Zack
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 360 sider
- Indgår i serie
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Fire burmesiske kvinder fra en stockholmsk massageklinik findes brutalt myrdet, og en femte læsses svært såret af foran Söder sygehus. Efter hendes skader at dømme er hun blevet angrebet af hunde.Kriminalinspektør Zack Herry er en kompliceret antihelt med en dunkel fortid. Med den udødeliges mod vil han rydde op i Stockholms kriminelle underverden, men han hjemsøges af minderne fra en fjern fortid. Om natten forsøger at han at undslippe sine dæmoner ved at opsøge klubmiljøet og tage coke med de mennesker, han burde sætte bag lås og slå. Med politiets interne efterforskere i hælene forsøger Zack at forstå de kræfter, der ligger bag massageklubmordene. Handler det om had til kvinder, racisme eller menneskehandel? Det eneste Zack ved med sikkerhed er, at flere kvinder vil miste livet, hvis ikke han finder morderen i tide.ZACK er første bind i Kallentoft og Luttemans Herkulesserie, fritbaseret på den græske myte om Herkules' tolv arbejder. Serien spås en stor fremtid, og svenske Bookmark har indsolgt 50.000 eks. til svenskeboghandlere.Om forfatterne: Serien er produkt af samarbejdet mellem Mons Kallentoft og Markus Lutteman. Kallentoft har et stort forfatterskab bag sig med over 2,5 millioner solgte bøger verden over. Lutteman er journalist og forfatter med en række stærke nonfictiontitler i bagagen. Kallentofts finkallibrerede sprog og Luttemans sans for skarpt skårne historier og høj fart sætter scenen for første bog i en hitserie.Fil størrelse: 3816 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal360
- Udgivelsesdato25-09-2014
- ISBN139788740018400
- Forlag JP/Politikens Forlag
- FormatePub
- Udgave1. e-bogsudgave
Anmeldelser
Bruno V 08/09/2021
Super spændende og rigtig god oplæser
kristina l 11/04/2021
God krimi som bliver holdt spændende hele vejen igennem. Man skal dog lige vænne sig til oplæseren accent - men når man gjort det, så er han faktisk udemærket 👍🏼
Helle2 04/01/2015
"Zack" er en krimi med et højt tempo, hvor man føler, at man er flere skridt bad Zack, der har travlt med at opklare drabene på 4 udenlandske massagepiger samtidig med, at han kæmper for at holde sit noget usædvanlige privatliv hemmeligt for kollegerne. Normalt er jeg ikke så vild med norske og svenske krimier, da de ofte er fyldt med en masse mere eller mindre skjult kritik af noget politisk eller socialt fra disse lande. Men her må jeg sige, at "Zack" i høj grad følger den mere hårdkogte amerikanske krimi-stil. Bogen er velskrevet, og man kommer godt ind under huden på Zack - og jeg håber, at forfatterne får samlet ham op, inden han når bunden fuldstændig. Glæder mig til de følgende bøgers udgivelse.
Chr07 11/11/2014
Fantastisk bog om Zack, som den uortodokse politimand, som lever både på kanten af livet samt på kanten af loven. Jeg var positiv overrasket over bogen. Den er utrolig fangende og rigtig velskrevet. Ind imellem tog jeg mig selv i at sidde på kanten af stolen fordi jeg egentlig skulle noget andet, men bogen var umulig at lægge. Rigtig fantastisk bog, glæder mig til den næste.
christina r 40 18/10/2014
"Zack" af Mons Kallentoft & Markus Lutteman er en rigtig god krimi og heldigvis første bog i en planlagt bogserie, for når man har læst allersidste side af de over 400 sider der er i bogen vil man bare have mere. Bogen er velskrevet og jeg synes ikke på noget tidspunkt at ”den var for meget eller kedelig ” En af de bedste krimier jeg har læst i år.
