- Format
- Bog, hardback, brugt
- Dansk
- Stand
- Næsten fejlfrit eksemplar
Pris
-
Leveringstid: 1-3 hverdage Forventet levering: 22-04-2026
Beskrivelse
Kristian Ditlev Jensens "Sønderjylland" handler om et af det smukkeste områder i Danmark, med flot og barsk natur, megen danmarkshistorie, mange spændende mennesker og et utal af særlige specialiteter. Det være sig mad som pølser, kaffebord, marsk-lam og vadehavsmuslinger, men også kniplinger og særlige udsmykningstraditioner. Sønderjylland er et af de steder i Danmark, hvor man bedst kan se "sort sol", og området er rigt på smukke gamle byer, fantastiske kirker og imponerende teglværker. Det sønderjyske sprog er en historie for sig, og sønderjyder er en særlig folkefærd. Alt dette fortæller Kristian Ditlev Jensen om, og bogen er spækket med Lasse Hyldager og forfatterens egne fantastiske fotos af landskaber, fugle, kirker, mennesker - kort sagt: af hele Sønderjylland. Bogen om Sønderjylland har manglet. Nu kommer den.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal289
- Udgivelsesdato22-10-2014
- Forlag Gyldendal
- FormatHardback
Sælgerinfo
- SælgerPantervejs Antikvariat, Pantervej 12, 2610, Rødovre
- Telefon23725208
- Emailpantervejsantikvariat@gmail.com
Anmeldelser
Line Lykke 28/10/2014
Næsten alle har en mening om Sønderjylland, enten som en del af den rådne banan, eller som et sted hvor folk er mere eller mindre bondske, eller et sted hvor ideerne og iværksætterne kommer fra. Kristan Ditlev Jensen har også en mening om hvad Sønderjylland er. I bogen: ”Sønderjylland – Steder og mennesker”, bliver der fortalt om kirkerne, kålen, de smukke diger, marsken og mælken. Kristian Ditlev Jensen synes at Sønderjylland er et magisk sted, hvilket også kommer til udtryk i denne bog. Han har valgt at beskæftige sig med alt det gode ved Sønderjylland, og snakket med nogle inkarnerede sønderjyder, om hvad det vil sige at være sønderjyde. Bogen har et væld af smukke og stemningsfyldte billeder, som virkelig rammer én lige i hjertet, for Sønderjylland er et smukt og magisk sted, så kan nogle andre tale om den rådne banan hvis de har lyst til det. Årets julegaveidé til sønderjyden, men måske især til sønderjyden som er flyttet hjemmefra for at opleve den store verden, for med denne bog i hånden kunne man i hvert fald nemt blive fristet til at flytte hjem igen.