Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Kan streames i Saxos app
Lydbog download version af Tigerbjerget af Nis Jakob
4.1(105)

Tigerbjerget

- Krimi-thriller

  • Format
  • Lydbog, download
  • Dansk
  • 7 timer, 8 minutter

Normalpris

kr. 79,95

Medlemspris

kr. 64,95
Som medlem af Saxo Premium 20 timer køber du til medlemspris, får fri fragt og 20 timers streaming/md. i Saxo-appen. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer, derefter koster det 99,-/md. og kan altid opsiges. Løbende medlemskab, der forudsætter betaling med kreditkort. Fortrydelsesret i medfør af Forbrugeraftaleloven. Mindstepris 0 kr. Læs mere

Kan streames i Saxos app

Som medlem hos Saxo kan du lytte til lydbogen i Saxos app med det samme

Bliv medlem

Udforsk streaming-biblioteket

Hent Saxos app


Beskrivelse

GRUSOM og overraskende pageturner om magt og ondskab indlæst af Dan Schlosser.

EN TIDLIG MORGEN i maj bliver den gamle patriark og lensgreve på Brochenborg dræbt og ædt af den sibiriske hantiger i godsets zoo.

NOGEN HAR bedøvet den 94-årige greve og fragtet den lamme mand ud til den sultne tiger, som nådesløst tager for sig af den uventede servering.

JANUS, som er hyret til at skrive om Brochslægtens glorværdige historie, begynder at grave i grevskabets fortid, og skeletterne rasler ildevarslende bag slottets tykke mure.

FLERE PERSONER med tilknytning til greven har et motiv til at slå ham ihjel, men hvem har gjort det?

ER DET DEN israelske nazijæger, der er på sporet af grevens tid som lejrkommandant i en kz-lejr i Hviderusland under 2. Verdenskrig?

ER DET DEN uægte og hjemvendte grevesøn, der ikke vil finde sig i at hans homoseksualitet forhindrer ham i at arve godset?

ER DET GREVINDEN, der altid mangler penge til sit liv i overdreven luksus, eller er det den idealistiske chefzoolog, der ser grevens død som eneste udvej, hvis dyrene i zoo' en skal have et værdigt liv?

SPORENE I JANUS' EFTERFORSKNING FØRER TILBAGE i tiden til Hviderusland og Israel over New York og København og forbi en række unge kvinders mystiske forsvinden på godset, som aldrig nogensinde er blevet opklaret.

Tigerbjerget er en grusom fortælling om en slægt, der bærer på dystre hemmeligheder.

FREMRAGENDE PERSONBESKRIVELSER skriver Ulla Weishaupt fra bogrummet.dk "Det var med en del forventning om god underholdning, at jeg kastede mig over “Tigerbjerget” …og jeg blev ikke skuffet. Skrivestilen er lun i alt sin grusomhed, og Nis Jakob får lavet nogle virkelig fremragende personbeskrivelser, så jeg som læser føler at mit kendskab til de enkelte aktører, er lige så dybt som havde de været en del af min omgangskreds. Det er en styrke, da mange personer hvirvles ind over hinanden." Bogrummet.dk

"NIS JAKOB HAR skrevet en fantastisk spændende kriminalroman, som man bare ikke kan lægge fra sig. Den får de varmeste anbefalinger." Krimicirklen.dk

"EFFEKTIV, kvik spænding for thrillerfans", skriver lektøren fra DBC til alle bibliotekerne. "Der er tale om let tilgængelig, effektiv spænding, som fortælles i mange korte kapitler i klart sprog. Synsvinklen skifter filmisk mellem de mange personer, hvis liv og hævnmotiv er direkte knyttet til den usympatiske greve." står der blandt andet i LEKTØRUDTALELSEN.Fil størrelse: 277153 KBIndlæst af: Dan Schlosser

Læs hele beskrivelsen
Detaljer

Anmeldelser

4.1 105 anmeldelser (24 skriftlige)
Vis alle

Lene A 24/09/2025

Super spændende.

Bente Dy D 13/09/2025

Super spændende roman, igen alletiders persongalleri og en skøn oplæser 😄🫶🏽

helen b 13/09/2025

Spændende og grusom Fantastisk oplæser

Jan J 02/09/2025

Super bog

vendy J 11/04/2025

Spændende bog

Benthe P 24/05/2024

Benthe P. skrev: Helt suveræn krimi.

Pia B 24/03/2024

Nis Jacob formår endnu engang at krybe ind under huden på mig , med sine fantastiske historier, hjulpet godt på vej af DK’s bedste oplæser Dan Schlosser . Anbefales varmt 👏👏🔥 Pia Birch

Læs mere

Glennie J 20/03/2024

Igen en god og makaber bog.

