Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Paperback version af Shahens elefant af Ole Clifford
4.8(11)

Shahens elefant

- spændingsroman

  • Format
  • Bog, paperback, brugt
  • Dansk
  • Stand
  • Pænt eksemplar

Pris

kr. 145,00
  • Leveringstid: 3-7 hverdage
    Forventet levering: 10-03-2026

Beskrivelse

Dansk-iranske Deniz Halmstrand kan ikke glemme en række mystiske ord, hendes elskede oldefar hviskede til hende på sit dødsleje, og da hun kort efter får en henvendelse fra en schweizisk bank om, at han har efterladt hende 50 millioner dollars, aner hun en forbindelse.

Dog undrer hun sig over, at udbetalingen ifølge banken er betinget af, at hun skriftligt frasiger sig alle yderligere krav. Hun allierer sig med en it-ekspert, Mikkel Alvarsen, som hjælper både danske og store internationale banker med at fremskaffe fortrolige klientdata. Sammen giver de sig til at grave i oldefarens fortid som ansat hos shahen af Persien, og snart falder de over en gammel hemmelighed, der går under navnet ´Shahens elefant´. Alt peger i retning af, at denne er over en milliard dollars værd for den, der kan bryde koden.

Da sporet fører direkte til en af de mange ejerløse konti i en schweizisk bank, giver oldefarens sidste ord pludselig mening, men samtidig bliver det klart, at banken ikke har rent mel i posen. Et tæt samarbejde med den bulgarske mafia om hvidvaskning af penge er slået fejl, og nu skal pengene fra den iranske konto bruges til at dække tabet.

Men schweiziske banker finder sig ikke i at blive kigget i kortene og sætter øjeblikkelig det schweiziske old boys-netværk på sporet af Mikkel. I Danmark kan Deniz kun magtesløs afvente, at fælden klapper .

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal429
  • Udgivelsesdato28-08-2008
  • Forlag People´sPress
  • FormatPaperback
Sælgerinfo

Læs mere om antikvariatet   |   Se alle antikvariater


Anmeldelser

4.8 11 anmeldelser (1 skriftlige)
Vis alle

Anonym 14/03/2017

”Shahens elefant” - Ole Cliffords roman er en thriller, der udsøgt gør brug af spændingens velkendte spejlrefleksser, som rent sprogligt og fagligt er flettet superbt sammen. Læseren kan læne sig tilbage, alt i mens romanen introducerer bogens medbærende økonomiske elementer inden for bankvæsen, finansiering samt for højteknologiske muligheder af forskellig art. Med plotgrundlaget - grådighed og magtsyge - konfronteres læseren med de skumle motiver, som en korrupt magtelite inden for den schweiziske storkapital påtænker, idet de nådesløst vil beskytte deres egne interesser. Via en dansk iransk advokat, Deniz Halmstrand, introduceres læseren også til den bulgarske mafia samt til en bankdirektør uden moral, – i en verden der oser af realitetsspænding, der virkelighedsnært griber læseren videre til næste kapitel… Qua en henvendelse fra en schweizisk bank får Deniz Halmstrand at vide, at hendes oldefar har efterladt hende en forsikring på 50 millioner dollars. Udbetalingen er dog betinget af, at hun skriftligt frasiger sig alle yderligere økonomiske krav. Hun kan dog ikke glemme de kryptiske ord, som hendes oldefar hviskede til hende på sit dødsleje… og langsomt aner hun en forbindelse til fortiden… Sammen med it-eksperten og hackeren Mikkel Alvarsen, som hun har hyret, forsøger Deniz nu at lede efter historien bag de mange penge, idet hun altid har vidst, at hendes oldefar var meget fattig… Sammen graver makkerparet i oldefarens fortid i Persien, hvor de afdækker en gammel hemmelighed, der går under navnet ”Shahens elefant”, som efter sigende skulle være over en milliard dollars værd… hvis man da kan bryde koden… Vil oldefarens sidste ord give én eller anden form for mening i dette sammenhæng? Deres spor fører dem til een af de mange ”sovende” konti i en schweizisk bank. Bankens direktør, der imidlertid ikke spiller med ærlige kort, forsøger via et tæt samarbejde med den bulgarske mafia at hvidvaske en større sum penge, og for at dække den fejlslagne finanstransaktion skal ”en iransk konto” nu bruges til at dække tabet. Schweiziske banker finder sig generelt ikke i at blive klassificeret som dubiøse… og det schweiziske sikkerhedsnetværk forsøger derfor hårdhændet og unfair at slå Mikkel af sporet. Ole Clifford har her skrevet en yderst medrivende thriller … Romanens med dens handlingsmættede indhold, plot, hovedpersoner og sproglige finesser leverer virkelig alt det drama – og inside facts i velskrevne takter, som en læser kan ønske sig. 7. feb. 2017: Nina Sophie Thyme Møgelberg

Læs mere
Log ind for at skrive en anmeldelse.

Findes i disse kategorier...