Ravnens Rede

Pia B 10/04/2024

Velskrevet thriller , der bla omhandler grådige mennesker’s brutale menneskesmugling og våbensalg. Pia Birch

Niels Kristian W 02/03/2024

Dårlig alt for urealistisk/fantasifuld

Kate J 19/10/2023

fantastisk god bog, hurtigt læst

Christian P 28/08/2023

God og spændende velfortalt historie

Jane P 29/12/2022

Spændene bog rigtig godt skrevet og oplæst.

susanne b 72 19/10/2022

skøn og spændende og lidt uhyggelig.

Karen L 01/09/2022

Meget god og spændende bog, ikke klassisk Davidsen, men helt klart 5 stjerner Der skal også 5 stjerner til oplæseren hun er virkelig medrivende og super go’

Henrik J 15/07/2022

Dårlig

Pia Wentzel J 20/04/2022

.

poul h 23/02/2022

Ph.

Jutta K 29/07/2021

Jutta. God spændingsroman.

Lise I 10/10/2020

Den var overraskende god. God oplæser

Eigil P 19/09/2020

fantastisk

Anonym 28/06/2020

Spændende

Jens S. 34749 11/06/2020

For mange klicheer. Plottet tager et enkelt udmærket twist, derfor den tredie stjerne

Rita Merete H 28/04/2020

god

Anonym 07/02/2020

en god historie ,dejlig fantasi og godt fortalt. en dejlig oplæsning.

Jan S 19/02/2018

Meget ulig Leif Davidsens normale genre og den slipper han ikke så godt fra. Ret ligegyldigt plot med indblanding af ragnarok, flygtningeproblemer, lidt overnaturligt sort magi, våbenhandler og et slot med hemmelige gange og døde, fastspændte mennesker i skumle celler. Det var et kiks.......

Lars P 16/02/2018

Efter sigende skulle "Ravnens rede" være en gotisk spændingsroman. Altså en roman der indeholder både uhygge og romantik, det overnaturlige, slotte, mørke, død, galskab osv. Og "Ravnens rede" har det hele, selv om den overnaturlige del kun fylder ganske få sætninger, og virker temmelig malplaceret. Susanne Carlsen har desperat brug for at tjene penge. Den nyskilte freelancejournalist er løbet tør for arbejdsopgaver - og er ikke længere helt ung. Da den danske rigmand Erling Skjold inviterer hende til sit slot i Frankrig for at skrive hans biografi, takker Susanne hurtigt ja, selvom tilbuddet næsten er for godt til at være sandt. Kort efter sin ankomst til Frankrig bliver Susanne kontaktet af en mand fra den franske efterretningstjeneste, der har foruroligende oplysninger om Erling Skjold. Uhyggen stiger i takt med at Susanne forsigtigt begynder at udforske det afsides og mystiske slot Ravnens Rede i et forsøg på at afsløre både rigmandens og slottets hemmeligheder. Som altid skriver Leif Davidsen godt. Sproget er levende og finurligt, og han fortæller sin uhyggelige historie på en ret hyggelig måde. Davidsen er en dygtig forfatter af kriminal- og spændingsromaner, men jeg vil ikke anbefale ham at fortsætte med det gotiske. Davidsen kan godt skrue et spændende plot sammen, men en gotisk fortælling skal altså ikke skrives på samme måde som en spionroman i koldkrigstidens Rusland. Det fungerer ikke rigtigt. At historien overordnet set ikke er troværdig i sammenligning med Davidsens øvrige værker, er ikke noget problem. Genren indbyder ikke til at det skal være troværdigt. Det skal være underholdende og uhyggeligt, og det med underholdningen fungerer fint. Uhyggeligt ... ikke så meget. Alt i alt var "Ravnens rede" ikke lige min kop te, men det skal dog ikke afholde mig fra at beundre Leif Davidsens forsøg på at bevæge sig ud i ukendt land. Det er forfriskende når forfattere bevæger sig ud af deres comfort-zone og går nye veje. Nogle gange lykkes det, andre gange gør det ikke, men alene det at turde, må man tage hatten af for. Jeg håber at Davidsen en anden gang vil bevæge sig ud på gyngende grund, men også at han lader skrivestilen matche det han skriver. I "Ravnens rede" føler jeg meget at han har taget sin gode gamle spion-pen med ind i en ny verden, og det er mest der den halter. Det bliver bare aldrig uhyggeligt nok. Det bliver sjovt og spændende, som altid når Davidsen skriver, men der mangler det der element af uhygge der lægges op til og som skaber en god gotisk roman. Selv om bogen overordnet set ikke hører til blandt Davidsens perler, og selv om den ikke bliver hængende i hovedet længere end til sidste side er vendt, var jeg trods alt godt underholdt de timer det tog at læse den.

