Purity

Bille A 30/04/2017

Jeg skriver sjældent anmeldelser, så når jeg gør, er der en grund. Den grund er i Puritys tilfælde at jeg ikke kan begribe, at den har fået gode anmeldelser. Jeg følte mig fornærmet, efter at have læst den til ende (og brugt penge på den). Bogens omslag melder om fem hjerter i Politiken. Det er mig et mysterium. Hvad der også er mig et mysterium er, hvorfor jeg læste bogen færdig. Måske fordi den første tredjedel var så fin. Franzen er god til at etablere karakterer og gør det med sans for at balancere historiske detaljer, varierende miljøer og fri fantasi. Derefter går det ad fløjten. Franzen får sine karakterer til at handle direkte fjollet, og de personer, der ellers var så fint etableret, udvikler sig i bedste fald til at blive dybt utroværdige. Af og til fornemmer man at Franzen har designet en plantegning for, hvordan karaktererne Pip, Annagret, Andreas osv. (ingen spoilers) skal mødes - og så er det åbenbart fint, at de foretager sig de underligste ting, for at puslespillet kan gå op. Jeg blev ved med at håbe, at bogen ville slutte med en åbenbaring: Den er lang, så måske havde Franzen krydret den med en sidste spidsfindighed - et plot-twist, der kunne få mig til at forstå, hvorfor han er en velrenommeret forfatter. Åbenbaringen udeblev. Sexscenerne er tåkrummende og personbeskrivelserne er enkelte gange direkte barnagtige. Purity er fint eksempel på at en bog ikke nødvendigvis er noget værd, fordi den tager tid at læse. Jeg havde værdsat, hvis den var halvt så lang. En fjerdedel havde også kunnet gøre det.