Inge S 30/01/2024

Gennemskueligt plot og alt for meget brutal vold

Susanne L 03/01/2024

Virkelig underholdende og spændende! Bedste oplæser!!

Merete C 01/07/2023

Spændende , men havde gættet slutningen

Vibeke Moll S 23/06/2022

God oplæser!

Dorthe F 20/06/2022

Bogen er al for kort

Morten L 21/04/2022

Minder om en Agatha Christie, men med lidt mere retfærdig 😊

Anne B 6 18/12/2019

Inden til bogen er super, men den er ikke skrevet særlig godt

Anonym 18/08/2016

NIS JAKOB: TIGERBJERGET. 339 Sider. Kr 299,- Tigerbjerget – Fører læseren lige ind i celebret og adeligt festmåltid. ! For en sibirisk tiger er i gang med at æde den gamle patriark og lensgreve til Brochenborg! Nogen har nemlig bedøvet den adelige invalde greve. Derefter går historien både frem og tilbage i til fortid og nutid. En af hovedpersonerne Janus er blevet engageret af Lensgrevinden til at skrive om Brochslægtens glorværdige historie. Og da Janus begynder at grave dybere i grevskabets historie, begynder skeletterne bogstaveligt at rasle uhyggeligt bag slottets tykke mure. Spor kommer for dagen som peger langt tilbage til verdenskrigene. Snart er læseren klar over, at der efterhånden er mange andre personer motiver der kunne have hjulpet med at lensgreven endte som løvemad. Nis Jakob har skrevet en fantastisk spændende kriminalroman som man bare ikke kan lægge fra sig. Den får de varmeste anbefalinger. Finn Hansen. KRIMI-CIRKLEN

Læs mere

jafira 04/08/2016

ANMELDELSE af JAN FINDAL – www.findalskrimiside.dk Handlingen tager sit udgangspunkt i det idylliske Sydfyn på godset Brochendorf, hvortil der er knyt-tet en zoologisk have, hvor hovedattraktionen er vilde sibiriske tigre. I tigerindelukket findes ejeren af godset, den på alle måder usympatiske lensgreve Eric Broch delvis ædt af tigrene. Hvad der sket? Ingen er ret meget i tvivl. Der er tale om mord. Det viser sig, at mange af bogens personer har haft motiv til at smide Erik Broch for tigrene. For at finde motivet og morderen føres læseren gennem mange flashbacks, hvor man dels følger lensgrevens liv langt tilbage i tiden, og dels følger andre personers mere nutids-nære flashbacks. Det viser sig, at lensgreven har haft en meget sort fortid under 2. verdenskrig, hvor han på grund af stærk sympati med nazisterne blev SS-officer og næstkommanderende i en jødisk udryddelseslejr i Hviderusland. Denne del af Brochs fortid kan være motiv for en jødisk nazi-jæger til at slå ham ihjel. Selv om Broch i nutiden er blevet 94 år, temmelig affældig og fortsat usympatisk, har han fuld-stændig styr på Brockendorfs økonomi. Da han og den noget yngre lensgrevinde Henriette er barn-løse, planlægger Broch at overdrage godset til en fond, hvorved hans kone ikke kommer til at arve så meget, som hun hidtil har satset på. Det giver også hende motiv til at slå ægtemanden ihjel. I øvrigt er lensgreveparrets ægteskab meget dårligt. Lensgreve Broch planlægger store besparelser på den zoologisk have. Det giver flere af de ansatte et muligt motiv, da der kan komme afskedigelser på tale, så de, der stadig har job, skal løbe endnu hurtige. På et tidspunkt dukker Eric Brochs ukendte søn, Kristian pludselig op, også han har af forskellige årsager motiv til at myrde sin far. Jeg må konstatere, at forfatteren ikke har den store tiltro det det gode parforhold. De, som her i bogen, lever i parforhold, har faktisk alle problemer med at få det til at køre. Jeg følte mig meget underholdt under læsningen, og beskrivelserne fra den jødiske udryddelseslejr var meget barsk læsning. Imidlertid synes jeg, at handlingen kammer meget over, eftersom den skrider frem. Fx synes jeg, at alt det, der har med et hemmeligt rum på godset at gøre, virker meget urealistisk. Også flashbacket til mordnatten virker lidt søgt i og med, at så at sige alle med et motiv ses liste rundt på udendørsarealerne. I øvrigt skorter det heller ikke på nogen saftige sexscener i bogen. Jeg synes også, at de fleste personer i bogen er for unuancerede. Der er en tendens til, at enten er man sympatisk, eller også er man usympatisk. Det politiarbejde, der foregår i bogen, er ikke realistisk nok, og forfatteren kalder den ledende poli-timand for kriminalkommissær, en titel, som kun få af gamle inden for korpset benytter sig af. Poli-timanden er 40 og vil uden tvivl være tituleret politikommisær. I øvrigt er det heller ikke Odense Politi, der står for efterforskningen. I dag hedder det Fyns Politi. Facts skal være i orden. Jeg synes bestemt, at bogen er underholdende og spændende at læse, også selv om den bliver noget urealistisk.

