The Pearl
- Format
- Bog, paperback
- Engelsk
- 96 sider
- Indgår i serie
- +1
Normalpris
Medlemspris
- Du sparer kr. 5,00
- Fri fragt
-
Leveringstid: 4-7 Hverdage (Sendes fra fjernlager) Forventet levering: 02-03-2026
- Kan pakkes ind og sendes som gave
Beskrivelse
"The Pearl" er en tankevækkende bog fra 1947 af John Steinbeck, som fortæller historien om Kino, hans kone Juana og deres søn Coyotito. Den fortæller derudover også historien om en stor perle – hvordan den blev fundet, og hvordan den blev tabt igen.
Ligesom sin far og bedstefar, er Kino en fattig dykker, som samler perler fra havbunden for at forsøge sin lille familie. En dag finder Kino dog en perle, der er lige så stor som et mågeæg, og dette fund bringer både håb og problemer til familien.
John Steinbeck har med "The Pearl" skabt en hjerteskærende fortælling om rigdom og om det mørke, den kan skabe i selv det bedste menneske. Denne udgave af bogen byder på en smuk, ny forside, som er skabt af den berømte kunstner Bijou Karman.
Detaljer
- SprogEngelsk
- Sidetal96
- Udgivelsesdato06-07-2017
- ISBN139780241980361
- Forlag Penguin Books Ltd
- FormatPaperback
Størrelse og vægt
10 cm
Anmeldelser
Anonym 21/05/2015
Jeg er overbevist om, at nogle forfattere har magiske kræfter og jeg tror, at John Steinbeck er en af dem. På kun 87 sider - ja, I læste rigtigt 87 sider(!) - formår John at fange sin læser i en spændende, hjerteskærende og tankevækkende historie. Bogen handler om manden Kino - en fattig mand, der dykker efter perler og forsøger at forsørge sin familie under usle vilkår og i et fattigt og farligt miljø. Kino hører musik i alt og alle situationer. Kærlighedens musik blandt sin familie, misundelsens musik blandt sine medborgere og væmmelsens musik blandt de rige. Dog vælger han alligevel at overhøre farens musik hos perlen og han ignorerer dermed alle naturens og omgivelsernes advarsler. Historien om Kino er et fantastisk eksempel på den grådighed og den forrædderiske tilgang, der kan opstå ved en pludselig status-ændring. Den blindhed nogle pådrager sig, når de pludselig ikke er i stand til at se andet end deres ønsker og drømme. Bogen viser at velhavenhed ikke er alt og at nogle gange, så er det okay at tage til tak med det man har. Bogen er skrevet smukt og jeg var stort set hele følesesregistret igennem på de ganske få sider. Det kan vel egentligt beskrives som en emotionel rutsjebanetur og det er derfor jeg tror, at der er noget magi ind over. For man skal da være lidt af en troldmand, for at skabe noget så fantastisk og smukt på så få sider, ikke? I hvert fald er jeg overbevist om, at John Steinbeck kan noget helt specielt og dette er bestemt ikke den sidste af hans bøger jeg læser. "Læs den" er hvad jeg vil slutte af med og så alligevel en lille advarsel: bogen er yderst tankevækkende, måske endda lidt livsforandrende? I hvert fald er den god, dog barsk.
Findes i disse kategorier...
- Skønlitteratur
- Andet skønlitteratur
- Biografier, litteratur og litteraturstudier
- Lyrik
- Klassisk lyrik skrevet før det 20. århundrede
- The Pearl