Vil du låne min bamse, mor?
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 291 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Fra det ene øjeblik til det andet ændrer verden sig, da 32-årige Manja bliver ramt af to blodpropper i hjernen. Hvordan rejser man sig igen – både som individ, pårørende og familie? Vi blotter os fuldstændig – du får hele historien. Også de sider, vi ikke selv er stolte af. Vi fortæller om de fejl, vi begik. Fejl, der næsten kostede os vores ægteskab. Vi fortæller om de sejre, vi trods alt oplevede hver dag. Dem, der gav os håb og blev vores motivation og drivkraft. Det er en historie om, hvordan det føles at ”dumpe i spaghetti med kødsovs”, om kampen for retten til at arbejde igen og om at kræve sit liv tilbage. Også som pårørende. Et liv med håb og helt almindelige drømme. Et liv, hvor der bliver sat definitivt punktum for dødens ret til at kaste skygger på resten af livet. Uddrag af bogenUngerne krammer farvel én efter én, og Kalle stikker sin søde lille barnearm op til mig med bamsen. ”Du må låne min bamse, mor!” Jeg er så rørt og prøver kun halvhjertet at få ham til at tage bamsen med hjem selv. Jeg vil af hele mit hjerte gerne sove med den bamse, og da Kalle har forklaret mig, at han jo alligevel sover inde ved far, så han har nogen at kramme, så tager jeg bamsen til mig. Den bamse følger mig resten af tiden på hospitalet. Den bliver min livline om natten, og den giver mig duft fra og forbindelse til hjem. En tanke stikker dog i mit hjerte. For første gang føler jeg, at jeg ikke kan overskue mine egne børn.Jeg forbereder mig på endnu en lang nat på hospitalet. Jeg føler mig så lille og langt fra voksen. I hvert fald ikke voksen nok til det her. Om forfatterneUngdomskæresterne Manja Fie Molbæk (f. 1976) og Kim Nørgaard (f. 1977) blev gift i 2001 og har tre børn sammen. Manja er uddannet pædagog, og Kim er tømrer. Begge har dog brugt deres uddannelser som springbræt til nye eventyr. Et livslangt eventyr, som i dag har udviklet sig til parrets fælles projekt, Legehjul.Fil størrelse: 1695 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal291
- Udgivelsesdato11-12-2020
- ISBN139788772374949
- Forlag Forlaget mellemgaard
- FormatePub
- Udgave1. ebogsudgave
Anmeldelser
Anonym 06/07/2023
Rigtig god bog
Marianne H 10/01/2021
“Hele vejen hjem i bilen tænker jeg på næstekærlighed. Sikke et ord. Næstekærlighed. Det er kærlighed for andre end dig selv og dine nærmeste. Noget, som mange i samfundet kan lære af. Noget, som måske kun opstår, når der sker frygtelige ting som alvorlig sygdom. Men en gevaldig hjælp for den, der modtager” Bogen handler om en kernefamilie, bestående af far, mor og tre børn. Manja (mor) bliver ramt af to blodpropper i hjernen. På et splitsekund forandres livet for altid. I starten af bogen ‘Vil du låne min bamse, mor’, følger man Kims tanker. Hvordan føles det egentlig, at være mand, når ens kone bliver alvorlig syg. Kim forsøger, at opretholde en facade udadtil, at han har styr på det hele. Men Kims indre er fyldt med kaotiske tanker og følelser. Som læser får du et sandfærdigt billede, af en far, som kæmper for en ny hverdag med sin familie. Man møder også børnenes omsorgspersoner i skolen og børnehaven. Hvordan de professionelt og kærligt, tager sig af børnene. I den anden del af bogen, følger man Manjas kamp tilbage til hverdagen. En kamp hvor Manja både møder udfordringer med almindelig gøremål, men også en kommune, hvor alt er kassetænkning. Manja er en sand fighter, og heldigvis er hun omgivet af kærlige mennesker, der passer på hende. Et afsnit fra Manjas tanker: “Når jeg registrerer, at der er nogen, der snakker, stopper jeg op, som var jeg forstenet med hænderne i håret, for at svare. Sjovt. Som om kroppen går i stå, når hjernen skal tænke. Et hylster og et indre, der ikke kan være på arbejde på samme tid” Bogen fortælle den gode historie, den gode historie fra den virkelige verden. Det er en historie om hverdagens små sejre, og en kæmpe portion kærlighed. Et sygdomsforløb er ikke nødvendigvis en afslutning, måske en begyndelse på noget nyt. Den sidste del af bogen, er Manja og Kim sammen om fortællingen. Som læser bliver du revet med, fordi du kan mærke menneskerne i bogen. Fordi bogen er hudløs ærlig ❤️ Uanset om du er syg eller rask, vil du få en masse ud af at læse ‘Vil du låne min bamse, mor?. Fordi den er positiv, fordi den er fyldt med kærlighed og håb ❤️
