Solen går sin gang
- Format
- Bog, indbundet
- Dansk
- 320 sider
Normalpris
Medlemspris
- Du sparer kr. 25,00
- Fri fragt
-
Leveringstid: 1-2 hverdage Forventet levering: 21-04-2026
- Kan pakkes ind og sendes som gave
Beskrivelse
"Solen går sin gang" er Ernest Hemingways debutroman fra 1926 og samtidig et af hans største og mest lovpriste værker.
"Solen går sin gang" omhandler 1920’ernes vildskab og dekadence, men også den angst og rådvildhed, der fulgte efter Første Verdenskrigs rædsler. I romanen følger vi den farverige Lady Brett Ashley, der følger den fortvivlede Jakes Barnes og en gruppe unges rejse gennem Europas febrilske Paris til Pamplonas voldsomme tyreløb.
Ernest Hemingway levendegør store dele af sine erfaringer og oplevelser i "Solen går sin gang", der allerede i sin samtid blev hyldet som et stort værk i amerikansk litteratur.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal320
- Udgivelsesdato22-03-2022
- ISBN139788711996157
- OriginaltitelThe sun also rises
- Forlag Lindhardt og Ringhof
- FormatIndbundet
- Udgave7
- OriginalsprogEngelsk
Størrelse og vægt
10 cm
Anmeldelser
Peter Nansen S 16/02/2025
Fremragende
David M 15/09/2024
Super god bog og oversættelse. Dog en billig indbinding (ligesom de fleste bøger fra L&R).
Farnoush B 23/06/2024
God bog
christina A 18/07/2023
virkelig gode beskrivelser af ...... ja det hele...
Sabrina L 21/01/2023
Jeg elsker at rejse med Ernest Hemingway gennem Europa og meneskernes afgrunde. Dan Schlosser er en fremragende oplæser.
Michael F 35 14/08/2016
“Solen går sin gang” er Hemingways debutroman, og den indledes med et citat af Gertrude Stein, det nok så berømte udsagn: “I er alle en fortabt generation”. Generation dækker, uddyber Stein i Hemingways “Der er ingen ende på paris”, over “alle I unge der gjorde tjeneste i krigen. I har ikke respekt for noget som helst. I drikker jer ihjel”. Litterært omfatter generationen – foruden Hemingway – desuden forfattere som F. Scott Fitzgerald, T.S. Elliot og James Joyce. Historien er i sig selv spinkel og kan næsten stå på bagsiden af en Gajolæske, men vigtigst er det også, hvordan den er skrevet fremfor hvad den handler om: Vi følger en gruppe desillusionerede og rodløse unge i 1920’erne, som efter første verdenskrigs grusomheder har mistet troen på livet og kærligheden og nu fører en dekadent og sorgløs tilværelse - først i det parisiske natteliv, dernæst til Spaniens tyreløb. Krigen har mærket dem alle for livet, men især Jake Barnes, Hemingways alter-ego og fortælleren, der grundet en krigsskade er blevet impotent, og som følge deraf har han svært ved at danne varige kærlighedsforhold. Barnes forelskelse i den engelske overklassepige Brett, som nok gengælder hans kærlighed, men alligevel ikke accepterer ham på grund af hans impotens, er bogens store tragedie. Hemingway bliver ofte betegnet som minimalist, hvilket forekommer absurd, når han har skrevet en bog som “Hvem ringer klokkerne for” på næsten 700 sider. “Solen går sin gang” er imidlertid kun halvt så lang. For skriver minimalister ikke fragmentariske, papirtynde bøger? Det er i hvert fald den gængse opfattelse: Minimalisme er at gøre tingene mindre, men Hemingway gjorde ikke tingene mindre; han gjorde dem større. Mange betegner “Den gamle mand og havet” som det ypperste, Hemingway har præsteret, og det var da også den, der udløste Nobelprisen for selvsamme forfatter i 1954, skønt prisen ganske vist omfattede hele forfatterskabet; men sammenlignet med “Solen går sin gang” er den lille og uanselig af størrelse såvel som indhold. Alle store temaer som krig og kærlighed, venskab og fjendskab, afsavn og længsel, udfoldes i denne roman, hvor ikke ét ord er overflødigt. At det ovenikøbet er Hemingways debut som romanforfatter, er en pragtpræstation uden lige. Jeg kan godt se, hvad det er, han gør, men jeg kan ikke se, hvordan han gør det, hvordan han kan gøre det. Skrive så smukt, så bevægende og så hjerteskærende. Heldigvis er Hemingways forfatterskab så stort, at der altid vil være noget at tage af, altid vil være noget man ikke har læst før: “Er det ikke en smuk tanke?”