- Format
- E-bog, PDF
- Dansk
- 284 sider
Normalpris
Medlemspris
Beskrivelse
På et plejehjem skriver Bitten sine erindringer ned på ternet papir. På en plastikstol mellem viltre brombærranker betragter Henning sine bier. På en sofa med tre puder i ryggen venter Frida på døden. På en kirkegård går Inger rundt mellem gravene og taler med de døde.I en tid, hvor velfærdsstatens indsatser målrettet de ældste især handler om forebyggelse og behandling, som forlænger livet, udforsker denne bog i stedet de eksistentielle sider af livets uundgåelige afslutning.Gennem 12 portrætter af mennesker, som nærmer sig eller har rundet de 90 år, kaster bogen lys på en generations håndtering af aldring og død. Vi følger også forfatterens bestræbelser på at forstå, hvorfor mange af de ældste er så stilfærdige i deres omgang med livets afrunding og ofte griner forlegent af hendes spørgsmål.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og er tilknyttet Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Hun forsker i den erfarede og erindrede velfærdsstat og har blandt andet skrevet Livtag med fortiden. Når børnehjemsbørn erindrer (2022).Fil størrelse: 9963 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal284
- Udgivelsesdato17-10-2023
- ISBN139788775971145
- Forlag Aarhus Universitetsforlag
- FormatPDF
Anmeldelser
Aksel M 29/02/2024
STENBÆK JENSEN, STINE: VI HAR HAFT VORES TID. AARHUS UNIVERSITETSFORLAG: ” Om bogen På et plejehjem skriver Bitten sine erindringer ned på ternet papir. På en plastikstol mellem viltre brombærranker betragter Henning sine bier. På en sofa med tre puder i ryggen venter Frida på døden. På en kirkegård går Inger rundt mellem gravene og taler med de døde. I en tid, hvor velfærdsstatens indsatser målrettet de ældste især handler om forebyggelse og behandling, som forlænger livet, udforsker denne bog i stedet de eksistentielle sider af livets uundgåelige afslutning. Gennem 12 portrætter af mennesker, som nærmer sig eller har rundet de 90 år, kaster bogen lys på en generations håndtering af aldring og død. Vi følger også forfatterens bestræbelser på at forstå, hvorfor mange af de ældste er så stilfærdige i deres omgang med livets afrunding og ofte griner forlegent af hendes spørgsmål. Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og er tilknyttet Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Hun forsker i den erfarede og erindrede velfærdsstat og har blandt andet skrevet Livtag med fortiden. Når børnehjemsbørn erindrer (2022). ::::::::::::::::::::::::::: ”Jeg havde problemer med min computer og skulle hjælpes over telefonen, men måtte sige: ”Ved du hvad. Jeg forstår ikke, hvad du siger. Det er rent volapyk og udenlandsk for mig” ”. Ovenstående er et af citaterne fra bogen og er vist meget karakteristisk for os gamle, der ikke er så fortrolige med IT som de unge. Men hjælp må vi jo have, selv om antropologer påpeger, at selvfølgelige værdier som ”at være til nytte” efterhånden erstattes af nye værdier som ”at være sig selv”. Selv om der i Bibelen står, at 70 er støvets år”, oplever mange af os ikke at være helt tilstøvede endnu – men at kende til alderdomsproblemer, så det må erkendes, ar det ER sjovere at være ung og rask end gammel og syg, eller som Søren Kierkegaard skrev: ”Ingen ønsker at dø ung, og ingen ønsker ar blive gammel”. Dette livets paradoks får vi beskrevet efter interviews med 12 gamle personer, hvoraf overraskende få heldigvis, med eller uden religiøs ballast, frygter døden, selv om det er nok så vanskeligt at være gammel. I tidligere tider har været meget værre og ørkesløst, men som Villy Sørensen sagde: ”Det er godt, at vi har fået det bedre, men det var bedre, om vi havde fået det godt”. Forfatteren bliver for gentagende, når hun opsummerer, hvad hun har fået ud af samtalerne, men derudover er bogen værd at læse – nok ikke kun for os gamle. ::::::::::::::::::::::
Birgit T 25/11/2023
Spændende læsning