Stolthed og fordom
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 316 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Da Elizabeth Bennet første gang møder Fitzwilliam Darcy, finder hun ham arrogant og indbildsk allerede inden, han ved samme lejlighed højlydt fornærmer hendes udseende. Da hun senere finder ud af, at Darcy er hovedårsagen til, at hendes elskede søster Jane ikke kan få den mand, hun elsker, vokser hendes i forvejen stærke modvilje mod ham endnu mere. I den begivenhedsrige fortælling, der herefter følger, udstiller Jane Austen, hvor lidt man kan stole på førstehåndsindtryk, ligesom hun på karakteristisk ironisk vis udstiller snobberi, dumhed, selvoptagethed og flosset moral i det 19. århundredes provinsielle middelklasseliv i England. Det lyder måske trivielt, men det er det ikke. Det er Jane Austen, når hun er bedst, og Stolthed og fordom er en af de uomgængelige kærlighedsromaner i litteraturhistorien.
"Trods sit antikverede, engelske middelklassemiljø med dets ligeså forældede kønsroller evner en roman som Austens Stolthed og fordom (1813) at skildre kærlighed og længsler, så følelserne står tindrende klare for læseren." – Lars Handesten, Berlingske
"Helt ærligt! En roman om engelsk middelklassemiljø i 1700-tallet med mænd, der skal gøre sig fortjent og kvinder, der bare venter på at blive gift. Hvorfor skulle vi gide? Fordi romanen er skrevet af Jane Austen. Fordi den er en af verdenslitteraturens store skildrere af kærlighed og længsler. Fordi vi har slugt de forskellige filmatiseringer gennem årene. Og fordi helten hedder Mr. Darcy." – Kirsten Boas, Kristeligt Dagblad
"Stolthed og fordom handler også om det, alle store romaner omhandler: søgningen efter selvet. Og det er den første store roman, der lærer os, at denne søgning lige så vel kan finde sted gennem småsnak i dagligstuen som i jagten på en stor hvid hval eller i den offentlige afstraffelse af utroskab." – Anna Quindlen, Modern Library
Fil størrelse: 671 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal316
- Udgivelsesdato01-11-2012
- ISBN139788792685896
- Forlag Bechs Forlag - Viatone
- FormatePub
- Udgave1. E-bogsudgave
Anmeldelser
Anonym 26/06/2017
Stolthed og fordom er velskrevet, imponerende i al sin pragt og ikke mindst evig aktuel. Det er kærlighed, fortidens snobberi, tidsåndens måde at gøre tingene på og ikke mindst en revselse imod fordomme. Fortællingen viser hvor galt det kan gå, når man med al sin stolthed ikke evner at se udenom fordomme, snobberi og sladder. Jeg er helt enig i at bogen her er et litterært mesterværk fra Jane Austens pen.
Michelle Ofelia S 31/05/2017
Jeg fik denne udgave i gave, og jeg elsker den. Jeg har læst denne bog både på dansk og engelsk, og de er begge fantastiske. Nu er jeg selv stor fan af Austen, og denne bog er bestemt min yndlings bog fra hende. Jeg elsker den måde, hvorpå man starter med at have et ''had'' til Mr. Darcy, men jo længere ind i historien man kommer, desto mere begynder man faktisk at holde af ham. Hans karakter er virkelig fantastisk. Elizabeth er en genial figur! Hun er ikke bange for at skille sig ud fra mængden, hvilket (dengang) ikke var acceptabelt. Hun er en stærk, stædig og selvstændig kvindelig figur. Austen er god til at gøre kvinderne stærke i hendes romaner, hvilket nok er en af grundene til at hun er blevet så populær. Den sætter også rigtig god fokus på, hvor mange fordomme der var dengang. Det var en kvindes pligt at gifte sig godt (helst op i hierakiet) om det så er med en fremmed eller min sin egen fætter. Der var et stort pres på kvinderne i den tid, og et lykkeligt ægteskab var næsten set som en joke. Det var også vigtigt at gifte sig godt, hvis man var kvinde, for at sikre sig penge og et acceptabelt liv. Det er mange flere ting i det, og det finder man ud af hvis man læser bogen. Den er helt igennem fantastisk, så du vil ikke fortryde det. Den kan varmt anbefales. God fornøjelse :)
Anonym 23/08/2016
Fantastisk bog, med masser af ironi. Jeg har både læst bogen og set filmen uttalige af gange, og bliver aldrig træt af begge dele. Bogen er i utrolig flot design og jeg får lyst til, at læse den igen bare ved at skrive her. Det er absolut min favorit bog!
