- Format
- Bog, hæftet
- Dansk
- 314 sider
Normalpris
Medlemspris
- Du sparer kr. 30,00
- Fri fragt
-
Leveringstid: 1-2 hverdage Forventet levering: 17-02-2026
- Kan pakkes ind og sendes som gave
Beskrivelse
Om stresshåndtering for mænd, og om hvordan man ved hjælp af livstilsændringer og vindermentalitet kan overkomme livets stressende udfordringer.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal314
- Udgivelsesdato02-01-2014
- ISBN139788799610211
- Forlag Forkant
- Målgruppefor mænd
- FormatHæftet
- Udgave1
- OriginalsprogUkendt
Størrelse og vægt
Anmeldelser
Anonym 21/11/2014
Med bogen Stressnavigation for mænd, har Storm Stensgaard begået en perle, der på det varmeste kan anbefales. Bogen er med al tydelighed skrevet af en mand - til mænd - i et direkte og let forståeligt sprog, og den er bygget op om en yderst grundige research i det nyeste stressforskningen har at byde på. Krydret med nogle klare holdninger til de samfundsstrukturer vi som mennesker i almindelighed - og som mænd særdeleshed - er underlagt. Bogen gør på fineste vis op med stress som en folkesygdom der skal kureres og bekæmpes, men anskuer snarere stress som et grundvilkår vi biologisk og genetisk er underlagt. Stress - i sig selv - er altså ikke en sygdom vi kan undgå eller blive kureret for, men snarer en konsekvens af en uheldig kombination af “systemfejl” i den samfundsstruktur vi lever i, og føromtalte biologiske disposition. Stensgaards tese er, at der er brug for et navigationsinstrument vi kan benytte til hensigtsmæssigt at finde vej gennem livets stressende og til tider tumultagtige tilstande. En af bogens hovedpunkter er, at hvis ikke vi tillærer os denne ædle navigationskunst, er risikoen for at blive ramt af følgevirkningerne af den giftige og langvarige stresspåvirkning overhængende, og for rigtig mange nærmest uungåelig. Stensgaard balancerer fint mellem at tydeliggøre de psykosociale og kulturelle vilkår der i omverdenen er med til at fremkalde stress, og det ansvar der hviler på den enkelte med at navigerer i stress, fremkaldt af disse vilkår. Bogen giver desuden en god og grundig indføring i de biologiske og hormonelle processer der aktiveres når vi rammes af stress. Kamp/flugt mekanismerne der - især hos mænd - som en autopilot tager over, når vi føler os pressede eller truet på eksistensen. Hvad end der er tale om reelle eller indbildte trusler. Befriende er det, at få en vinkel på de kønslige forskelle der er på reaktionen af stresspåvirkning. Mænd og kvinder reagerer forskelligt på stress, og bogen giver en en grundlæggende indføring i disse forskelle. Denne viden kan være afgørende for hvordan man som kæreste eller pårørende forholder sig, når følgevirkningerne af stress slår ned i nærmiljøet. Bogen er fyldt med gode råd man kan tage til sig eller lade ligge. De bygger langt hen ad vejen på hardcore og evidente forskningsresultater, og velafprøvede metoder, men det der gør dem brugbare og troværdige er, at de med al tydelighed er efterprøvet og valideret af forfatteren selv. Men Steensgaard stopper ikke her. Enhver der har haft følgevirkningerne af langvarig stress inde på livet ved, at når det hele er overstået og roen igen har sænket sig, vil der ofte opstå et tomrum hvori livsværdier og livsmål må tages op til revision. Her peger bogen en retning ud, og kommer med nogle forslag til hvordan man som mand udnytter denne mulighed. Her har vi som mænd nogle helt særlige egenskaber, der gennem et par generationer har været pakket ned og gemt af vejen. Og måske dét er en del af årsagen til at særligt stressfremkaldende systemfejl i kulturen og samfundsstrukturen har fået lov til at vokse sig store? Denne teste står dog helt for min egen regning. Læs bogen inden du bliver stresset, hvis du allerede er det, eller hvis du har været det. Søren Stistrup
Anonym 23/10/2014
Sproget er forfriskende mandigt og forfatterens viden om stressproblematikken omfattende. Jeg er ikke selv stressramt, men har alligevel taget mig selv i at inkoorporere flere af Stensgaards navigationskoncepter i min hverdag, og det må vel siges at være den største ros bogen kan få. Blandt andet synes jeg at Stensgaards ideer om ”kognitiv fleksibilitet” er utroligt nyttige (hvornår skal man kæmpe, hvornår skal man lade falde), stress-trappen er et fabelagtigt visualiseringsværktøj, mediamultitasking er et onde der med rette gøres opmærksom på, beskrivelserne af de positive og negative stress-spiraler er utrolig rammende, og ja – man kunne blive ved. Og så er der jo det, som gør bogen mest spændende og særegen: Stensgaards fokus på kønsroller og værdier. Det er skarpt set at man ikke kan skrive en bog om stress uden også at komme ind på de kulturelle og samfundsmæssige problematikker der ligger til grund for sygdommen. Jeg er ikke enig i alle Stensgaards anskuelser, især i hans analyse af forholdet mellem natur og kultur, fremskridt og traditioner. Men det skæmmer ikke for alvor de stærke intuitioner om moderne systemfejl. Frem for alt er bogen et fremragende værktøj til stressnavigation, et tiltrængt maskulint indspark i kønsdebatten, og et forfriskende forsøg på at genaktualisere klassiske, heroiske idealer for moderne mænd.
Anonym 07/09/2014
Bogen fik mig til at forstå mange af mine handlinger/reaktioner gennem de sidste 10 år. Jeg var faktisk ret langt nede i stressen og desværre også depressionens tåger. Men bogen var med til at give mig den lille spire der skulle til for at komme igang og videre: Egentlig tror jeg bogen burde være Pensum for alle moderne mænd, stressfare eller ej, for en bedre navigation er godt for alle. Men som jeg tit oplever bliver noget nogen gange værre når man tager fat i det og jeg har virkeligt ramt bunden. Men for første gang i mange år har jeg et håb om at klatre tilbage til livet.
Anonym 14/08/2014
En systematisk, gennemført grundig og velresearchet introduktion til stressens årsager, virkemåder og uhensigtsmæssige konsekvenser. Bogens centrale pointe er, som jeg læser det, at stress ikke er en diffus lidelse som rammer særligt udsatte og sårbare, men snarere er et moderne livsvilkår. Vilkår, som man heldigvis kan lære at mestre. Sidstnævnte gives der helt konkrete lavpraktiske eksempler på, ligesom der også er råd at hente, hvis skaden først er sket. Must-read for mænd, inkl. mig selv, der mente at vide, hvad stress var, uden at have sat mig synderligt ind i tingene.