REFLEKSIONER I EN HAVE - når man nu er en nørd

Anonym 13/04/2014

Denne bog er en helt almindelig danskers livshistorie, som tager udgangspunkt i væltede træer og andet godt fra forfatterens haven. Flere gange var jeg nødt til at stoppe og genlæse det jeg lige havde læst, da bogen ikke kunne holde min interesse fanget. Der blev til tider brugt et ordvalg ud over det sædvanlige, hvilket ikke gjorde bogen mere letlæselig.

birdsong91 04/03/2014

Bogen er ganske udmærket skrevet men om man kan kalde det en havebog, ved jeg såmænd ikke. Der indgår da billeder og beskrivelser af blomster og dyr m.m. men det er ikke rigtigt noget, man kan bruge til hjælp til sin egen have. Der findes ikke kun et emne i denne bog men mange. Den indeholder dele af en slags dagbog, srapbog, billedbog og historisk fortælling af en families projekt. Selve indledningen virker som om, det er en slags introduktion til en opgave, der skal afleveres. Bogen er da hyggelig nok, men jeg ved ikke, hvor relevant den er for andre at læse medmindre man kender personerne, som bogen omhandler, da det mest af alt handler om familiens projekt, hyggestunder og meninger omkring livet. Det er i hvert fald ikke et opslagsværk for havefolk. Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge bogen eller fortællingen til, men det er da en flot have og man kan virkelig fornemme glæden i projektet.

ulla w 04/02/2014

Så fik jeg læst sidste kapitel i en noget anderledes havebog. Det har været en lang rejse med mange stop. Stop af forskellige årsager, visse steder fordi jeg synes bogen gav mig refleksioner til mit eget liv - med have, kvinde og børn, andre gange fordi jeg skulle tage mig sammen for at læse videre...andre bøger på natbordet var mere interessante. Min oplevelse af bogen er meget ambivalent, på en måde talende den til mig,men samtidig står jeg også med en følelse af ikke rigtigt at vide hvad den højere mening med bogen er. Nu skal der jo ikke altid værre en dybde bag alting, men lidt mere substans havde været fint. Jeg føler mig lidt snydt for et eller andet... Enten lidt mere havebog, eller lidt mere refleksion.  Jeg tror, at hvis Lise Hammersdahl havde valgt side ville hendes bog være blevet mere helstøbt, nu står jeg som læser lidt i et vadested, for at bruge et af den slags floskler som forfatteren ikke er begejstret for.  Sproget er let læseligt og illustrationerne med foto fra familiealbummet virker fint i denne sammenhæng.

Anonym 19/01/2014

Når jeg læser en bog, så tænker jeg tit, hvad denne bog vil mig? Er denne bog skrevet til mig, eller er den skrevet for forfatterens skyld?  Mest hælder jeg til, at denne bog er skrevet for forfatterens skyld.  Bogen handler om Lise og hendes have. Det meste af bogen handler om Lise og hendes liv, og omkring begivenheder i hendes liv. Til tider grænser bogen til at kigge i en dagbog. Inden jeg læste bogen, glædede jeg mig til refleksionerne, da jeg tænkte at når man gik i sin have, var der grobund for en masse tanker og refleksioner. Desværre synes jeg sjældent, at der bliver åbnet op for de dybere tanker. Indimellem bliver der skudt lidt mod politik, opdragelse, mobning og andre ting. Det virker som at skyde med spredehagl og lyder mere som stikpiller end deciderede refleksioner.  Opbygningen i bogen, virker kronologisk opbygget, hvilket ikke altid fungerer lige godt. Det kommer til at betyde at mange ting bliver nævnt, for igen at blive taget op senere. Der bliver snakket meget om træer i haven, for at tage et eksempel.  Hvis jeg må være så fri, at give min udefrakommende mening (det er altid nemt at stå på sidelinien og give gode råd), så havde jeg delt bogen op i emner. Skrive et kapitel som omhandlede træerne i haven, både dem der var til at starte med, samt hvilke træer der havemæssigt havde betydning. Det ville for mig, have virket bedre. Sådan som bogen er opbygget, startes der med at snakke om træer, så kommer der en henvisning til træer senere i bogen, for så at tale om noget andet, vende tilbage til træer, give en henvisning til noget mere træer senere, noget andet og noget om træer igen. Sproget er skrevet i et almindeligt hverdagssprog og er krydret med billeder. Det fungerer godt til denne historie. Selvom sproget er hverdagsagtigt, så er det stadig varieret, og man bliver ikke hevet igennem de samme fraser. 

Anonym 09/12/2013

Det er noget helt andet end de havebøger jeg plejer at sidde og bladre i. Der er små hyggelige anekdoter og historer fra forfatterens liv, jeg syntes den springer lidt hist og her, hvor der flere gange står "og det vil jeg komme tilbage til senere". Den fangede mig ikke rigtigt, og jeg læste den i mange små etaper, der er dog nogle fine billeder oog planter jeg ikke kendte noget til i forvejen. Men man er ikke i tvivl om, at forfatteren har en stor passion for sommerhuset, og fornøjelsen i at være der og gå og passe hus og have.

Anonym 01/12/2013

Udgangspunktet er en have og alle historierne i bogen spindes udfra denne have eller livet i og omkring den. Jeg har lidt svært ved at forstår hvad bogen gerne vil fortælle mig - er det livshistorien om forfatteren? Er det hvilken påvirkning en have kan have på et menneske/ en familie. Det virker som om bogen gerne vil rigtig mange ting, men ikke helt kan finde fokus. Det er rigtig ærgerligt, for der er mange gode historier deri.

Anonym 18/11/2013

Kirsten Ravnborg: En anderledes havebog, mon ikke. Undertitlen er jo også: når man er en nørd. En fortælling fra en kvindes liv, med store undertoner af hvor glad hun er for den have hun har fået op at stå efter hånden. Syntes bogen gennemsydes af en livsglæde. Der fortælles om mange og meget fra Lises liv sammen med Susanne. Oplevelserne har afsæt i et eller andet, der er sket i haven, eller med relation til denne. Det har gjort bogen jordnær, sådan som vi mennesker er.

Caroline B 2 05/11/2013

Bogen er en samling livsoplevelser, som tager udgangspunkt i et helt almindeligt menneskes helt almindelige liv. Jeg vil sidestille læsningen af bogen med et tilfældigt møde med en fremmed, som inviterer mig ind i sin have - de store livsoplevelser bliver kort og relativt upersonligt berørt, men der bliver gået i detaljen omkring husrenovering og væltede træer. Den fremmede finder også sit fotoalbum frem, som indeholder hobbysnapshot i bekvemmelighedsperspektiv af huset, haven og bevoksning. Forfatterens ide med at præsentere hendes verden er som udgangspunkt helt fin, men udførelsen - er desværre uinteressant og jeg følte ikke at jeg fik ny forståelse eller ny indsigt... ikke engang en haveoplevelse. Jeg kunne ønske mig at forfatteren havde været villig til at åbne sig mere, at komme med dybere og mere personlige tanker... de er helt sikkert derinde et sted.