Setting Aside All Authority
- Giovanni Battista Riccioli and the Science against Copernicus in the Age of Galileo
- Format
- Bog, hardback
- Engelsk
- 277 sider
Normalpris
Medlemspris
- Du sparer kr. 60,00
- Fri fragt
-
Leveringstid: 8-11 Hverdage (Sendes fra fjernlager) Forventet levering: 04-03-2026
- Kan pakkes ind og sendes som gave
Beskrivelse
Setting Aside All Authority is an important account and analysis of seventeenth-century scientific arguments against the Copernican system. Christopher M. Graney challenges the long-standing ideas that opponents of the heliocentric ideas of Copernicus and Galileo were primarily motivated by religion or devotion to an outdated intellectual tradition, and that they were in continual retreat in the face of telescopic discoveries.
Graney calls on newly translated works by anti-Copernican writers of the time to demonstrate that science, not religion, played an important, and arguably predominant, role in the opposition to the Copernican system. Anti-Copernicans, building on the work of the Danish astronomer Tycho Brahe, were in fact able to build an increasingly strong scientific case against the heliocentric system at least through the middle of the seventeenth century, several decades after the advent of the telescope. The scientific case reached its apogee, Graney argues, in the 1651 New Almagest of the Italian Jesuit astronomer Giovanni Battista Riccioli, who used detailed telescopic observations of stars to construct a powerful scientific argument against Copernicus. Setting Aside All Authority includes the first English translation of Monsignor Francesco Ingoli's essay to Galileo (disputing the Copernican system on the eve of the Inquisition's condemnation of it in 1616) and excerpts from Riccioli's reports regarding his experiments with falling bodies.
Detaljer
- SprogEngelsk
- Sidetal277
- Udgivelsesdato30-09-2022
- ISBN139780268206840
- Forlag University Of Notre Dame Press
- FormatHardback
Størrelse og vægt
Anmeldelser
Ashraf R 08/04/2016
En vellykket og meget fascinerende bog, om valget mellem det heliocentriske og geocentriske verdensbillede, set midt i det 17. århundrede. På dette tidspunkt talte videnskaben sit tydelige sprog: Copernicus havde taget fejl. Blandt de vigtigste argumenter var stjernernes størrelser. Datidens kikkerter havde en lille åbning, og den uundgåelige diffraktion gav stjernerne en lille skive, som man troede var stjernernes reelle overflade. I det geocentriske verdensbillede gav dette stjernerne størrelser som passede fint med Solen og planeternes størrelser, hvorimod det i det heliocentriske verdensbillede førte til stjernestørrelser der var fuldstændig absurde. Tilhængerne af Copernicus greb til religiøse argumenter: Gud gør hvad han vil. Det er interessant at se, at i modsætning til det billede der oftest tegnes af denne periode, så skyldes modstanden mod Copernicus først og fremmest videnskab, og ikke religion. Jeg blev også overrasket over, hvor omhyggelig man var med at udføre nøjagtige forsøg, der skulle bekræfte/afkræfte Jordens rotation, som på dette tidspunkt ses som en afgørende forskel på de to verdensbilleder. (Igennem tiden har der været geocentriske verdensbilleder hvor Jorden roterer, men de var ikke fremme på dette tidspunkt). Bogen anbefales alle med interesse for videnskabens historie.
Findes i disse kategorier...
- Fagbøger
- Andre fagbøger
- Historie og arkæologi
- Historie
- Europæisk historie
- Setting Aside All Authority
- Fagbøger
- Andre fagbøger
- Matematik og naturvidenskab
- Naturvidenskab: generelle emner
- Videnskabsfilosofi
- Setting Aside All Authority
- Fagbøger
- Andre fagbøger
- Filosofi og religion
- Religion og tro
- Kristendommen
- Setting Aside All Authority
- Fagbøger
- Andre fagbøger
- Matematik og naturvidenskab
- Astronomi, sted og tid
- Setting Aside All Authority