anden hovedperson, er søn af en fribonde og bestræber sig på at træde i sin driftige fars fodspor. De to personers skæbne vikles ind i hinanden på måder, som ingen af dem havde ønsket eller forestillet sig. Elisabeth kæmper for sin peronlige frihed i en tid, der stort set ikke rummede mulighed for kvinders selvstændighed. Og han øjner muligheden for et mærkbart socialt avancement De begunstigede er en art kollektiv roman, hvor historiske personer og begivenheder indgår i handlingen, således er læseren til stede i Frederik Vs og Adam Moltkes kabinetter, og vi er til hofbal. Især en historisk person spiller dog en afgørende rolle. Det er Claude Louis de Saint German, som Elisabeth kender fra Paris. Han bliver Elisabeths elsker og er de danskes hærfører i krigen mod Rusland i 1762.
Detaljer
- SprogDansk
- Udgivelsesdato23-08-2024
- ISBN139788770708838
- Forlag Hovedland
- FormatHæftet
- Udgave1
- OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
10 cm
Anmeldelser
Jesper O 05/06/2025
Utrolig velskrevet bog. Helt fantastisk interessant at læse om livet i Danmark for mere end 250 år siden. Ufattelig stort research, som ligger bag sådan en bog. Kan varmt anbefales. Hørte selv forfatteren fortælle og arbejdet med tilblivelsen af bogen - bestemt ikke kedeligt.
Jan K 07/05/2025
En fantastisk historie, spændende fortalt og med godt indblik i datidens DK
Ole M 18/12/2024
En utrolig velskrevet bog. Jeg har nylig læst bogen “ De begunstigede” skrevet af forfatteren Georg Lett. Det er en historisk roman som tager udgangspunkt i en velhavende købmandsfamilie i Hamburg i 1715. Man følger familiens efterkommere i de næste 48 år. Fra gården på Sydsjælland følger vi den harmoniske sorgløse opvækst af Elisabeth med tjenestefolk og fæstebønner til den pludselige store omvæltning i det strenge kristelige liv i Brodermenigheden i Stavanger til senere det søde diplomatliv i Paris med en elsker og et ulykkelige ægteskab. Da hendes ægtemand kommer i økonomiske problemer flytter de igen tilbage til godset på Sydsjælland. Ægtemanden dør. Elisabeth bliver alene, men en stor arv fra hendes afdøde onkel i Stavanger gør hende velhavende igen. Med formue og snilde stræber hun efter at blive en del samfundets top. Med omgang med hoffet og den danske konge koste hvad det vil. I den forbindelse ser hun nødvendigheden af at indgå i et fornuftsægteskab med naboen . Denne gang med bondesønnen Morten Overgaard, der med flid og klogskab har arbejdet sig op til at være godsejer. Mortens hustru og store kærlighed dør i barselssengen. Det viser dig dog ikke at være så enkelt endda. Mortens dårlige økonomi, som hun er villig til at udrede på trods for Mortens sidespring men et tyende som ender med et uægte barn. Kærlighed og uforløst kærlighed. Forfatteren giver os til sidst i bogen et indblik i det danske retsvæsen og kirkens indflydelse på daværende tidspunkt. Meget interessant. At forfatteren har dyb juridisk baggrund fornægter sig ikke. Bogen beskriver den tids vilkår for høj såvel som lav. Bogens sprogbrug og sans for detaljerne gør bogen meget nærværende. Man ønsker hele tiden at vende det næste blad. Bogen fortjener en stor udbredelse. Jeg venter med spænding på fortsættelsen Jeg kan derfor varmt anbefale bogen. Jeg glæder mig til fortsættelsen.
Marianne Bodil M 26/11/2024
Georg Letts bog: De begunstigede er en velskrevet roman om den tid, der fører op til blandt andet grundloven. Historiens personer lever, og gennem deres personlige historie er den større fortælling om Europa/Danmark og hvordan, og hvilke tanker der førte til moderne tid. Velfortalt, spændende, indlevende og historisk veldokumenteret.