Om efteråret
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 184 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
I 2011 bekendtgjorde Karl Ove Knausgård, at han med sjette og sidste bind af sit værk "Min kamp" satte punktum for sin forfatterkarriere. Det kom ikke til at holde stik. ‘Om efteråret’ er første bind af fire essaysamlinger, der udkommer i løbet af 2016.
Udgangspunktet for bogen er et brev, som forfatteren skriver til sit fjerde og ufødt barn for at fortælle hende, hvad der venter hende i den verden, hun snart skal fødes ind i.
Knausgårds omdrejningspunkt er, som i de seks "Min kamp"-bøger, personlige refleksioner, interesser og erfaringer. Han skriver om og beskriver alt mellem himmel og jord: Stjernerne, gummistøvler, lus, van Gogh, ambulancer og øjne for blot at nævne nogle få af de ting, der findes i vores verden.
Bogen er illustret med værker af den norske kunstner Vanessa Baird (f. 1963).Fil størrelse: 14198 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal184
- Udgivelsesdato07-12-2015
- ISBN139788711501344
- Forlag Lindhardt og Ringhof
- FormatePub
Anmeldelser
Johan Knattrup J 2 30/07/2020
Smuk og poetisk, som et opslagsværk for voksne rettet mod det ufødte barn, der gennem det voksnes sind skal genopdage verdenen. Oplæst nøgternt og disciplineret.
Michael F 35 19/12/2015
Idéen er såre simpel og egentligt godt (ud)tænkt: I en brev-/essayagtig form skriver Karl Ove til sin ufødte datter, Anne, om den verden, der venter hende: “Nu, hvor jeg skriver dette, ved du ingenting om noget, hvad som venter dig, hvilken verden du blir til i. Og jeg ved ikke noget om dig,” hedder det i bogens første linjer, hvorefter han fortsætter: “Jeg vil vise dig verden, som den er, lige omkring os, hele tiden. Kun ved at gøre det kan jeg selv blive opmærksom på den.” Det gør han ved beskrive og skrive om alt mellem himmel og jord – lige fra æbler og pis til gummistøvler, lus og ambulancer – med udgangspunkt i personlige erfaringer og refleksioner, som vi kender det fra Min Kamp-projektet. Jeg læste bogen på kort tid, næsten i ét stræk, og jeg ved ikke, hvor god en idé det var. Det slår mig, at det måske er en bog, som skal indtages i små doser, og som – på grund af den korte længde – kræver, at læseren dvæler lidt mere ved hvert enkelt tekststykke. Faktum er i hvert fald, at skønt teksternes omdrejningspunkt er forskellige, følger de den samme skabelon og ender med at ligne hinanden virkeligt meget. Det betyder ikke, at det bliver kedeligt at læse, det er det aldrig, når Knausgård fører pennen; blot at overraskelserne udebliver. Men hvorom alting er, er flere af teksterne faktisk fremragende, fulde af kloge og filosofiske tanker og observationer af Knausgård. Som i den første tekst om æbler, hvor han skriver om forskellen mellem frugter med et tyndt lag skræl og et tykt, og at han foretrækker det sidste: Både fordi tanken om at nydelse skal fortjenes gennem forudgående arbejde, er så stærk i mig, og fordi jeg altid har haft en dragning mod det skjulte og det hemmelige […] Både arbejdet og det hemmelige, altså utilgængeligheden, øger nydelsens værdi. Eller når han om gummistøvler skriver, at de har: “det til fælles med hængende jakker og skjorter som også kan ligne de kroppe de er hylstre for […] Det er som om aftrykket af hele familien hænger på knagerne og står på gulvet i mørket, som en slags negativer af dem.” Der er med andre ord flere højdepunkter i Om efteråret, desværre er der bare så langt imellem dem. Ikke desto mindre vil jeg se frem til at læse de følgende bind i serien. Jeg har allerede hørt, at Om vinteren skulle være bedre og mere helstøbt et værk end Om efteråret, og jeg glæder mig til at finde ud af, om jeg er af samme opfattelse.
Anonym 07/12/2015
BOGANMELDELSE AF KATE SPROGØE JØNSSON. "Om efteråret" af Karl Ove Knausgård. En sød tanke, - at skrive en bog til sit ufødte barn og derigennem opleve verden på ny. Der er næsten ikke den ting som forfatterne ikke får skrevet om, - og vidt forskellige ting. Et afsnit til hver, hvor man samtidig får en indsigt i forfatterens almindelige hverdagsliv med familien. Teksterne er dejligt flydende, selvom man nogen gange må stoppe op og tænke: "Fik jeg mon lige fat i det han skrev dér?". Helt klart en bog som giver anledning til egne tanker om verdens forunderlighed, - og en genopdagelse af helt almindelige hverdagsting, som eks. æbler, - solen, - lus, ja, læs selv!