- Format
- Lydbog, download
- Dansk
- 8 timer, 13 minutter
- Oplæser
-
Af
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du lytte til lydbogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Forestil dig at du vågner op som 28-årig og indser, at hele dit liv har været én stor løgn. Din familie er ikke dem, du tror de er. Dit ægteskab er ikke dit eget valg. Dit liv er i hænderne på mennesker, som misbruger og udnytter dig. Den person du tror du er, er i virkeligheden blevet dikteret dig helt fra din barndom. Din identitet, dine tanker, dine holdninger, din tro. Hele din verden, er blevet fordrejet. Sådan vågnede Sophia Evensen endeligt op til realiteterne, en dag i august 2005. Hun havde en uge til at forberede sig på at miste alt, hvad hun ejede. Hendes karriere, hendes familie, hendes ægteskab, og endda hendes egen datter. Med et hjernevasket sind og bagage fra en barndom som den udstødte datter af landets mest kendte, religiøse sektleder begav hun sig ud på en rejse mod sand frihed. En næsten umulig kamp på liv og død, i jagten efter hendes sande jeg. Sophia Evensens sande historie er en vanvittig beretning om religiøs fanatisme, hjernevask, foruroligende afsløringer, skilsmisse, kærlighed og intriger, og en kontroversiel kamp mellem gode og onde kræfter i hendes personlige opgør med forbryderen i hendes liv. Hendes egen mor, Ruth Evensen, leder af frimenigheden Faderhuset, der udløste en af landets største skandaler ved opkøbet af den mest omstridte bygning i Danmark, Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København. Det er en bog om ondskab uden grænser. Ondskab med et eneste formål - den totale magt!Bogen udkom første gang i 2008.Fil størrelse: 356353 KBIndlæst af: Stine Prætorius
Detaljer
- SprogDansk
- Varighed08:13
- Udgivelsesdato11-01-2022
- Oplæser Stine Prætorius
- ISBN139788772387079
- ForlagUkendt
- FormatLydbog download
- UdgaveVersion 1
Anmeldelser
Anne T 23/06/2024
Interessant indblik i en verden de fleste af os ikke kommer i berøring med (og heldigvis for det!) Til tider bliver den lige prædikende nok til min smag, og al Jezabel-snakken bliver ret ensformig.
Eli Aaby J 16/05/2024
Meget underlig bog 🤔 Omhandler hvordan en formentligt personlighedsforstyrret manipulator kan ødelægge hele familier med sin magtbrynde. Evensen har brudt med sin syge mor, men ikke med de dogmer hun er manipuleret ind i. Igennem sit fortsatte liv fastholder hun, på absurd vis, at der findes alle mulige djævle, ånder osv som tillægges konkret aktuel betydning. Hun har altså, på trods af bogen, faktisk ikke lagt sin mor bag sig, da hun netop fastholder troen på sin mors virkemidler - helt skørt 🤷🏾♂️
Anonym 18/05/2023
Jeg har stor respekt for Sophia og det mod hun har udvist for at kunne skrive og udgive denne bog - men det er desværre osse alt. Den er udgivet i 2008, men jeg har først hørt den nu, skrivende stund altså 15 år efter udgivelsen...... og jeg undrer på om hun så FIK det ud af det, hun ville? Hvor er hun mon i dag? Har hun fortrudt udgivelsen eller har den rent faktisk flyttet noget? For nogen overhovedet!? Bogen virker uden mål, uden selvindsigt, og jeg var flere gange ved at give op. Hvad er Sophias udvikling? Hvad har hun selv lært? Er hun blot gået fra at være blevet undertykt og manipuleret i Faderhuset til at bliver hjernevasket af en anden kirkelig retning?
Henrik B 05/07/2016
Sophia Evensen har med sin bog Ondskab leveret et unikt indblik i sin mor, Ruth Evensens, liv - og givet læseren chancen for at lære Faderhuset at kende indefra. Det er en meget speciel oplevelse at læse bogen. Det er ganske underligt at høre hvordan Ruth som mor kan tage den voldelige ex-mands parti mod sin egen datter. Eller bruge sit barnebarn imod sin egen datter... Hvordan man som forælder kan forsvare den slags er mig, mildt sagt, en gåde. Samtidig er bogen, bl.a. på det teologiske område, en sørgelig sag. Det er langtrukkent, og for den uindviede vil denne del virke en smule overvældende. Det ville en ærlig redaktør også have sagt til forfatteren... For der er jo ingen tvivl om, at bogen er godt gennemarbejdet, og det er et sørgeligt emne, men der ER altså bare steder hvor materialet slet ikke holder til de lange tirader. Tre stjerner for et godt forsøg på at skildre Faderhuset og det forræderi som Sophia har været udsat for af sin egen mor.
Findes i disse kategorier...
- Fagbøger
- Sundhed, relationer og personlig udvikling
- Familie og sundhed
- Familie og relationer: råd og vejledning
- Ondskab
- Fagbøger
- Andre fagbøger
- Filosofi og religion
- Religion og tro
- Kristendommen
- Kristne kirker, kirkesamfund, grupper
- Kristne og kvasi-kristne kulter og sekter
- Ondskab