Udvikling

Camilla D 03/05/2023

Dette lille hæfte, burde være et most på pædagogstudiet. fantastisk skrevet. og tak

Anonym 25/04/2016

I Læring, dannelse og udvikling præsenterer Klitmøller og Dion Sommer de to modstillinger, der findes i debatten om børns udvikling og læring: "Det hele barn" og "det kognitive barn". Legende læring overfor early academics med hhv. Klitmøller & Sommer og Niels Egelund, som fortalere for hver deres holdning til, hvad der skaber læring i barndommen. Paradigmeskiftet fra kompetencebarnet til præstationsbarnet udfoldes: "Tidlig start – senere tab" vs. "tidlig start - senere gevinst". Klitmøller og Sommer taler for at småbørn er spontane, nysgerrige, aktivt lærende og meningssøgende. At de primært lærer gennem egne opdagelser og undersøgelser i et fællesskab med andre. Leg er en fundamental måde for små børn at lære på. Det gælder både fri leg og vejledt leg, dvs. hvor en voksen direkte deltager eller sætter lege-scenen op. Børneperspektiv og barnet i centrum: Pædagogikken tager udgangspunkt i, hvordan barnet oplever verden. Forudbestemt struktur og instruktions-pædagogik ses som ødelæggende for små børns langtidsholdbare læring, da de lærer kvalitativt anderledes end f.eks. skoleelever. I voksen-barn-forholdet ses en moderat voksen-guidning og deltagelse baseret på at sætte barnet i centrum som meget betydningsfuld, hvilket en gennemført u-involveret voksen ikke er. Pædagogens rolle er at lege med eller stiller sig nysgerrigt og spørgende an: ”Hvad finder I?” - ”Hvad skete der så?” Niels Egelund repræsenterer academics-paradigmet, hvor essensviden ses som en kerne af viden og færdigheder, som småbørn (og større børn) skal lære. De vigtigste områder er basal matematisk, sproglig, begrebslig viden og tidlig erfaring med ”skriftlighed” Som styringsredskab beskriver læreplanen indholdet samt målene for praksis grundigt. Leg ses som modsætning til læring og Egelund citeres for: At leg er spild at tid. Leg er dermed uden betydning for langtidsholdbare kundskaber. Instruktionspædagogikken, den strukturerede og planlagte pædagogik ses som den ideelle metode. Pædagogen fungerer som lederen, der sørger for, at barnet klarer ”det er værd at vide facts”, og at der er ”rigtige” og ”forkerte” svar. Der er tale om facts, som forbereder til senere ”akademisk” succes, og som, man mener, er langtidsholdbare. Egelund er fortaler for aldersuafhængige læringsprincipper, da der i hans optik ikke er aldersstadier for, hvornår børn er i stand til at lære bestemte ting, men der er en rækkefølge startende med det basale. Jo tidligere i livet man starter med at fylde på med det grundlæggende stof, desto mere kan man altså bygge ovenpå senere. Klitmøller og Sommers kritik sætter nutidens prioriteringer på daginstitutions- og skoleområdet i perspektiv. Meget inspirerende bog!