Nexus
- En kort historie om informationsnetværk fra stenalderen til kunstig intelligens
- Format
- Bog, indbundet
- Dansk
- 504 sider
Normalpris
Medlemspris
- Du sparer kr. 30,00
- Fri fragt
-
Leveringstid: 1-2 hverdage Forventet levering: 17-02-2026
- Kan pakkes ind og sendes som gave
Beskrivelse
I løbet af de sidste 100.000 år har vi – Sapiens – fået en enorm magt. Men på trods af alle vores opdagelser, opfindelser og erobringer befinder vi os nu i en eksistentiel krise. Verden står på randen af et økologisk kollaps. De internationale og politiske spændinger stiger. Og vi stormer hovedkulds ind i den kunstige intelligens’ tidsalder – et fremmed informationsnetværk, der truer med at udslette os. Hvorfor er vi – på trods af alt, hvad vi har opnået – så selvdestruktive?
Nexus kigger tilbage gennem menneskets lange historie for at blive klogere på, hvordan informationsstrømme har bragt os hertil. Yuval Noah Harari tager os fra stenalderen gennem kanoniseringen af Bibelen, opfindelsen af trykpressen, fremkomsten af massemedier og den nylige genopblussen af populismen og undersøger det komplekse forhold mellem information og sandhed, bureaukrati og mytologi, visdom og magt. Han udforsker, hvordan systemer som Romerriget, den katolske kirke og Sovjetunionen på godt og ondt har brugt information til at opnå deres mål. Og han beskriver de afgørende valg, vi står overfor, når ikkemenneskelig intelligens truer selve vores eksistens.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal504
- Udgivelsesdato10-09-2024
- ISBN139788727163833
- OriginaltitelNexus
- Forlag Lindhardt og Ringhof
- FormatIndbundet
- Udgave1
- OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
Anmeldelser
Jan S 8 12/09/2025
Igen er Yuval Noah Harari ude med en spændende og aktuel bog som handler om informationer. Vi skal, ifølge Yuval Noah Harari, lære at forstå hvad information er, og hvordan vi kan bruge det. Han indleder med at forklare hvorfor han skriver bogen. Epilogen forklarer bl.a. hvorfor religioner som kristendommen, jødedommen og budhismen ikke bare er unyttige, men også nærmest skadelig. Han har nogle gode pointer son fx at nødvendige teknologiske tjenester som e-mail kunne være skatteyderfinamsieret ligesom gratis sundhedsydelser. Han bruger mange sider på at fordømme religioner og i særdeleshed kristendommen (læs Den Katolske Kirke) fordi disse ikke lader sig kritisere, men formidler informationer af tvivlsom art. I det hele taget er vores mange forestillinger ud over vores nære netværk ren fiktion. En møntfod har ikke i sig selv en værdi, men fordi vi tillægger den en værdi. Vores samfund er og bliver tankespind. Det er en spændende tanke. Hans bog får først luft under vingerne når han giver sig bud på hvordan fremtiden kan arte med med informationssamfundet og den kunstige intelligens (hurra for den danske oversætter som forkorter det til "KI") som nærmest hovedvejene i vores levevis og samfund. Som et konkret eksempel nævner han afsnittet "Nosedive" fra Netflix-serien Black Mirror om et dystopisk samfund hvor vi belønnes med social kredit, og ikke altid på den gode måde. Bogen har gode pointer og skarpe analyser med konkrete eksempler, men det er altså i kapitlerne om fremtiden at den for alvor bliver interessant og læseren foruroliget.
Anne Mette T 12/12/2024
Sublim! Formentlig den vigtigste bog i 2024!