The Ocean at the End of the Lane

Jason C 28/04/2024

I love Neil Gaiman’s universe…. This was such a wonderful story that took me back to my childhood…. Thoroughly enjoyable….

Natasja C 27/12/2017

Jeg vil kategorisere mig selv som fan af Neil Gaiman, til trods for at jeg synes, at hans værker svinger dramatisk i kvalitet. "The Ocean at the End of the Lane" er indtil videre den værste af Gaimans bøger, jeg har læst. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg havde så svært ved at komme igennem denne lillebitte bog, men måske er det fordi at den netop føles som en lillebitte historie, strukket over alt for mange sider og afsluttet så hurtigt og kedeligt, at jeg som læser følte mig irriteret og skuffet. Præmisset er som sådan fint nok, men skrevet på en kedelig og uopfindsom måde. Sproget kedede mig og jeg syntes, at handlingen var klodset sammensat, så det ofte føltes som om, at Gaiman bare gerne ville have historien overstået. Figurerne savnede dybde - det hele føltes for mig meget underudviklet og overfladisk - og der manglede ganske enkelt bare noget interessant i narrativet. Neil Gaiman har skrevet meget andet, der er værd at læse end "The Ocean at the End of the Lane" og det vil jeg anbefale, at man gør i stedet.

Katja N 9 22/06/2016

Denne bog er en bog som ingen anden. Det er en bog fortalt til voksne fra et barns perspektiv. Det er en bog om at huske, at glemme, at vokse op. Og ingen gør det bedre end Neil Gaiman. Vi lærer aldrig, hvad hovedpersonen hedder i bogen. Vi lærer dog meget andet. Han er en bogorm, lidt gammelklog for sin alder, og ensom. Da han endelig finder en pige, som kan være hans ven, medfører det både gode og uhyggelige oplevelser. Da den lejer, der bor hos hovedpersonens familie, bliver fundet død i en bil, sætter det en masse begivenheder i gang. En ny lejer flytter ind, men der er noget mærkeligt ved hende. Hun er ikke helt menneskelig. Ursula Monkton kalder tingen sig selv, og det er op til hovedpersonen og Lettie Hempstock, hans veninde, at løse problemet, med hjælp fra Letties mor og bedstemor. Lettie og hendes familie er heller ikke helt normale. Hovedpersonen kan dog ikke helt sætte fingeren på, hvad det er, udover at de ikke er, hvad de ser ud til. Hele romanen er svøbet ind i en mystik, som Gaiman gør til noget smukt. Det er altid i Gaimans bøger, at man finder de smukkeste citater, og nogle af de mest rammende. Man opsuges simpelthen af historien, og man bliver ikke sluppet igen før man har vendt den sidste side. Og når den er vendt, så er det første man gør at overveje at begynde forfra. Gaimans univers er et jeg aldrig har lyst til at give slip på. Og med sætninger som: "I lived in books more than I lived anywhere else", så er det en bog for enhver bogelsker.