Visdommens rum
- Format
- Bog, hæftet
- Dansk
- 250 sider
Normalpris
Medlemspris
- Du sparer kr. 30,00
- Fri fragt
-
Leveringstid: 1-2 hverdage Forventet levering: 18-02-2026
- Kan pakkes ind og sendes som gave
Beskrivelse
"Visdommens rum" er en original åndelig rejseguide – den første af sin slags – der tager dig med på en unik rejse gennem fire oprindelige visdomstraditioner fra dine egne rødder: shamanistisk, egyptisk, græsk og nordisk visdom. Anders Dræby hjælper dig med at genopdage glemte livsindsigter, som kan genoprette din forbindelse til naturen, døden, lidelsen, livet og dig selv – aspekter, der ofte fortrænges i en overfladisk og materialistisk kultur.
"Visdommens rum" er hverken en New Age-guide, en akademisk analyse eller en selvhjælpsbog, men en inspirerende opdagelsesrejse, der gennem personlige beretninger, udfordrende perspektiver, levende filosofi og symbolsk mytologi fører dig dybere ind i dig selv og livets mysterier. Bogen fornyer urgammel visdom og gør den direkte relevant for dig, der længes efter dybere mening og forbundethed i et moderne liv.
Gennem bogens hovedkapitler får du en indføring i fire visdomsrum, som lag for lag åbner dig for dybere indsigt i dig selv og virkeligheden: "Hulen" - hvor den shamanistiske tilgang sætter naturens kræfter i centrum og genskaber din forbundethed med livets cyklus, den levende verden og mørket. "Templet" – hvor den egyptiske visdom lærer dig at erfare døden som en del af livets dybere sammenhænge og finde lyset i mørket. "Drømmen" – hvor den græske arv viser, hvordan myter og drømme kan hele din dybeste lidelse og hjælpe dig til at vågne rigtigt op. Og endelig "træet" – hvor den nordiske visdomstradition inspirerer dig til at finde styrke og tage ansvar, så du kan leve fuldt ud med en følelse af at høre til.
Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden og tilbyder dig fire forskellige veje til at gennemgå en åndelig transformation og blive den, du virkelig er bag dine tillærte værdier, overbevisninger og væremåder. Du får en dybere bevidsthed om, at du har en sjæl og en sand natur, der blot venter på, at du finder hjem.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal250
- Udgivelsesdato28-09-2023
- ISBN139788750057758
- Forlag Akademisk Forlag
- FormatHæftet
- Udgave1
- OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
Anmeldelser
Mette K 16/02/2025
‘Visdommens rum’ er en modig, nyskabende og anderledes bog, der har inspireret mig til at se livet og det åndelige i et nyt perspektiv. Den skiller sig ud ved at stille spørgsmålstegn ved de herskende “sandheder” og åbne for en langt dybere indsigt i tilværelsen. Den går mod strømmen og bærer på noget større, og jeg tror altså, at den også vil blive læst om 100 år. Den har ændret mig.
Kristian M 23/09/2024
For mig var det en fantastisk rejse, der er er svær at sætte ord på. Bogen taler direkte til sjælen, som om den vidste noget, jeg først nu er begyndt at forstå.
Thomas M 09/06/2024
Det er en ganske usædvanlig bog, og jeg tvivler på, at der er skrevet noget lignende før. Selv om 'Visdommens rum' handler om noget gammelt, er den forud for sin tid. Jeg fik ikke alene en indføring i en dyb visdom, for bogen udfordrer også de etablerede paradigmer og pillede ved mine rodfæstede forestillinger om mig selv og min kultur. Den er en rejse ind i det inderste af livet og virkeligheden, og det eneste minus er, at man skal læse lidt langsomt for at få det udbytte.
Anonym 11/04/2024
Jeg synes, det er en flot bog. Den er meget dybtgående, og man skal have en vis tålmodighed. Men der står så mange kloge ting i den, og noget af indholdet er virkelig genialt. Bogen handler om at finde tilbage til noget, vi har glemt i os selv. Det er meget dybt og grundigt, og der er meget filosofi, psykologi og eksistentielt i bogen. Mit favoritkapitel var det om det græske, som er virkeligt genialt, og viser hvordan man kan blive hel af at komme igennem det svære i livet.
Søren S 60 17/02/2024
Endelig! Jeg har ventet i årtier på denne bog. Det er med enorm indsigt og stort mod når Anders Dræby indvier os i oldgamle indvielsesritualer og beskriver sin egen proces. I bogen peger han på hvordan jagten i den vestlige kultur, på lykke og lys, har medført en fortrængning af naturen, døden, lidelsen og livet. Mange af os ser med rædsel på verden omkring os og søger efter et mere fyldestgørende liv og længes mod at finde hjem. I Visdommens rum får vi svaret på vores længsel. Mange af os har søgt mod nye former for spiritualitet i håbet om lykke, ro og evigt lys. Hvad nu hvis svaret på vores søgen ligger i, at vende tilbage til kernen i den oprindelige visdomspraksis? I Visdommens rum viser Anders Dræby, hvordan vi kan tage de undertrykte og mørke sider af tilværelsen til os og integrere dem i vores moderne liv ved at genfinde de oprindelige visdomstraditioner. Svaret ligger tilbage og ikke frem, i det oprindelige og ikke i det nyopfundne, ikke i nyt og andre kulturer men i vores kendte men fortrængte Visdomstradition. I Visdommens rum gennemgår Anders Dræby de fire vigtigste visdomstraditioner og deres indvielsesritualer. Vi kommer i forbindelse med de fortrængte sider af tilværelsen og får svar på livets store spørgsmål: Hvordan bliver vi forbundet til naturen? Hvad er meningen med livet? Hvordan kommer jeg til at høre til? og leve fuldt ud? I Visdommens rum føres vi nænsomt ad disse fire visdomsveje og vi kan vælge den oprindelige vej til forvandling. Meget ville have set anerlede ud hvis vi, havde bygget videre på disse urgamle traditioner og ikke fortrængt og bekæmpet dem, hvis vi havde lyttet og ikke forfulgt og fordømt vismændene, shamanerne, præstinderne og alle de troldkyndige. Fantastisk bog det eneste jeg kunne ønske mig mere er, at Anders Dræby folder sin visdom ud i mange flere bind om Visdommens rum.