Mette Ingemann L 27/03/2016
Fantastisk fortælling! Det er ellers ikke min sædvanlige genre, men jeg kunne slet ikke slippe den igen da jeg først var begyndt. Det er en dejlig historie som stadig træder i karakter selv om den blevet skrevet for lang tid siden. sproget var nemt at forstå og bogen er flot designet og ser dejlig indbydende ud. Det ærgrer mig dog lidt at der er et par små fejl nogle få steder. sætninger hvor formuleringen eller et ord er gået tabt i oversættelsen. Men det er ikke værre end det og bogen fortjener stadig en rigtig god karakter!
hung0002 12/06/2022
En fantastisk historie. Historien om familien Bennet fik mig til at grine
Anne D 07/05/2023
Elsker den bog. ❤️ Super oplæser.
Ulla N 30/10/2023
Er sikker på det er en fantastisk roman - men måtte stoppe efter en halv time pga oplæser.
Ann-Charlott B 13/09/2023
Fantastisk klassiker Men må erkende at jeg undervejs var lettere irriteret over oplæserens manglende evne til at udtale de engelske stedord korrekt
Birte Akselbo K 28/01/2023
Bedste bog❤️ Dejlig humor. Den kan læses igen og igen.
Malene E 17/11/2022
Måtte opgive fordi oplæseren simpelthen gør en fantastisk historie kedelig og træls
Nanna B 02/11/2022
Forfærdelig affekteret stemme til oplæsningen ødelægger næsten indholdet.
Hanne Skov J 28/04/2021
Min ynglings bog som hun har skrevet
anja n 09/08/2019
en klassiker elsker den bog
Bente P 14/08/2025
Kedeligt
Linda J 06/06/2025
Glimrende bog, til trods for at den er skrevet som en skole stil.
Pernille V 15/07/2024
Klassisk og vidunderlig. Et must i din bogreol.
E.A.H 11/05/2024
Elsker den bog! og får lyst til at gå til konversation som man kunne i gamle dage. hvem der kunne konversere som man gjorde det før i tiden. Oplæseren læser med en dejlig diktion, men der har manglet en årvågen redaktør, så man må finde sig i, at Bingley hedder Binkli, Clapham hedder Clap-haam, Derby ikke udtales Dahrbi. Kan man finde sig i dette, så er lydbogen en dejlig mulighed for at få "læst" denne klassiker. På trods af, at også visse betoninger bliver meningsforstyrrende.
Anonym 03/05/2024
Bogen er legendarisk, men lever ikke op til mine forventninger. Udtalen af navne og stednavne er ikke korrekt og vidner om at oplæseren end ikke har set filmatiseringer eller serier over bogen, er heller er engelskkyndig. Det bør være et krav.
Lene B 04/02/2023
hørt som lydbog. de første 2 timer overvejede jeg at droppe at høre den. forvirrende m alle de mennesker og navne. fortælleren er nogenlunde. jeg holdte kun ved fordi, at jeg godt kan lide filmen og gerne ville læse/høre bogen
Lene Wagner P 22/07/2022
Fantastisk bog, godt oplæst
Marie S 37 30/01/2022
Vidunderlig bog,desværre dårligt oplæst!
Morten E 12/07/2021
Good
Anonym 19/05/2020
Vidunderlig historie fra en fascinerende tid ??
Findes i disse kategorier...
- Fagbøger
- Andre fagbøger
- Litteraturhistorie og litteraturkritik
- Litteraturstudier: generelt
- Litteraturstudier: fra 1800 til 1900
- Stolthed og fordom
- Fagbøger
- Andre fagbøger
- Samfund og samfundsvidenskab
- Samfund og kultur: generelt
- Sociale grupper
- Sociale klasser
- Stolthed og fordom
- Fagbøger
- Sundhed, relationer og personlig udvikling
- Familie og sundhed
- Familie og relationer: råd og vejledning
- Stolthed og fordom
- Skønlitteratur
- Andet skønlitteratur
- Skønlitteratur og relaterede emner
- Biografisk skønlitteratur
- Stolthed og fordom