Nakanos genbrugsbutik
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 256 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Der arbejder fire personer i Nakanos genbrugsbutik. Der er hr. Nakano selv, den excentriske butiksejer med det udsvævende kærlighedsliv, hans kunstneriske storesøster Masayo og de to unge butiksmedarbejdere, den stille mand Takeo og den socialt akavede kvinde Hitomi. Omringet af genstande forsøger disse fire mennesker ihærdigt at komme hinanden nærmere.
Hitomi forelsker sig i Takeo og søger råd hos Masayo, der udfærdiger en mildt sagt ukonventionel kærlighedsguide. Langsomt går det op for Hitomi, at kærlighed og begær kræver medfølelse, også over for både sagte og usagte hemmeligheder. Samtidig bevæger de mange brugte ting sig gennem butikken – alle genstande, som gemmer på lige så mange historier, glæder og smerter som de mennesker, hvis hænder de besøger.Fil størrelse: 650 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal256
- Udgivelsesdato25-08-2020
- ISBN139788740064797
- Forlag JP/Politikens Forlag
- FormatePub
- Udgave1. e-bogsudgave
Anmeldelser
Anonym 22/09/2025
Sød lille hverdags fortælling, rigtig god oplæser
Jesper A 8 10/07/2025
Interessant at få et indblik i noget af japansk kultur - forståeligt at de har det svært med parforhold.
Bente Skou P 06/05/2025
Virkelig fin fortælling, som har givet mig lyst til at læse andre af forfatterens bøger.
Peter Hagen J 05/04/2024
Anbefales varmto
Clara M 25/10/2023
Rigtig skøn bog, der virkelig er persondrevet så man kommer til at holde af alle karakterne! Man kan mærke hverdagens akavede erindringer og small-talk helt ind til knoglerne.
Lisbeth R 14/09/2023
En fin lille fortælling 👏👏👏👏
Ulla47 08/09/2023
En dejlig og underfundig historie om den svære kærlighed og forelskelsens letpåvirkelige tilstand.
Berit lund A 27/07/2023
Rigtig dejlig bog af Hiromi Kawakami, smuk og intens skildring af kærlighedens veje og vildveje og det svære i at forstå dig selv og hinanden, jeg vil give den 4,5
E.A.H 14/07/2023
Lavmælt finurlig bog om kærlighed mellem mennesker. Hjertelig, men også ret japansk forstået på den måde, at handlingen skrider langsomt frem og alt bliver ikke sagt.
Britt E 31/01/2023
Dejlig bog
Julie L 06/07/2022
Nakanos Genbrugsbutik omhandler fire personer, som arbejder i en genbrugsbutik. Herunder ejeren Nakano, hans søster Masayo og to unge butiksmedarbejdere Takeo og Hitomi. Historen er bygget op omkring deres relationer, konflikter mv. samtidig med at nykomne genstande i butikken har historier med sig. Den er mystisk – men den fik mig til at smile mange gange..
Claus A 06/07/2021
Det er ikke som sådan en spændende bog, men der er noget tryllebindende over den. Jeg læste den på 2 dage.
Morten Thue H 22/05/2021
En sød og meget fin lille fortælling om kærlighed mellem to unge mennesker, der ikke kan finde ud af, hvad kærlighed er.
Bente V 20/11/2020
Finurlig og pudsig. Et hyggeligt indblik i en Japansk genbrugsbutik. Og naturligvis også i de ansattes (kærligheds)liv. Oplæserens stemme klæder bogen vældig godt.
Annegrete R 03/11/2020
Genbrugsbutikker er åbenbart et globalt fænomen! I Nakanos butik hører vi om den japanske form - og får et poetisk og meget morsomt billede af japanske omgangsformer og sociale kultur gennem de fire hovedpersoner omkring butikken. Jeg blev udfordret - på den gode måde- fordi måden at tale sammen og give udtryk for følelser er så anderledes, så der er ikke noget med at læse sløvt videre, fordi man kan regne ud, hvad der sker! Sjovt møde med ny forfatter for mig.
Connie H 21/10/2020
Glæder mig til at høre mere af denne forfatter👍👍👍
Anonym 18/10/2020
Det er en dejlig roman, der rummer mange dybder, selvom den tilsyneladende er let og munter. Næsten et lille kammerspil med meget japanske indbyrdes relationer mellem personerne. Anne T
Anonym 18/10/2020
Festlig bog om hverdagsmennesker i den japanske genbrugsbutik. Virker måske “almindelig”, men er det langtfra. Virkelig underholdende og spændende at følge personerne og deres liv på godt og ondt. Elisabeth BL Gentofte Hovedbiblioteks Anmelderklub
Anonym 07/10/2020
Skøn bog om kærlighed og forelskelser i forskellige faser af livet beskrevet i sammenhæng med personalets liv i en genbrugsbutik. Bogen er fuld af symbolik. Der er 4 personer, 2 i 20-erne, Hitimo og Takeo, og 2 i 50-erne, Nanako, indehaver af butikken og Massayo, hans kunstner storesøster. Som på enhver anden lille arbejdsplads har man hver sine opgaver, men man interesserer sig også for de andres liv udenfor arbejdet og alle gennemgår et udviklingsforløb. Bogen er fortalt af den unge kvindelige ekspedient Hitimo . Margrethe Tøt
Bolette V 06/10/2020
Fornøjelig læsning om en ung kvinde Hiromis oplevelser som ansat i en japansk genbrugsbutik, oplevelser der rummer både de dagligdags hændelser og den unge kvindes spirende forelskelse i butikkens unge mand. Butikkens ansatte lever i en miniverden fyldt med alskens ting og sager der købes og sælges, kunder henvender sig, man spiser ofte sammen og kender hinandens privatliv og særheder.