Stormfloden
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
En sommeraften samles seks unge på stranden ved Hvertsunds fyrtårn. Studenterhuen er i hus, og livet ligger foran dem. Inden natten er omme, vil en af de unge være sporløst forsvundet for altid.
Næsten to årtier senere finder man menneskeknogler i strandsandet. Politiets efterforskning tyder på, at knoglerne tilhører den forsvundne unge mand, men psykolog Anne Lebæk håber stadig, at hendes ungdomsven er i live.
Annes søgen efter sandheden ripper op i gamle sår og bringer hende faretruende tæt på morderen. Samtidig er den vestjyske fiskerby dybt splittet af storstilede planer om kystsikring, der skal beskytte byen mod en altødelæggende stormflod. Bølgerne går højt, og snart koster det den første livet.
STORMFLODEN er en psykologisk krimi om ensomhed, had, fanatisme og klimaforandringer.Fil størrelse: 453 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal288
- Udgivelsesdato06-03-2025
- ISBN139788793983625
- Forlag Alpha
- FormatePub
Anmeldelser
Ida R 06/08/2025
Supergod krimi - fortsæt endelig serien 🙏
Sem T 14/07/2025
Der sker da noget, føler mig, absolut underholdt. Spændende. Satser på en fortsættelse.
Karin K 07/05/2025
endnu en god bog fra Helles hånd 👍
Ole D 11 16/04/2025
Dette er tredje og indtil videre sidste bind i serien om Anne Lebæk. På en eller anden måde synes jeg, der sker for mange ting i denne bog. Der er både fortid og nutid og især konsekvenser i nutiden af, hvad der skete i fortiden. Der er for så vidt også mange overraskelser, hvilket plejer at være godt. Men der er også hele problemstillingen om kystsikring og en befolkning, der er splittet i forhold til dette. Det hele slutter så med en altødelæggende stormflod og med en afsløring af, hvem der gjorde hvad i fortiden. Men til allersidst bliver der alligevel rejst tvivl om, hvem der egentlig gjorde hvad. Jeg er forvirret.
Lisbeth R 07/04/2025
OK 👏
Rita P 30/03/2025
Super spændende. Dejligt oplæst👌
Sanne K 24/03/2025
Fantastisk fortællerne ♡ Bogen er super tak til forfatteren
Hans W 1 23/03/2025
En tynd kop te i Vesterhavsvinden. Sprogligt som plotmæssigt. Fortænkt og utroværdig.
Marianne H 20/03/2025
Håber der kommer flere bøger i serien.
Lene Birgit N 18/03/2025
God og spændende bog
Hanne P 17/03/2025
Godt plot, men syntes at afslutningen af bogen er lidt brat.
Christian L 15/03/2025
Dejligt med et dansk scenarie. Ganske fin kort historie om hvordan fortiden kan komme frem senere i livet.
Helle T 12/03/2025
Plottene i serien er som sådan gode, men også lidt utrolige. Det er svært at finde sympati for Anne, der gerne dømmer andre og deres umiddelbare handlinger, men har lidt svært ved at bedømme sig selv.
rie l 10/03/2025
En tynd kop te. Skuffende når serien ellers har været god.
Lone Lercke J 09/03/2025
God
Kirsten B 08/03/2025
En kæmpe fornøjelse at læse - spændingsmættet med kant og gode skildringer af nøgle personernes liv