Vinterbørn

Mette K 07/03/2025

Herligt genhør som er skønt oplæst.

Zafir B 27/01/2025

skøn

Barbro S 12/10/2017

BESTE bok om svangerskap og foedsler jeg har lest. Fikk den i 1978, da jeg ventet mitt foerste barn. Og har lest den 10000000 ganger siden det!!!!!!!!! Fantastisk!!!!! Anbefales paa det sterkeste!!!!!

Anonym 12/01/2017

I 1976 debuterede forfatteren og grafikeren Dea Trier Mørch med romanen Vinterbørn, som foregår på Rigshospitalet omkring jul og nytår 1975. Bogen er nu genudgivet i anledning af 40-års jubilæet. Romanen, som er illustreret af forfatteren selv, blev filmatiseret af Astrid Henning Jensen i 1978 – jeg havde ikke læst bogen før, men så filmen dengang, og mens jeg læste, kom billeder fra filmen frem på nethinden: Lone Kellermann i rollen som Olivia, Ann-Mari Max Hansen som Marie, og Ole Thestrup som ”Skrækkelige Olfert” var nogle af dem, der gjorde indtryk. I bogen følger vi en lille gruppe gravide kvinder, som er indlagt på Rigshospitalets svangregang grundet komplikationer. Der opstår en form for samhørighed mellem disse meget forskellige kvinder, som i deres hvide morgenkåber og sokker i ål er i samme båd. Når der kommer besøg, får man et kig på deres familie og en fornemmelse af deres liv udenfor hospitalet. Det var andre tider dengang for gravide og fødende. Kvinderne på svangregangen – og senere barselsgangen – både ryger og drikker alkohol, de ved ikke ret meget om deres egen situation, hvilket skaber usikkerhed og frygt. Det er nemlig forbudt at kigge i sin egen journal og lægerne holder kvinderne i uvidenhed om deres situation. Til gengæld får de megen omsorg af sygeplejerskerne, de får lov til at ligge på barselsgangen i en uges tid efter fødslen, børnene bliver kørt ud på gangen om natten, så mødrene kan sove, og besøgende må nøjes med at beundre de nyfødte gennem en rude. Sproget er noget specielt – der er brugt meget talesprog, hvor mange ord er kortet af, f.eks.: ”det er det, Signe godt ka li ved at ligge på hospitalet – bare at ha tid”. Det skal man lige vænne sig til. Holder bogen så her 40 år efter den er skrevet? Man kan stadig blive berørt over at læse bogen. Ikke alle kvinderne kommer hjem med et velskabt – eller levende – barn, og skæbnen er være hård for flere af dem. Rigtig meget har dog ændret sig siden 1976, og det er helt anderledes at være gravid i dag. Alligevel kan man godt lære noget af bogen – også i 2017 – nemlig at intet er givet, og at hvert lille nyfødte barn er et mirakel.