- Format
- Bog, hæftet, brugt
- Dansk
- Stand
- Fejlfrit eksemplar
Pris
-
Leveringstid: 1-3 hverdage Forventet levering: 18-02-2026
Beskrivelse
Stjernedirigent Thomas Brander har ladet opføre et stateligt sommerhus, Casa Tritonus, i den finske skærgård. Her vil Brander slappe af fra de mange arbejdsrejser rundt om i verden, der tærer på kræfterne. Brander er en mand ’i sine bedste år’, men selvbilledet er ikke, hvad det har været, og efter en række nedture i både arbejds- og kærlighedslivet kan end ikke det mondæne skærgårdspalads dulme nerverne. Dertil kommer en meget udadvendt og nysgerrig nabo, som også truer sjælefreden.
Med tiden finder Brander og naboen, amatørmusikeren Reidar Lindell, dog en fælles tone i omgangen med hinanden, og et umage venskab opstår – og med Lindell flytter også indbyggerne i det lille lokale skærgårdssamfund ind i Branders liv. For ude på landet kan man ikke flygte ind i anonymiteten, dér deler man hinandens glæder og sorger. Her er man i samme båd, også når den lækker.
"Tritonus" er en musikalsk roman om fællesskab og ensomhed, om fremgang og prisen for den, om kunst, og om en mand fra byen, der møder den finske provins - fortalt med lige dele alvor og varme.
Kjell Westö (f. 1961 i Helsingfors) er en af Finlands førende, mest læste forfattere. Han er især kendt for sine romaner, der foregår i og omkring Helsingfors, men har også skrevet noveller, digte, essays og avisklummer. Kjell Westö debuterede i 1986 med digtsamlingen "Tango orange" og har senest udgivet romanen "Den svovlgule himmel" (2017). Hans værker er oversat til mere end 20 sprog og har modtaget en række store nordiske priser, deriblandt Nordisk Rådslitteraturpris og Finlandia-prisen.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal414
- Udgivelsesdato21-08-2020
- Forlag Gutkind
- FormatHæftet
Sælgerinfo
- SælgerÅmosens Antikvariat, Åmosevej 30, 4450, Jyderup
- Telefon24665729
- Emailaamosen@aamosen.dk
Anmeldelser
Marianne N 42 05/11/2023
Bogen frembragte tårer og gåsehud flere gange. Fantastisk.
Lene O 12/09/2023
Skøn fortælling indlæst af den bedste oplæser Karsten Pharao
Niels Karsten T 28/09/2022
A
Marianne S 32 01/02/2021
Undervejs får man den tanke, at indholdet i romanen ville egne sig godt til et essay.
Jytte L 26/11/2020
Egentlig relevant beskrivelse af en ambitiøs musiker, men sproget flyder ikke ordentligt, og det flyder med billeder som ikke bliver fulgt til dørs
Lise R 27/10/2020
Den fængede mig ikke, afbrød efter 5. Kapitel
Peter Hagen J 02/10/2020
En bog om det livslange ægteskab med sig selv - og dermed om den indre dialog som spiller som baggrundsmusik .En livsklog bog som jeg varmt vil anbefale
Jan A 10/09/2020
Kjell Westø kan noget med sproget, som binder denne historie om to midaldrende mænd sammen. Musikken er det, der forener dem og adskiller dem. Massere af gode ideer til musiklytning både klassisk og pop/rock.
Anette E 01/09/2020
Skøn oplæser!
Janne S 30/08/2020
Så fin en fortælling om livet i slutningen af den aktive karriere - når livsambitionerne skal finde nye veje.