- Format
- Ukendt Format, brugt
- Dansk
- Stand
- Ny og næsten fejlfri
Pris
-
Leveringstid: 4-6 hverdage Forventet levering: 23-02-2026
Beskrivelse
Hele tre danske brigader var dødsdømte, da de om aftenen den 17. april 1864 rykkede op i de sønderbombede skanser på Dybbøl Banke, som blev belejret af en prøjsisk hær fire gange større end den danske. Den danske hær havde i ugevis udholdt et stadigt mere intenst bombardement. Hæren forblødte, men Dybbøl skulle forsvares, koste hvad det ville. Sådan lød ordren fra København. Natten til den 18. april indledte de tyske batterier så et intenst bombardement. Da kanonerne tav kl. 10 om formiddagen, lød der råb fra titusinder af struber: Frem fra skyttegrave stormede seks gigantiske prøjsiske kolonner. Danmarkshistoriens blodigste slag var i gang. Næsten 4.000 mand blev dræbt eller såret på få timer.
Slagtebænk Dybbøl er en dokumentarisk fortælling, som tager læseren med midt ind i kamptumlen. Baseret på soldaterdagbøger, breve, kompagniers afrapporteringer og lazaretrapporter, er bogen en medrivende minut-for-minut rekonstruktion af det slag, som fik så stor betydning for vor historie. Bogen tegner en række portrætter af slagets skæbner - både menige og officerer på begge sider af fronten. Enkelte af personerne følger Tom Buk-Swienty sågar helt op på operationsbordet eller til randen af den massegrav, de ender i. Desuden portrætteres to krigskorrespondenter og historiens første Røde Kors-udsending.
Slagtebænk Dybbøl er også et stykke politisk historie. Sideløbende med kampberetningen skildrer bogen, hvordan det kunne gå til, at Danmark fik rodet sig ud i en krig mod to stormagter - og hvorfor man, da krigen først var i gang, igen og igen tog hovedløse beslutninger, der endte med et nederlag så eftertrykkeligt, at det stadig i dag præger vor selvforståelse. Bogen er illustreret med samtidige fotografier fra felten - mange af dem aldrig brugt før. De er blandt de tidligste krigsdokumentariske fotografier.
Fil størrelse: 8864 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal400
- Udgivelsesdato10-12-2012
- ISBN13SI2376969
- Forlag Gyldendal
- FormatePub
- UdgaveEdition 1
Sælgerinfo
- Sælger ID32334
Anmeldelser
Jesper S 18/05/2025
spændende indblik i et af Danmarks værste tider
Anders Q 2 11/05/2025
Spændende, dokumentarisk, som giver et dybt indblik i hvordan 1864 slaget i virkeligheden var. Rigtig god oplæser
Uffe M 02/01/2025
som at være det selv.....
Maria I 11/12/2024
Flot og levende skildring.
rasmus m 26/06/2024
rigtig god til at fortælle i detaljer
Kaj C 19/03/2024
Betagende og gribende skildring af krigen til og med den 18. april 1864. Jeg læste bogen med den største koncentration og interesse kort efter bogen udkom. Lydbogen er om mulig endnu bedre. Tak til Tom. Lyt, lær og forstå.
Anonym 05/02/2024
Godt beskrevet. Man får et indblik i optakten og selve slaget
Martin G 03/12/2023
burde være pensum i den danske folkeskole
Niels W 02/03/2023
Dette er en bog enhver dansker bør læse. En utrolig velskrevet bog om et sort kapitel i Danmarks historie. Tom Buk-Swienty har formået at levengøre beretningen om slaget ved Dybbøl på en virkelig interessant og spændende måde.
Nikolai H 30/01/2023
Bogen er god information om et skelsættende stykke dansk historie og velskrevet. Oplæseren til gengæld er tåkrummende pinlig at lytte til. Hans oplæsning og parodier på stemmer bliver ulidelig og pinligt at lytte til, hvilke gør det til en joke.
Hans chr E 05/01/2023
Som alle Tom Buk-Swientys bøger en velskrevet,spændende og gennemarbejdet bog.En stor fornøjelse at læse og blive klog på
Anonym 14/11/2022
Garanteret en rigtig god bog. Jeg måtte opgive efter 28 minutter, da oplæseren forsøg på at imitere de personer, der taler/oplæse soldaters breve er så vanvittig irriterende. ØV
Jan S 11/07/2022
En fremragende skildring af et afgørende moment i dansk historie
Jette S 22/04/2022
Fantastisk bog, der dog skæmmes af en forfærdelig skabagtig indlæsning.
Helga R 20/10/2021
Måtte opgive efter ca. 2 timer pga. oplæseren, der primært oplæser godt, men som har valgt at lave tegneseriestemmer til flere direkte udsagn. Ærgerligt, for jeg havde set frem til disse berømmede bøger.
Monica Naja K 05/10/2021
Obs vedr KUN lyd bog versionen : Måtte opgive ved Drachmanns tredje sætning, kunne ikke holde til at lytte på de forskellige stemmer. Men 5 stjerner uanset for det er en super velskrevet bog.
Anonym 31/10/2019
super god