Anonym 13/10/2014
En til tider grov og hæsblæsende kriminalroman. Politikommissær Zack er ansat i specialstyrken og skal opklare drabene på 4 Burmesiske massagepiiger, der bliver fundet lemlæstet foran et hospital. Sideløbende fører han et dobbeltliv med stofmisbrug og vilde fester. Er drabene begået på grund af kvindehad eller racisme. Spændende og godt skrevet.
ulla w 10/10/2014
Zack Herry er en atypisk kriminalinspektør, der trods sin noget dunkle og blakkede fortid har gjort lidt af en komet karriere, kun 27 år er han en meget udfarende del af "enheden" en specialstyrke som sættes ind over for store og grove forbrydelser. Måske også lidt for udfarende da han samtidig føre en skygge tilværelse samlet kunne komme til at koste ham jobbet. I dette første bind bliver bliver fire burmesiske massagepiger fundet skudt og lemlæstet og eneste mulige spor bliver stærkt mishandlet smidt af foran Söder Sygehus. Politiet famler i blinde, er dette starten på et bandeopgør eller handler det om kvindehad og racisme, sporene ender blindt. Men hvad det end er der ligger bag må politiet handle hurtigt for drabene stopper ikke her..... Zack er en hård pumpet krimi i et hæsblæsende og voldeligt tempo som ikke lader noget tilbage, ind i mellem lidt for meget smart ass efter min smag. Men plottet er i orden så jeg hang på hele vejen,hvilket jeg ikke har fortrudt...og jeg er helt sikkert frisk på næste bind i serien.
anne h 7 24/09/2014
Det er længe siden jeg har så spændende bog i så høj tempo. Bogen er barsk, måtte lægge den fra mig et par gange. Kan godt lide zack og hans makker. Glæder mig allerede til den næste i serie.
Anonym 22/09/2014
Det var ikke fordi entusiasmen drev ned af siderne, da jeg gik i gang med denne nyeste af Mons Kallentoft. De to ultra lette femikrimier jeg har læst fra hans hånd, har været en skuffende og meget urealistisk og kunstig omgang. Men jeg skal da love for at forfatteren har skiftet form - Dette makkerpar har bedrevet en ualmindelig hårdkogt krimi, med så meget fart på, at selv Jack Bauer fra 24 timer vil være grøn af misundelse. Læseren skal holde godt fast, for det går virkelig stærkt her - der er stort set ikke en eneste side, uden skudvekslinger, stoffer eller andre "drengerøvs" episoder. Heldigvis blev mine bange anelser skudt helt væk, og Kallentoft skal have stor ros for den markante forbedring. Krimien er velskrevet, sproget flyder og ser man bort fra de passager, der indeholder ualmindelig rå og vulgær sex, er denne altså virkelig godt skrevet. Persongalleriet er mangfoldigt, vi følger dog politimanden Zack - Han er virkelig stereotyp og minder i mistænkelig grad om Nesbøs Harry Hole og Jesper Steins Axel steen. Specielt er han enorme stofmisbrug og hårde sex lige tæt nok på de andre figurer, efter min smag. Zack er en ung mand, der mistede sin mor tidligt, hun døde i tjenesten, hvorefter faderen bliver alvorligt syg og siden dør. Zack er tydeligvis et godt menneske, han er dog langt ude i sit misbrug af stoffer, og en anelse for egenrådig og dumsmart - men det samlede billede er virkelig godt. Krimiens omdrejningspunkt er Zack, hvorfor politiets rolle er den fremtrædende, udover de små udfald af heltegerninger, er delene faktisk realistiske og levende beskrevet - også de øvrige medvirkende er levende og realistiske. Plottet holder faktisk, selv om læseren får et tydeligt hint om, hvem der er skurken/e forbliver spændingen omkring opklaringen stort set intakt hele vejen igennem. Dette var første bind i en planlagt serie, og jeg må bare sige - hvis du er til rå og hektisk underholdning, så hop endelig på, her i starten, jeg synes det tegner til at blive godt. Lidt mindre sex og stoffer, og væk med de helt vilde heltegerninger, og den perfekte "mande-krimi" serie er i hus.
conni j 2 21/09/2014
En fantastisk spændende bog som foregår i et hæsblæsende tempo, den er ret barsk ! men det gør nu ikke mig noget,.Hovedpersonen Zack er en utrolig sympatisk mand, som man kun når at komme lidt ind under huden på, her i den første bog, så jeg glæder mig allerede til den næste i serien. Jeg har med glæde givet den 5 stjerner og vil bare sige : LÆS DEN :-)