You can never hold back spring

Anonym 15/07/2024

Som gymnasieuddannet på et tysk gymnasium måtte jeg læse Franz Kafkas “Forvandlingen”. En ubehagelig, nærmest traumatisk oplevelse på mange måder. Derfor var jeg også skeptisk og forsigtig over for Nikolai Troests nye novelle: “ You can never hold back spring…”. Men jeg tog selvfølgelig fejl. Novellen ligner på mange måder og men er alligevel så forskellig. Den er poetisk, sammenhængende og, som man kunne forvente af forfatteren, gennemtænkt ned til mindste detalje. Det er bare sjovt at læse. Jeg kan ikke sige mere om indholdet da jeg så nok ville nok spolere din overraskelse og din nydelse af denne lille bog. Så! Køb! Læs! Nu! God fornøjelse med det.

Dorthe H 12/07/2024

’You can never hold back spring…’ Det er altid spændende at starte på en bog/novelle af Nikolai Troest, for man aner aldrig rigtig hvor man er på vej hen. Ofte tror man en ting, men bliver overrasket af slutningen. Som altid er denne novelle også fyldt med humor. Da jeg havde læst novellen færdig tænkte jeg, hvor vil han dog hen med denne novelle, ikke fordi den ikke er god, ikke fordi man ikke bliver grebet af spænding og ikke fordi den ikke satte tanker i gang, men måske mere fordi slutningen var så uventet. Novellen starter med ord fra sangen Evermore af Kasmir, kendte ikke sangen i forvejen (nok en kæmpe fejl) og når man sammenholder ordene med teksten i novellen, kalder det også på at man ikke skal tage noget forgivet, at det man har, både livet og naturen, klimaet mm. Ikke er noget der nødvendigvis altid vil være der Sidder og tænker på klima og natur og en tanke om at naturen nok skal besejre mennesket og dets tossede påfund når nok er nok. At innovationen i naturen ganske langsomt og uden menneskets indblanding og viden, vil tage over det ellers så stolte menneske der troede de var de klogeste. Man kan måske sige, at det mennesker er klogest til, netop er at ødelægge naturen og derfor nu, ganske langsom, tager naturen hævn. Jeg ved det ikke men novellen sætter i hvert fald mine tanker i gang. Og så er der selve titlen ’You can never hold back spring…’ som på en eller anden måde modarbejder teksten i Kasmirs sang, men hvis man tænker på at naturen tager over, ja så er foråret måske svær at stoppe, præcis som i novellen, og så er der netop en rød tråd gennem hele historien, med både overskrift, sang og novelle, at det man tager forgivet ikke nødvendigvis er som man regner med, men det man ikke forestiller sig, også kan være det man tager forgivet. Jeg ved ikke hvad Nikolai Troest har tænkt da han skrev novellen, men dette er hvad jeg lige nu tænker, måske vil der dukke noget andet frem hvis den læses igen, eller på et andet tidspunkt.