Yang - den røde ninja
- dragen
- Format
- Bog, indbundet, brugt
- Dansk
- Stand
- Ny og næsten fejlfri
Pris
-
Leveringstid: 3-4 hverdage Forventet levering: 03-03-2026
Beskrivelse
Det er en spændende og lærerig historie om en forældreløs dreng, som gerne vil være en Ninja. Om hans vej mod drømmen, hvor han får hjælp af en stor drage til netop at opfylde hans ønske. Igennem historien bliver Yang udfordret af dragen. Og rigtig tit er drengen ved at give op, fordi det er alt for hårdt at blive til en Ninja. Men han indser undervejs, at han gerne vil kæmpe for sin drøm.
Forfatter til bogen, Per Nygaard, er grundlægger af Tao Ninja Skole, som hvert år får besøg af tusindvis af børn. Her lærer børnene om ninjaernes levevis og ikke mindst om deres træning.
Per Nygaard har erfaret et stort behov for mere mod og selvværd hos børn og unge. Hans bog er endnu et våben til bekæmpelse af børns inaktivitet. Og han håber at den kan inspirere børn til mere fysisk aktivitet, og skabe en større forståelse for hvad tålmodighed betyder, og hjælpe til at rette opmærksomheden indad.
Per Nygaard ved af erfaring at ninjaens levevis og filosofi inspirerer og motiverer børn. Bogen er også skrevet til forældrene, som selvfølgelig bærer et ansvar for, at deres børn udvikler sig positivt på alle områder. Forfatteren er sikker på, at bogen også vil inspirere de voksne, som læser bogen højt for deres børn.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal68
- Udgivelsesdato26-03-2019
- Forlag Books on demand
- FormatIndbundet
- Udgave2. Auflage
Sælgerinfo
- Sælger ID81794
Størrelse og vægt
10 cm
Anmeldelser
Bettina B 27/03/2019
Efter jeg havde læst Per Nygaards første bog: ”Gu vil jeg ej!” for nogle år tilbage, var jeg spændt på om forfatteren kunne formå at skrive lige så godt til børn, som han gør det til voksne. Og jeg blev absolut ikke skuffet. ”Yang – Den Røde Ninja; Dragen” er fortællingen om den navnløse dreng, der møder en klog gammel drage, der lærer ham alskens forskellige dyder i hans ønske om at blive en ægte ninja. Og hvad der umiddelbart fremstår som en smukt illustreret bog for børn, viser sig hurtigt også at have noget at byde på for de voksne. For det lader til at Per Nygaard ikke blot er i besiddelse af en god forfatters fantasi; han synes også at vide, hvad han taler om, når han tør skrive om emner og evner vi alle, store som små, kan blive stærkere i. I bogen går hovedpersonen Yang fra drømmen om at blive en ægte ninja til rent faktisk at blive det gennem selvudviklende arbejde. Dragen hjælper ham med at finde hans gemte evner frem som mod, tålmodighed, styrke, stilhed og ydmyghed, og bogen letter låget for hvordan vores børn (og os selv) kan lære at lytte til vores egen indre drage, der altid er der til at guide og vejlede. Børnebogen er skrevet i den klassiske eventyrform med emner, der trækker tråde fra den forældreløse Yangs spændende eventyrrejse i både hans ydre og hans indre verden, til nutidens børn og unge, der i den grad kan udforske og lære noget af den velskrevne bog. Jeg kan på det varmeste anbefale ”Yang – Den Røde Ninja; Dragen” til både børn og forældre, elever og lærere. Den er hvert et minut, hver en side og hver en krone værd. ”Nogen gange er livet dejligt, og man får det, man gerne vil have. Det giver sådan en dejlig følelse indeni. Men når man har vænnet sig til følelsen, så vil man gerne have mere. Hvis ikke det sker, bliver glæden erstattet med rastløshed, som gør at man mister fokus og let giver op. Følelser er nogle underlige nogen. De kører op og ned. Du er nødt til at holde fast i dit mål og kun gøre én ting af gangen. Så vil du altid opnå det, du drømmer om. Også selvom du indimellem føler, at det er hårdt og uretfærdigt. I al fremtid vil du være stolt over, at du gennemførte det, du satte dig for”.
Anonym 22/03/2019
Fantastisk bog som både børn og voksne kan lære af, uden man opdager det. Yang kæmper med tanker og ting vi alle kan genkende. Mine børn og jeg kan kun varmt anbefale denne bog.