Pris
-
Leveringstid: 4-6 hverdage Forventet levering: 09-03-2026
Beskrivelse
Xander er en helt almindelig dreng på 13 år, der hellere vil læse tegneserier end bøje tyske verber i 7. klasse på Tvegaardskolen. Han er lun på Jeanne fra parallelklassen, der virker mere interesseret i den nye dreng, Georg. Han kigger til gengæld mere efter Sigrid, der er Jeannes bedste veninde.
Midt i det hele nødlander de tidsrejsende tvillinger, Robert og Tammie, på skolen, i en defekt tidsmaskine. De er fra år 2155 og har en hidsig Timecop i hælene.
Snart er de alle hvirvlet ind i alletiders største eventyr, hvor hele universets fremtid og fortid er på spil. Kan de nå at redde jorden fra undergang?
Tidsmaskinen er første bind i serien om Rummets Detektiver.
LIX-tal: 29 • Niveau: Let • Læs selv fra ca. 11 år.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal154
- Udgivelsesdato27-08-2015
- Forlag Facet
- Målgruppefor 11 år;for 12 år;for 13 år;for 14 år
- FormatHæftet
- Udgave1
- OriginalsprogUkendt
Sælgerinfo
- Sælger ID197390
Størrelse og vægt
10 cm
Anmeldelser
Yvonne L 07/12/2020
Jeg synes bogen er dårlig fordi der næsten ikke sker noget. Mads 10 år Læs hele Mads anmeldelse på www.fantastiskefamilieboger.blogspot.com og Instagram @fantastiske.familie.boger
Anonym 05/09/2019
Der er fart over feltet, lige fra start i denne bog af brødrene Søren & Morten Ellemose. Det er klassisk science fiction hvor vi følger seks unge mennesker, fire fra nutiden og et tvillingepar fra fremtiden. Kapitlerne veksler mellem nutiden og fremtiden - lige indtil de alle mødes i et mørkt kammer uden vinduer - hvordan det sker må man læse sig til. Bogen er en god blanding af de fire danske, helt normale unge fra Tvegaardskolens 7. klasse og tvillingeparret fra fremtiden. Især er tvillingernes interne skænderier genkendelige - forfatterparret er da også tvillingebrødre, så den del er meget autentisk. Der er naturligvis en tidsmaskine involveret og en timecop der jagter tvillingerne fra fremtiden, fordi de har brudt loven og er rejst i tiden. Bogen ender i en cliff-hanger så man er næsten nødt til at læse den næste bog for at få løsningen på hvad der sker. Det er en ungdomsbog og jeg ligger ikke lige i målgruppen men valgte at læse den før den blev læst højt for mine egne tvillingedrenge. Først syntes jeg at der var opfundet lidt for mange ord til lejligheden og at det forstyrrede lidt for meget. Men hvis jeg tænker tilbage på min egen barndom, så må jeg jo nok indrømme at jeg ville have elsket alle de nye ord og dyr som bliver introduceret i bogen. Mine egne tvillinge drenge er lige unge nok (4. klasse) da målgruppen nærmere er tweens og teenagere. Alligevel var de straks med på tidsmaskiner og underlige væsner fra rummet og oplæsningen var et hit.
Susanne Kjær S 19/08/2019
”Tidsrejsen ” skrevet af brødrene Søren & Morten Ellemose er, hvad jeg vil kalde, en ungdomsbog. Genren er Science fiction og min vurdering er at den hovedsageligt henvender sig til de 12-18-årige læsere. I starten af bogen er historien delt op i 2 scener. Vi følger de 4, 7-klasseselever Xander, Georg, Jeanne og Sigrid. De har alle 4 fået besked på, at de skal have ekstratimer efter normal skoletid. De bliver alle 4 låst inde i et rum uden vinduer og går lidt i panik. Sideløbende med følger man tvillingerne Tammie og Robert. Her er vi i år 2155 på rumskibet Ark One. Tvillingerne bor sammen med deres far Dorian der er professor og medlem af Stjernerådet. Dorian har været med til at bestemme at tidsrejser bliver forbudt. En beslutning der gør Robert temmelig vred. 5 dage senere bliver han 14 og har drømt om at han skal på sin første rejse i tiden. Robert vil på sit livs eventyr og han og Tammie stikker af med en gammel tidsmaskine. Pludselig dukker Robert og Tammie op i rummet med de 4 unge skoleelever. De 6 unge tager sammen på det vildeste og mest hæsblæsende eventyr. I hælende på de unge er der en Time-cob og de flygter over hals og hoved. Samtidig kan Dorian følge på en skærm hvad der sker 155 år tidligere med de unge mennesker og ved at han må reagere. Sidst i bogen er der et kapitel der forklarer om universet efterfulgt af et Appendix over de mere end 200 ord der er opfundet af forfatterne i forbindelse med bogen. ”Tidsrejsen” er første del af serien ”Rummets detektiver” og jeg vil stærkt anbefale at man starter med at læse ”Tidsrejsen”. Om ikke andet så fordi man i denne første bog har Appendixet med alle de nye ord og begreber. Hvis ikke man har adgang til appendixet så kan historien nok være svær at få mening i. Bortset fra disse nye ord så er historien skrevet i et sprog så alle kan være med ?? Historien er vanvittig velskrevet og jeg kan da ærgre mig lidt over at den ikke var skrevet da jeg var teenager for omkring 40 år siden?? Jeg ville have elsket af dykke ned i lige præcis ”Rummets detektiver”s univers. Dermed også sagt at jeg er noget udenfor målgruppen. Det ændrer dog ikke på, at jeg var vild med fortællingen og meget gerne tager fat i 2. del af serien også, som er ”Intergalaktisk eventyr”. Bogen findes også som lydbog, vanvittigt godt oplæst af Jakob Svarre Juhl. Jeg vil bestemt ikke tøve med at anbefale serien til eventyrlystne og videbegærlige Science Fiction-elskende teenagere. Vurdering: 5 ud af 6 Roser Krimiormen