Anonym 28/12/2017

Holder meget af Leif Davidsen, men denne her var en stor skuffelse blev ikke engang helt færdig med den da jeg til sidst syntes det vsr noget rent pladder og blev træt af personerne i fortællingen Der er ikke meget gys De russiske bøger er langt bedre Tilbage til de russiske fortællinger

gbruhn2007 26/12/2017

Journalisten Susanne Carlsen takker ja, da hendes ungdomskæreste Erling Skjold inviterer hende til sit slot i Frankrig for at skrive hans biografi. En mand fra den franske efterretningstjeneste fortæller hende, at Erling er kriminel. Hun invilliger i at undersøge slottet for at finde beviser, og finder uhyggelige hemmeligheder. Læseværdig, men ligefrem neglebidende spænding, som der står i reklamerne for bogen, har jeg nu ikke fundet. Desuden er jeg ikke særlig begejstret for hovedpersonen Susanne. For en journalist, der er omkring de 50 år, virker hun meget barnlig.

Kasper L 15/12/2017

Jeg er normalt stor tilhænger af Leif Davidsens forfatterskab. Hvis du forventer en bog i stil med hans øvrige bøger, så bliver du i hvert fald noget overrasket. Jeg vidste reelt ikke hvad jeg skulle forvente af bogen, men i min optik er det den svageste bog, han har skrevet. Historien er meget lang tid om tage fart og når den endelig gør det, er det i et meget begrænset tempo. Specielt forholdet mellem Susanne Karlsen og Erling Skjold havde meget mere potentiale, men hele bogen virker lidt halvfærdig og uden de normale person- og områdebeskrivelser, som jeg ellers elsker Leif Davidsen for. Læg dertil at jeg flere gange blev decideret irriteret på sproget og så får du i min optik en skuffende bog fra en ellers fantastisk forfatter.

Gitte H 20/11/2017

Da journalist Susanne Carlsens store ungdomskærlighed pludselig henvender sig med tilbud om at skrive hans erindringer, springer hun straks til. Hun står i en situation, hvor hun hverken har arbejde eller et rigtigt sted at bo, så hun har ikke noget at miste. Erling Skjold er rigmand og har tidligere været meget i medierne, men de sidste mange år har der været stille omkring ham. Det viser sig, at han nu bor på et slot på en lille bitte ø i Bretagne og Susanne er nysgerrig. Da hun ankommer en regnfuld aften bliver hun mødt af et dystert slot, med en uhyggelig og spændende historie, og et personale der ikke just er imødekommende. Scenen er sat og der er lagt op til det helt stor gys. Desværre bliver historien aldrig rigtig foldet ud, og jeg sidder lidt skuffet tilbage og føler mig snydt for gåsehud på armene og rædsel i brystet. Det skal siges, at jeg elsker, når det bliver meget uhyggeligt og gerne så spændende, at man helt glemmer at trække vejret. Men er du til bøger, der ikke er alt for uhyggelig og ikke får blodtrykket til at stige alarmerende, så er Ravnens Rede lige noget for dig. Slottets historie er skrækindjagende, sproget og fortællingen flyder og sidste men ikke mindst, så er der også blevet plads til lidt kærlighed.

Maja 16/11/2017

Susanne Carlsen er 53 år og en arbejdsløs og fraskilt Journalist. En dag modtager Susanne et brev. Brevet er sendt fra et slot i Bretagne og afsenderen er Erling Skjold. Susanne Carlsen og Erling Skjold var tilbage i deres ungdom kærester, indtil Erling Skjold uventet forlod hende. Erling Skjold får overtalt Susanne til at komme til Frankrig for at skrive en biografi om ham. Men hvem er Erling Skjold egentlig? Jeg har læste Leif Davidsens mange bøger med stor glæde, idet de er meget spændende og velskrevne, så mine forventninger til “ Ravnens Rede” var store. Jeg har længe været i tvivl om hvad jeg synes om bogen og jeg er til sidst kommet frem til, at “ Ravnens Rede ikke er en af Leif Davidsens bedste og den skuffede mig desværre lidt. Jeg kunne rigtig godt lide sproget i bogen, men der gik desværre lidt tid for mit vedkommende før jeg blev rigtig grebet af handlingen, det var bogens sidste halvdel som for alvor fangede min opmærksomhed og jeg var meget spændt på slutningen. Jeg giver bogen 3 ud af 5 stjerner. Jeg ville gerne give mere, men som sagt var jeg ikke rigtig grebet af bogen før den sidste halvdel af bogen, som jeg tilgengæld syntes var rigtig spændende , og jeg kom heller ikke rigtig ind under huden på Susanne Carlsen, som jeg ellers synes jeg gør med de øvrige personer i Leif Davidsens bøger.