Troen på klimaet

Anonym 04/04/2024

Af Karl Iver Dahl-Madsen Klimarealismes energiske chefredaktør, Søren Hansen har udgivet denne hvidbog med titlen: Troen på klimaet, som gør op med myterne om at klimaændringer udgør et “dommedagsproblem” og at det er nemt og billigt at reducere CO2 udledningen ved at gå over til sol og vind. Bogen adresserer endvidere hvorfor disse falske forestillinger har bredt sig til store dele af de rige vestlige samfund – til stor skade for alles velstand og velfærd – og peger på at klimaalarmismen er blevet en erstatningsreligion for mange. Her er et uddrag af bogens bagsidetekst: Klimavidenskaben er afgjort, og der er konsensus om tingenes rette tilstand. Alligevel er der en nagende tvivl ved hele sagen. I modsætning til næsten alle andre forskningsområder har klimavidenskaben et voldsomt behov for at forsvare sig selv. Der gribes til censur, fortielse af ubekvemme fakta, undertrykkelse af ”afvigere”, accept af lavere videnskabelig standard og ensretning af budskaberne. I bogen her redegøres der for alle disse fænomener, og forfatteren når frem til konklusionen, at klimaet ikke mere er en videnskab men derimod en tro. Set i det lys giver mange tildragelser meget mere mening, men omvendt må man spørge, om en tro kan være et grundlag for politiske beslutninger om indretningen af samfundet?

Greta L 10/02/2024

FREMRAGENDE bog. Kan læses ned til 8. klasse tror min mand og jeg. Det vælter med evidens nu for at klimahysteriet er sat i gang tilbage i 1988 og flere og flere tør stå frem og sige klimahysteriet imod. Alene det at påstå, at 97% af verdens forskere siger, at vi snart smelter hvis vi ikke stopper med at bruge benzin og spise oksekød er helt "gak" og er fremkommet på grund af korruption og bedrageri med en undersøgelse. Medierne skriver helst ikke om det, da det jo bare er kedeligt.

Anonym 17/11/2023

Rigtig god bog. Den forklare på et niveau, hvor jeg kan forstå det, hvordan virkeligheden klima ser ud. Bogen tydeliggøre forskellen på ideologisk klimatosserier og den reelle situation indenfor klima.

Anonym 23/10/2023

Bogen beskriver den alarmerende forskel, der er mellem det som pressen og politikerne fortæller os om klimaet, og det som er fakta, og som videnskaben fortæller os. Vi hører kun det, som politikerne fortæller os, at forskerne siger. Vi hører det sjældent fra hestens egen mund. Den beskriver, hvordan en saglig debat om bekymring for klimaets udvikling, har ændret sig til en klima-religion, hvor der er kættersk at stille spørgsmål til den herskende tro. Hvis man stiller spørgsmål til troen på fremtidige katastrofer som følgende CO2 i atmosfæren, bliver man forment adgang til det gode selskab. Ved folketingsvalget i 2019 stemte mere end 90% af vælgerne på et parti, som gik til valg på en reduktion på 40%. Umiddelbart efter lavede hele folketinget det om til 70%. Det har så været et helligt tal siden. Tallet blev opfundet af Enhedslisten og blev så fulgt af alle de andre partier. Der er aldrig lavet overslag over, hvor meget det vil ændre verden, hvordan vi kan når dertil, og hvad det vil koste. Tallet 70 er helligt. I 1992, da de fleste mennesker for første gang hørte om en kommende klimakatastrofe, fik vi at vide, at vi kunne redde verden ved at stoppe for al brug af fossile brændsler. Nu har det vist sig, at det ikke er så nemt, hvis vi også skal have et moderne samfund kørende. For at EU kan nå deres hellige mål, har de måtte gå så langt som til at definere naturgas som ”grøn”. For at Danmark kan nå de 70%, må vi også finde på noget mere at gøre. Man har så fremstillet nogle regnestykker, som viser, at landbruget også har en nettoproduktion af CO2, så hvis vi nedlægger landbruget, så kan vi nå de hellige 70%. Bogen er både let og svær at læse. Den et let at læse, fordi den er skrevet i et almindeligt sprog uden for mange fremmedord og i korte sætninger. Den er svær at læse, fordi den indeholder en masse information, som er lodret imod, det vi næsten altid hører. Det kræver tid til refleksion. Derfor kunne det have været rart, hvis bogen havde indeholdt nogle flere referencer, så man hurtigere kunne kontrollere, om hans informationer er videnskabeligt funderet, eller om det er noget, han selv har opfundet. Søren Hansen har vist mod til at skrive en højest kontroversiel og tiltrængt bog. Selv om mængden at information er overvældende, vil jeg anbefale, at den bliver læst til ende. Det fortjener den.

Per M 05/10/2023

Søren Hansen kalder bogen en hvidbog. Den er nærmere en såkaldt grønbog, hvis man respekterer definitioner. Men det går måske ikke at kalde bogen grøn, når man er klimarealist? Definitioner: En hvidbog er en art dybdegående rapport udgivet af en regering eller anden offentlig myndighed, med det formål at oplyse parlament eller offentligheden om et givent emne eller sag. Begrebet står i modsætning til grønbog som har til formål at rejse debat om et givent emne eller sag (fra Wikipedia ). Bogens formål er ikke at oplyse, men at opbygge mistillid til regering og myndigheder. Den domineres af alarmistiske påstande om katastrofale problemer for omstillingen, og Søren Hansen foretrækker generaliserende og nedsættende påstande, som allerede nu kan problematiseres med erfaring og forholdsvis sikre fremskrivninger. Det gælder områder som elforsyning og omstilling til elbiler mv. Alarmismen vedr. omstillingen gør bogen til et unuanceret debatindlæg. Den grundige research og gengivelse af viden om klima mv. i de første kapitler er ikke balanceret i forhold til helheden, men snævert vinklet for at modarbejde den omstilling, der via klimaloven mv. er bred politisk og folkelig tilslutning til. Man kan således anfægte den klimarealistiske dagsorden. Den virker ikke konstruktiv i forhold til den demokratiske proces i Danmark og Europa. Bogen fører en selvhøjtidelig kamp om diskursen vedr. omstilling: Klimatro, Klimakirken, aflad og andre betegnere bruges konsekvent til at overtage diskursen vedr. omstillingen. Det er en letkøbt retorik i den forstand, at analogier til historiske forhold (middelalderens verdensbillede) af gode grunde ikke kan beskrive nutidens demokratiske politiske offentlighed. Der tales om hysteri og panik, når planer for omstilling kommenteres. Det hele forekommer unuanceret og dogmatisk, og man savner en balanceret helhedsbetragtning og mere reel viden om planlagte fremtidige tiltag, teknologisk og samfundsøkonomisk. Men måske skriver Søren Hansen i årene frem mod 2030 en revideret udgave med et mere realistisk og erfaringsbaserets syn på omstillingen? Man kan da altid håbe, han ikke er så fast i troen, at den skygger for erkendelser. Dette er en opfordring til at læse Søren Hansens bog fordomsfrit, men med Klimaloven og Klimarådets rapporter indenfor rækkevidde.