- Format
- Bog, hæftet, brugt
- Dansk
- Stand
- Næsten fejlfrit eksemplar
Pris
-
Leveringstid: 1-3 hverdage Forventet levering: 02-03-2026
Beskrivelse
Det er Per Lau Jensens anden bog om ham selv og hans hund, Ozzy Ozby, til hverdag blot Bølleschæferen og Pjoklederen. En ordinær eller bare halvordinær hundebog er det langtfra.
Verden ifølge Bølleschæferen og pjoklederen er en erindringsrejse, hvor forfatteren endnu en gang fører os ind et fortryllet galleri af dyr og mennesker, blandt de sidstnævnte optræder PolisPoul og den pensionerede Jönsson, psykiatrisk overlæge, der helst ville have Pjoklederen tvangsindlagt, i modsætning hertil optræder alle de meget ”menneskelige” dyr.
I romanen tager mand og hund på ferie til Costa del Spanien. Bølleschæferen har papirerne i orden, men der er en blind passager, skaden Knud, som i den grad ønsker at stifte bekendtskab med de spanske kyster. Det giver problemer, og på hjemvejen bliver problemerne endnu større, da en ulvelignende flygtning har sluttet sig til selskabet. Og det er svært at krydse de skarpt bevogtede grænser – på vej til Danmark og Sverige.
Måske mæt af dage rammer Bølleschæferen af en uhelbredelig sygdom. Og et selskab bestående af schæferens venner, andre hunde i nabolaget, havens fugle og den faste pensionær, skaden Knud, er samlet i haven i Vedahult i det nordlige Skåne for at sige farvel.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal284
- Udgivelsesdato29-05-2017
- Forlag Hovedland
- FormatHæftet
Sælgerinfo
- SælgerAntikvariat Bookstone, Odshøjvej 1F, 8800, Viborg
- Telefon31622708
- Emailantikvariat@bookstone.dk
Anmeldelser
Louise F 21/08/2017
Jeg har aldrig læst en bog som denne. Dejligt befriende. Pjoklederens selvironiske tone er til at tude af grin over. Man frygter af og til for den stakkels Pjokleders nerver og tyndslidte selvtillid. Jeg forudser demonstrationer og sultestrejke fra læserne, hvis Per ikke skriver en bog om Madstiffens tosserier også.
Anonym 30/06/2017
Hvis du har humor vil du elske denne bog. Hvis du har hund vil du elske denne bog. Og hvis du har både humor og hund skal du se at få købt bogen så du ikke snyder dig for nogle fornøjelige timer. Her får du både små skæve smil, store grin og en intelligent gang samfundssatire.
Anonym 28/06/2017
En livsbekræftende dejlig bog. Jeg "taler" også med mine dyr for tiden, henholdsvis solsorte hannen og hans lille kone der elsker, når vi graver i haven. Han kunne imitere nabo Egons mobil tlf. og hans vedvarende bronkitis. Jeg genkender universet og morede mig kosteligt over Per Lau Jensens tørre humor. Tak for endnu en herlig bog.
Anonym 28/06/2017
Jeg er DESVÆRRE færdig med at læse Veden ifølge ..., man blir trukket ind i en verden af "eventyr" og kærlighed til dyr. ELSKER Pers bøger, og håber der kommer flere med Madstiffen i en af hovedrollerne ??????????
Solveig S 10 16/06/2017
Alletiders bog, en historie fra det finurlige univers omkring en hund, dens ejer og dyrene i deres nabolag, hvad enten det er hjemme eller ude. Samtaler mellem dyr og mand, med et humoristisk snit - det vi dyreejere kender så godt.. Per har formået at få det på tryk, så vi andre kan more os. Selvfølgelig fem stjerner herfra.