Maria M 08/01/2021
Anmeldelse af “Vil du låne min bamse, mor?” Af Manja Fie Molbæk og Kim Nørgaard - Forlaget mellemgaard - anmeldereksemplar Jeg kendte ikke til forfatterparret, inden jeg har blev kontaktet, for at høre om jeg havde lyst til at anmelde deres bog. Jeg sagde ja til at læse den og har høje forventninger til den. Fra det ene øjeblik til det andet ændrer verden sig, da 32-årige Manja bliver ramt af to blodpropper i hjernen. Hvordan rejser man sig igen – både som individ, pårørende og familie? Vi blotter os fuldstændig – du får hele historien. Også de sider, vi ikke selv er stolte af. Vi fortæller om de fejl, vi begik. Fejl, der næsten kostede os vores ægteskab. Vi fortæller om de sejre, vi trods alt oplevede hver dag. Dem, der gav os håb og blev vores motivation og drivkraft. Det er en historie om, hvordan det føles at ”dumpe i spaghetti med kødsovs”, om kampen for retten til at arbejde igen og om at kræve sit liv tilbage. Også som pårørende. Et liv med håb og helt almindelige drømme. Et liv, hvor der bliver sat definitivt punktum for dødens ret til at kaste skygger på resten af livet. Vurdering: Allerede da jeg så titlen på bogen, blev jeg mere nysgerrig på hvad bogen egentlig handlede om. Bogen er skrevet i forståligt sprog og har et stabilt flow hele vejen igennem. Man kommer ind på livet af både Kim og Manja før Manjas ulykke på dagen hvor det hele ramler, og hele hendes vej tilbage til livet. Bogen er skrevet tre delt (Manja, Kim og for dem begge to sammen) og det giver mere forståelse at man får fra hver vinkel og fælles men stadig delt op. Beskrivelserne er meget virkelighedsnære og man kan nemt se for sig hvordan det er at stå tilbage som en voksen og med tre børn imens ens bedre halvdel er indlagt. Jeg giver 6 hjerter ud af 6 hjerter, fordi at historien er velskrevet og så går den direkte i hjertet på mig. Der er plads til eftertænksomhed og reflektion og jeg havde brug for flere steder at lade mine tårer falde. Bogen kan i den anbefales og er en virkelig rørende beretning om hvordan ens liv kan vende på et splitsekund og at livet kan være skrøbeligt. ❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Louise J 29/12/2020
I marts 2009 ændres Manja og Kims liv, da Manja en helt almindelig mandag morgen rammes af ekstrem hovedpine, træthed og opkastninger. Manja er i en alder af 32 år blev ramt af to blodpropper i lillehjernen. Hudløst ærligt fortæller både Manja og Kim om deres oplevelse af dagen, hvor sygdommen vendte op og ned på hele deres liv, og ugen herefter. Først får vi historien fra Kims synsvinkel og herefter Manjas. Efterfølgende skildrer bogen parrets kampe for et liv sammen med de muligheder og begrænsninger sygdommen sætter for dem. Hele familiens liv ændres og rammes af sygdommen, men det gennemgribende tema i bogen er kærlighed. Kærlighed til hinanden og ikke mindst til livet. Desuden beskriver bogen taknemmligheden over at være til, samt til de mennesker, som er en del af familiens liv, fra naboer til kolleger og børnenes lærere og pædagoger. Manja og Kim er simpelthen så mega seje, og jeg er fuld af beundring over deres måde at tackle hele forløbet på. Ingen tvivl om, at de elsker hinanden højt og besidder en fantastisk fighter-evne. Bogen er dog ikke en rosenrød skildring af et vanskeligt sygdomsforløb, men beskriver også de op -og nedture parret har både sammen og hver for sig. Kærligheden er stærk, men er den nok, når livet forandres så gennemgribende? Jeg har fældet mange tårer, særligt sidst i bogen. Den er så oprigtig og stærk i sin beskrivelse af familiens liv, så man ikke kan andet end at blive dybt rørt. Samtidig illustrerer den på fantastisk vis, at det ikke kun er den sygdomsramte, som påvirkes, men også alle de pårørende.
Nadia M 22/12/2020
En ærlig og gribende beretning, der rammer lige i hjertekulen. En bog, som alle burde læse - ikke kun fordi blodpropper kan ramme os alle. Bogen giver også et sundt og ærligt indblik i livet, når der er modgang- og viser, at modgang kan overvindes og måske endda ende med at gøre livet med alle dets nuancer endnu mere værd at leve!