The Associate

Henrik Østergaard N 12/05/2016

Nu er jeg lidt sur. Jeg er helt sikker på at der mangler 50 sider af John Grisham’s ”The Associate”, og det er desværre de sidste 50 sider, hvor der skal være et klimaks på de foregående 450 sider. Men ak, alle kapitlerne følger i rækkefølge, og det sidste kapitel er en afslutning. John Grisham var en af de første til at skrive medrivende og underholdende romaner om advokatfaget i USA, og er langt den mest solgte. Denne er nr. 17-18 i rækken, og er på sin vis klassisk Grisham; ligesom i gennembrudsromanen ”The Firm” (Firmaets Mand på dansk), følger vi en nyuddannet advokat i et stort firma og det umenneskelige pres om at fakturere timer, de nyansatte bliver mødt med. ”The Associate’s” twist er at Kyle McAvoy er blevet afpresset til at blive ansat i det store advokatfirma. Forstået på den måde at ”nogen” har fundet ud af at han har overværet en, måske, voldtægt under sin studietid, og disse ”nogen” har nu en interesse i at Kyle accepterer ansættelse i det pågældende advokatfirma (Kyle er naturligvis så fremragende at alle gerne vil ansætte ham). Præsenteret med truslen om offentliggørelse af Kyle’s fortid, skal han i det nye job spionere mod en af firmaets kunder. Det er såmænd spændende nok og jeg slugte gladeligt de første 350 sider. Så løber Grisham ligesom tør for ideer og der sker ikke nogen udvikling i de næste 100 sider. Og så kommer de sidste 50 sider hvor alle truslerne og vigtige personer i historien bare ligesom forsvinder. Man kan selvfølgelig vælge at se det ud fra den vinkel at det nok kunne foregå sådan i den virkelige virkelighed, men det her er altså en underholdningsroman, som skal have et pay-off. Som ofte i Grisham’s romaner, så er der en karakter, som er hans alter-ego, karakteriseret ved at være forsvarer af ”den lille mand” i small-town USA i modsætning til de grådige ”corporate” advokater i storbyen. Her er det Kyle’s far, der har den rolle, og det er ærligt talt en persona, som jeg er ved at være godt træt af i de seneste Grisham bøger, jeg har læst. Beskrivelsen af ham er så gennemgående glansbillede-agtig at jeg ikke ville være overrasket hvis der pludselig stod: ”Han slog en prut. Den duftede af roser.” Her hos mig får Grisham lige en pause, og så vil jeg hellere bruge min læsetid vedr. advokatromaner på at læse mere om Michael Connelly’s Mickey Haller, som jeg blev præsenteret for i den fremragende ”The Lincoln Lawyer”. Det bliver kun til 2,5 stjerner til ”The Associate”, og mit dårlige humør får det til at blive en nedrunding til 2 stjerner. En læsevenlig bog, men en voldsomt frustrerende følelse efter sidste side er læst.