Ingrid G 09/06/2017
"Verden ifølge..." er en helt og aldeles vidunderlig efterfølger til "Hundedage". Endnu en gang er vi i godt selskab i Bølleschæferens og Pjoklederens parallelverden, hvor handlingen følger sin egen snurrige logik. Jeg skiftevis skraldgrinede og kneb en tåre (okay så, flere). Slutningen er helt fortryllende. Bogen er, som andre af PLJ's bøger særligt kendetegnet ved en flydende samtale mellem de medvirkende. Alle to- og fireben står lyslevende for læseren ( in casu mig) uden for lange beskrivelser, blot ved de eminent turnerede replikker. Der er en skøn stemning af omsorg igennem hele bogen, og samtidig kan man grine smørret over de æselspark, som bliver langet ud i flere retninger. Det er en bog, som absolut kan læses af alle, ikke kun hundeejere. En stor skam, at jeg kun kan slippe afsted med at give 5 stjerner. Ingrid Garnæs
Anonym 09/06/2017
Igen en bog om Bølleschæferen og hans venner, som man simpelthen må eje. Men vær forberedt på at komme igennem hele følelsesregisteret: Smil, latter, gråd og måske tanker tilbage til den / de hunde, du selv har sagt farvel til. Den får selvfølgelig 5 stjerner :-)
Morten B 09/06/2017
Det er atter en fantastisk bog om et dyreunivers jeg som hundeejer ikke har svært ved at nikke genkendende til. Vi, min kæreste og jeg, har alle Pers udgivelser og hygger ofte med at læse højt for hinanden. M.v.h. Morten Birksø
Anne O 08/06/2017
Det er første gang, jeg læser en af Per Lau Jensens bøger, men det er helt sikkert ikke sidste. Jeg er vild med dette forunderlige, skæve univers, hvor alt synes muligt. Under overfladen berøres også alvorligere emner, og alt bliver serveret med humor, vid og opmærksomhed på det nære. Bogen er en fornøjelse at læse hele vejen igennem, og slutningen er genial. Ringen er sluttet!
Marianne T 11 08/06/2017
Juhu, det er igen en dejlig oplevelse at komme ind i Per Lau Jensen's krøllede dyre/hunde univers. Underholdning hele vejen igennem.
Anonym 07/06/2017
Top underholdning fra start til slut. Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig. Holder man af dyr, specielt hunde, er dette virkelig en bog der bør læses. Per Lau Jensen's fantastiske måde at få en til at sidde med tanken, er det mon sket eller? gør det virkelig til en oplevelse. Kan anbefales på det varmeste. Håber der kommer en opfølgning.
Wendy Jean B 07/06/2017
Morsom bog, der omhandler livet med en hund, at ud fra hundens synspunkt..
Susan S 07/06/2017
En velskrevet og aldeles fantastisk bog, der emmer af de dybe følelser, og omsorg for de levende væsener der findes i verden omkring os. Jeg har grædt mine tårer. Tårer af grin, tårer af sorg, og til slut, tja når enden er god. Fantastisk godt skrevet. Den skal helt sikkert læses igen og igen.
Anonym 06/06/2017
Jeg elsker bølleschæferen det er verdens skønneste hund, og denne bog er ingen undtagelse!
Anonym 06/06/2017
Bøllerschæferen er en total verdens bedste bog . Man griner og græder . Nu har jeg alle bøgerne og bliver ved med at læse dem . da jeg bestille den først bog fik jeg at vide at den skulle ikke læse i en stille kupé i toget . Nu kan jeg kun give 5 stjerner med efter mig så skulle den have 100 stjerner og det skal alle Per's bøger om bøllerschæferen
Marianne L 58 06/06/2017
Skøn og livsbekræftende bog fra Per Lau Jensen. En historie om forfatteren og alle dyrene omkring ham, drejet engang i forfatterens krøllede og morsomme univers. En bog for og til alle med humoristisk sans og glæde ved dyr.
Anita N 06/06/2017
Rørende, humoristisk bog om et forhold mellem mand og hund som mange hundeejere vil kunne genkende, grine og græde over. Det omkringliggende person(dyre)galleri fylder bogen med charme og skaber noget magisk.
Ditte R 06/06/2017
Endnu en fremragende bog om Bølleschæferen. En god historie med mange morsomme pointer. Bestemt værd at læse :-)