Læs mere

Anonym 27/07/2016

Udmærket og hurtigt læst sommerferiekrimi. Synes dog ikke, at den fangede mig i samme grad som mange af hans tidligere bøger. Bogen er desuden skæmmet af adskillige stave- og sprogfejl. En bedre korrekturlæsning ville have pyntet.

Læs mere

Mads M 06/06/2016

Vildt spændende og velskrevet. Havde svært ved at lægge den fra mig. Mange forskellige historier, som Nis Jakob formår at knytte elegant sammen, så det hele går op i en højere enhed. Virkelig anbefalelsesværdig.

Læs mere

Robin T 2 23/05/2016

Jeg måtte tvinge mig selv til at lægge bogen væk for at den ikke blev læst for hurtigt. Når jeg får fingrene i en ny Nis Jakob bog skal den helst holde et godt stykke tid. Hver gang jeg tog den frem og læste videre var jeg helt inde i universet med det samme. Det er så super godt beskrevet. Sikken en fantasi. Den ku’ godt have været lidt længere.

Læs mere

Anonym 15/05/2016

Sindsygt spændende pageturner. Klart anbefalelsesværdig sommerferielæsning. Handlingen kommer vidt omkring, og Nis Jakob er - som altid - vidende, indsigtsfuld og skriver med et smittende drive. En bog man ikke lige lægger væk, når først man har læst det første kapitel. Man MÅ simpelthen vide, hvad der sker på næste side. Og slutningen - er selvfølgelig overraskende...

Læs mere

gbruhn2007 06/05/2016

Tigerbjerget er en rigtig spændende krimi, der samtidig er en blanding af slægtskrønike og historisk roman. Det giver bogen mere indhold end de fleste andre krimier, og den kan varmt anbefales. Rent sprogligt er den skrevet i Nis Jakobs' sædvanlige eminente stil

Læs mere

Anonym 05/05/2016

En yderst spændende og underholdende roman!!! Lige til at læse i sommerferien! Jeg anbefaler den varmt til alle.

Læs mere

Camilla Mader Laugesen 04/05/2016

Resterne af den gamle Lensgreve af Borchenborg findes i tigerindhegningen i den Zoo, der ligger i forlængelse af den gamle middelalderborg Lensgreven selv er ejer af. Hvem har slået ham ihjel ? En ting er helt sikkert, en gammel, svag mand på 94 kører ikke selv ned til tigrenes indhegning i sin kørestol for at hoppe ind til de store kattedyr, så selvmord er udelukket. Så hvem har hjulpet til ? Når man ser tilbage på slægten på Borchenborg er det slet ikke mærkeligt at nogen kan finde på den slags. Jo længere man går tilbage i tiden, desto flere grunde er der til at den mandlige del af slægten slet ikke burde eksistere. Den gamle lensgreve har en forkærlighed for luksus og skal bruge rigtig mange penge til det formål. Derfor har et mondænt københavnsk reklamebureau hidtil stået for reklamen, der skal lokke familien Danmark og en masse turister til slottet - men det er så slut nu, der skal jo spares. Men reklamemanden Janus får alligevel den opgave, at skrive om grevefamilien. Grevinden synes det er på tide at deres slægt får skrevet deres historie, så danskerne lære dem at kende, fra den gode side. Janus går i gang med at grave, og det han finder er ikke værd at skrive om... Romanen er spækket med personer, og disse personer har alle hver deres del af historien. Det er lidt et detektivarbejde at få dem alle puttet i den "rigtige" kasse. Men efterhånden som historien skrider frem får man styr på alle personerne og der venter et par overraskelser i den sidste del af bogen Bogen er ret barsk og viser den mindre pæne side af den danske adel, i den fiktive verden. Er man til uhygge, gamle slotte og gåder så er denne bog klart et godt bud til sommerferielæsning.

Læs mere
Log ind for at skrive en anmeldelse.

Findes i disse kategorier...