Shopaholic i Las Vegas
- Format
- Lydbog, download
- Dansk
- 9 timer, 48 minutter
- Indgår i serie
- Oplæser
-
Af
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du lytte til lydbogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Becky på roadtrip!
Sammen med sin skøre familie og et par venner (og en fjende!) kører Becky Bloomwood i en minibus mod Las Vegas for at finde sin far.
Beckys far, Graham, og hendes bedste venindes mand, Tarquin, er forsvundet. Efter sigende var der noget meget vigtigt, de skulle ordne i Las Vegas, men Tarquins kone, Suze, og Beckys mor er overbeviste om, at mændene skjuler noget og er i fare. Becky føler sig ansvarlig, fordi han har ignoreret sin fars forsøg på at bede om hjælp, og desuden frygter hun at miste sit venskab med Suze. Det er intet mindre end livsnødvendigt, at de finder dem!
Med Beckys mand, Luke, bag rettet kører hele flokken, inklusiv datteren Minnie, fra Los Angeles til Las Vegas i jagten på de to forsvundne mænd. En rejse, der bliver alt andet end kedelig...
Fil størrelse: 441946 KBIndlæst af: Iben Haaest
Detaljer
- SprogDansk
- Varighed09:48
- Udgivelsesdato16-06-2016
- Oplæser Iben Haaest
- ISBN139788711664971
- Forlag Lindhardt og Ringhof
- FormatLydbog download
Anmeldelser
Nadia C 20/06/2020
Fin bog, lidt kedelig af en Shopaholic bog - mangler lidt handling. Hende der fortæller bogen er virkelig irriterende at høre på og har svært ved at udtale engelske navne og det ødelægger oplevelsen af bogen.
Charotte Høgh 21/09/2016
Becky er tilbage i en ny sjov og hjertevarm historie, hvor vi denne gang er med på Road trip til Las Vegas i søgen efter Beckys far og Suzes mand Tarquin, som lader til at gemme på en hemmelighed og er forsvundet på mystiskvis. I spekulation over hvor de to mænd er, og hvad de skjuler, indleder Becky og co. en eftersøgning, og eftersom Becky har dårlig samvittighed over at have ignoreret sin far, hvor han måske havde haft brug for hende, er hun ekstra ivrig efter at finde ham. En ting kan man slå fast, at hvis man ikke kan lide at læse om Becky og Shopaholic serien, så lad være med at læse den. For mig var det næsten nostalgisk at vende tilbage til serien, da jeg har tilbragt mange timer i selskab med Sophie Kinsellas Shopaholic serie, og jeg synes stadigvæk det er en underholdende letlæselig serie, som giver mig gode grin og krummen tæer undervejs. Jeg er positiv overrasket over denne bog i rækken, da det er ved at være noget tid siden jeg har læst om Becky og alle hendes sjove kikset stunder, og det var okay nemt at komme ind i historien selvom jeg ikke lige har læst dem alle. Becky har helt sikkert vokset som person, og selvom hun stadigvæk er meget impulsiv, så er det ikke længere så pinagtige situationer hun ender i. Denne bog havde også en god portion af den kære Luke, hvilket man kun kan juble over, da deres forhold virkelig er et bevis på succes ved at to modsætninger mødes. Kan du lide de andre bøger i serien, og elsker bøger som Bridget Jones dagbog, så kan bogen varmt anbefales. Fire stjerner herfra!
Anonym 29/08/2016
Først skal det fastslås, at Sophie Kinsella skriver helt fantastisk. Hendes ordbrug er genialt og hendes karakterer har virkelig personlighed - præcis som jeg kender hende. Dette er niende bog i Shopaholic-serien og jeg har ikke læst én eneste af de andre bøger, før jeg gik i gang med denne, selvom bogen burde kunne læses uafhængigt af de andre. Bogen er langtrukken og har virkelig svært ved at lette fra flyvepladsen. Den mangler det der magiske Shopaholic-tag og kendetegn, det der virkelig understreger, at Becky er Becky og at Becky er en Shopaholic. Et eller andet der sættes i gang hos læserne, kendt fra Shopaholic-universet, som de andre bøger jo er kendt for. Set bort fra, at denne bog nok ikke er så uafhængig af resten af serien som forlaget antyder at den er, er bogen godt fortalt. Der er en masse sjove replikker der driver bogen fremad i dens spændende og anderledes plot. Bogen er meget beskrivende og Beckys indre dæmoner og tanker driver frem og tilbage samt giver den et ekstra spark af et eller andet MERE. Dermed er 'Shopaholic i Las Vegas' et absolut must-read for fans, der er afhængige af Sophie Kinsellas univers om Becky og hendes liv. Og for dem, der leder efter et spændende plot og et bredt persongalleri. Læs hele anmeldelsen og find din næste bog her: http://why-oh-my.blogspot.dk/
Winnie J 27/08/2016
Dette er den første Shopaholic jeg læser og må indrømme at det har gjort mig nysgerrig, der sker hele tiden noget nyt og spændende/sjovt/overraskende i Shopaholic. Jeg vil dog anbefale at man som læser, har læst med fra starten af serien, da der er mange karakterer at holde styr på, og at denne starter hvor den forrige bog afsluttede, så der mangler ligesom noget vigtigt opstart på denne historie. Men helt klart en positiv overraskelse. Og Kinsella skriver fantastisk. Er man til Shopaholic serien, kan man kun se positivt frem til denne i rækken. Beckys far er forsvundet i Las Vegas og Becky og hendes familie og venner, suser efter ham i håb om at finde ud af hvorfor han pludselig forsvandt. Det bliver noget at et detektiv arbejde for Becky, men hun har mere end et kort i ærmet i spillebyen Las Vegas.
Anonym 20/08/2016
En rigtig godt fortalt historie, den har det hele. Hemmeligheder, drama, kærlighed og had. Jeg var rigtig godt underholdt, men….. Da jeg ikke har læst nogle af de foregående bøger, var jeg lidt lost på person fronten. De forskellige karakterer bliver ikke rigtigt præsenteret. Historien handler om Becky og hele hendes skøre familie. Faren og veninden Sus’ mand tager afsted uden et ord, og derved sætter de hele møllen i gang. Det eneste Becky ved er at det har noget at gøre med Bruce. Hendes far har fortalt samme historie om en Road trip hele hendes liv. Det er der svarene ligger begravet, hvis bare Becky og hendes mor havde hørt efter. Bruce er en del af slænget der var afsted, men hvorfor tage af sted uden et ord? Hvad skete der dengang for åh så mange år siden?