- Format
- Lydbog, download
- Dansk
- 7 timer, 20 minutter
- Oplæser
-
Af
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du lytte til lydbogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie.
Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge.
Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige.
Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.Fil størrelse: 359166 KBIndlæst af: Bent Otto Hansen
Detaljer
- SprogDansk
- Varighed07:20
- Udgivelsesdato14-10-2022
- Oplæser Bent Otto Hansen
- ISBN139788712071761
- Forlag Gads Forlag
- FormatLydbog download
Anmeldelser
jfab 30/03/2025
Det er en meget detaljerig men også noget blodløs bog. Den store vrimmel af navne, stednavne og andre - ikke altid lige vedkommende - detaljer gør det svært at bevare overblikket og gør bogen mindre velegnet som lydbog. Den noget tonløse og neutrale oplæsning gør det ikke bedre. Der ligger utvivlsomt et stort arbejde bag bogen og er man meget historieinteresseret er den nok god at have på boghylden, også som opslagsværk.
Gustav J 25/03/2025
Glimrende rids over Valdemar den Stores liv og samtid
Karsten B 29/08/2023
Meget interessant. Velskrevet og let forståelig. Måtte følge med noget på Google Maps for at vide hvor begivenhederne foregik. Fortællerstemmen noget monoton.
Anni G 08/07/2023
Spændende læsning
Emil G 16/05/2023
God og informativ, fri for nutidig politisk forvanskning..
Kåre J 3 20/11/2022
Fin, velfortalt og uden teori eller (for meget) kontekst. Fokus er på Valdemar og de personer og organisationer, der forvalter Danmark. Strålende, hvis man bare vil have fortællingen om denne konge plus få lidt indblik i tiden. Selv kan jeg godt lide mere kontekst og nok også lidt mere tematisk/teoretisk, hvor større linjer bliver fremhævet.
Søren L 24/10/2022
God, men Lidt tør i længden.