Skygger
- Format
- Bog, hæftet
- Dansk
- 330 sider
- Indgår i serie
Normalpris
Medlemspris
- Du sparer kr. 25,00
- Fri fragt
-
Leveringstid: 5-8 hverdage Forventet levering: 11-03-2026
- Kan pakkes ind og sendes som gave
Beskrivelse
Efterår 2014. Uroen ulmer i Europa, borgerkrige raser sydpå, og indhenter Lucas Zickermann bliver indkaldt til krisemøde på en borg i det skotske højland. Annesofie Gundelach bliver på sin første mission som indhenter sendt til Syrien. I Danmark jager efterforsker Gitte Frederiksen ”narkomansnigskytten”, men nogen modarbejder hende indefra. Forår 2015. Omar-sagen. To mænd skudt, fire betjente såret, og terroristen dør i et skudopgør med politiets aktionsstyrke. Men var Omar en ensom ulv? Forsvarets Efterretningstjeneste modtager info om udenlandske bagmænd og flere terrorceller i landet. Imens har Gundelach problemer på hjemmefronten. Noget tyder på, at hendes yngste datter, Josefine, har venner i Nørrebros bandemiljø, og en morgen får hun og hendes kæreste ubehageligt besøg af tre maskerede mænd. Eksdrabschef John Milner tilbyder sin hjælp. Men mistanken breder sig til flere ekstreme grupper, og sagen får voldsomme følger for Gundelachs familie og kollegaer.
Uddrag af bogen En bred, sort skygge glider langs båden og forsvinder. – Carl, der er en ret stor fætter dernede, siger jeg og peger. – Dét er bare en sandtigerhaj. Småtandet, uskadelig, svarer han oppe bag rattet på sin båd, ”Harrison”. Min halv-storebror har taget mig med ud at glo på hvide hajer. En oplevelse, som turister ellers køber på hans guidede hajture i Middelhavet. – Der ligger et kraftværk et par kilometer fra Ashkelon. Det udleder varme i havet, og det kan hajerne godt lide. Varmt vand, måske en smule radioaktivt, ler Carl. – Det er første gang, du har sagt noget positivt på hele turen. Ellers har du udelukkende svinet vores mor og min far til. – Vissevasse, Lucas. Normalt trækker de ud af Middelhavet, når havtemperaturerne falder ...
Om forfatteren Morten Buschmann (f. 1964 i København) er forfatter, producer og journalist. Han har arbejdet for bl.a. DR, TV2, Forsvarskommandoen (FMC) og Københavns Universitet.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal330
- Udgivelsesdato17-03-2017
- ISBN139788771903683
- Forlag Mellemgård
- FormatHæftet
- Udgave1
- OriginalsprogUkendt
Størrelse og vægt
10 cm
Anmeldelser
Ole D 11 26/03/2021
4. bind i serien. På den ene side følger vi rigtige historiske begivenheder som f.eks. terrorangrebet i København. På den anden side er der meget fiktion, som forfatteren selv har digtet. Der er mange samtalescener. Ordvekslingerne er ofte lidt fis og ballade. Næppe helt realistiske. Men det gør ikke noget. Det er jo en roman. Forfatteren er meget ordrig. Det er lige før man bliver lidt forpustet. Men jeg befinder mig godt i universet. Der er også meget spænding. Det er meget tydeligt en del af en serie. Slutter lidt pludseligt. Men så er man jo nødt til at fortsætte med næste bind. Mangler 2 bind. Glæder mig.
Anonym 03/03/2021
Synes ham hovedperson/agent Lucas er lidt spændende og lækker. Top underholdning. Må i gang med resten :-)
Anonym 04/06/2017
Åh, så regner det igen herovre, men heldigvis havde jeg fået denne i fødselsdagsgave. (Tak, Susan) Nem at læse, nem at komme ind i, underholdende og virkelig spændende. Elsker de skøre, sjove og interessante mennesker, man møder. Der er fuld fart på - lige min stil. Må igang med at opdage resten af bøgerne. Jeg kan læse mig til, at der er flere :-) Heldigvis.
Anonym 05/05/2017
Endnu en herlig bog fra Buschmans hånd. Ordene anbefales i dén grad, må indrømme, at jeg havde svært ved at slippe den. Og greb mig i at le undervejs.
Inge P 26/03/2017
Slugte denne råt på ingen tid! Super underholdende, en værdig opfølger til de tre andre, ja, faktisk endnu bedre! Jeg kan kun misunde jer, der endnu har den til gode...