Når solen forsvinder
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 352 sider
- Indgår i serie
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Det er 1975. En gangster fra Vesterbro stikker af for at nyde det søde liv på Solkysten i Spanien. I bagagen har han en pige, en sikker fidus og en lige så sikker tro på, at han nok skal klare sig. Næsten 40 år senere dukker et friskt lig op i en gammel spansk massegrav. I Danmark bliver en ældre kvinde brutalt halshugget i Frederiksberg Have. Og et attentat på en ledende rocker truer med at udløse bandekrig i de københavnske gader. Knogleeksperten Linnea Kirkegaard er i Spanien for at deltage i en udgravning – og for at komme lidt væk fra kæreste og familieliv hjemme i Danmark. Hun finder snart ud af, at borgerkrigens sår langt fra er helede. Graver man dybt nok, dukker fortiden altid op."Man mere end aner, at drivkraften i forfatterparrets tredje krimi har været dels optagethed af levedygtigheden efter Francos død i 1975 af fascismen i dagens ikke altid lige stabile spanske demokrati, dels af rockernes kriminelle parallel-kultur herhjemme.Det er der kommet en velskrevet og hæsblæsende historie ud af...Jyllands-PostenI ""Når solen forsvinder"" viser Bødker & Bruun sig atter som et forfatterpar, der forstår at skrue et handlingsforløb sammen.Dagbladenes Bureau...godt serveret med grundig research og gedigen spænding.PolitikenBødker og Bruun skriver fermt og har meget på hjerte...Ekstra BladetForfatterparret formår at holde alle de mange bolde i luften i et letfortalt plotBerlingske...forfriskende aktuelt...Lolland-Falster Folketidende Det bliver mere end spændende at følge Bødker & Bruun.Lokalavisen VesterbroFil størrelse: 566 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal352
- Udgivelsesdato21-02-2014
- ISBN139788771461350
- Forlag Modtryk
- FormatePub
- Udgave2. udgave
Anmeldelser
Birgitte F 06/10/2025
Fin historie
Jette P 18/02/2023
bogen trækkes i langdrag, med for mange spanske navne og uden spænding
Jeanette S 42 11/02/2023
jeg synes at slutningen mangler noget og ikke den bedste oplæser jeg har hørt
Susanne S 104 27/08/2019
langtrukken
Anonym 17/08/2014
Denne tredje i serien om den fuldkommen håbløse politimand Thor og hans kæreste Retsantropologen Linnea, der altid roder sig ud i farlige situationer, og altid blander sig og opklarer forbrydelserne, var ikke en jeg så hen til med glæde - jeg fandt de to første af meget ringe kvalitet, men havde et håb om at NU måtte det blive bedre. Der blev jeg skuffet, jeg synes faktisk denne her er langt værre end forgængerne. Sproget er nogenlunde, men dialogerne er så kunstige og fyldt med "karl-smart" udtaler, at det bliver en pine. Dertil veksler bogen mellem nutid og datid, Danmark og Spanien, rockerkrig, den spanske borgerkrig og mord i hobetal - Det virkede slet ikke for mig, sjældent har jeg fundet en bog SÅ rodet, og sjældent har jeg kedet mig så meget som jeg gjorde her. Det eneste der virker troværdigt er de historiske beskrivelser, de bliver til gengæld alt for tunge, gentagene og bare for meget for mig. Persongalleriet er mangfoldigt, det gælder virkelig om at holde tungen lige i munden, samtidig er der samme problem som i de to forgående: jeg kan slet ikke mærke personerne, det er tomme hylstre uden indhold, fyldt med opblæste beskrivelser - det var en meget stor mangel i min optik. Linnea er stadig en geskæftig superwoman, fuldkommen urealistisk i sine handlinger, og et utiltalende "menneske" Thor er nok verdens dårligste politimand, hans inkompetence skriger til himlen, det var heller ikke en forbedring at give ham nye voldelige tendenser og et endnu større ego. Politiarbejdet er igen det mest amatøragtige jeg har læst om, der er kæmpe fejl og mangler, som åbenbares i takt med opklaringen. Plottet er fuldt forudsigeligt, der manglede spænding og frem for alt var der alt for meget af det hele. Alt i alt en kæmpestor rodebutik, selv om den uden tvivl er i den lette ende, var der intet let i den for mig, det virkede på mig som om forfatterne skulle have så mange facetter på som overhovedet muligt, det havde så den bagvendte effekt på mig. Jeg fandt ikke een eneste figur jeg kunne relatere til eller fattede sympati for, og er der ikke det kan jeg ikke fastholdes rigtigt, det sammen med det ufattelig ringen politiarbejde gjorde denne til een lang ørkenvandring for mig.
Anonym 03/07/2014
Sikken en start! Første mord sker allerede i forordet og langt væk fra Danmark, i Spanien, vrimler det med gamle lig plus et helt nyt i 1. kapitel og det er her vi møder retsantropologen Linnea Kirkegaard i fuld gang med at afdække massegrave fra Den Spanske Borgerkrig, et projekt under ledelse af den spanske undersøgelsesdommer Esperanza Villanueva. Linea har for vane at flygte ind i arbejdet når privatsfæren bliver for rodet. Her, i Spanien, kan hun forvandle sig til fagpersonen og glemme sig selv. Bogen har 2 hovedspor: Det spanske og det danske; her til kommer fortællingen om Poul, der ikke kan betale sin gæld til lånehajen Villy, og i stedet diverterer med historien om dengang han var med i den spanske borgerkrig og kom i besiddelse af værdifuld viden – hvilket fører til historien om, hvad Villy gør i den anledning. Mens Linea graver i Spanien har kæresten, vicepolitikommissær Thor M. Dinesen fuldt op at gøre med at regne ud, hvad mordet på en enlig, ældre frelsersoldat har at gøre med drabsforsøg og mord i rockerkredse og hvordan han og kollegerne sætter en stopper for en rockerkrig der tilsyneladende er under opsejling. Og læserne kan imens vride deres hjerner for at finde ud af, hvad sammenhængen er i disse historier. Undervejs får vi en fin historisk gennemgang af Den Spanske Borgerkrig, optakten, kupmagerne, gennemførelsen af kuppet og indblik i hvordan den spanske befolkning forholder sig til de grufuldheder der foregik før, under og efter; der er tråde helt op til nutiden hvor man i virkelighedens Argentina er i færd med en proces mod krigsforbryderne fra dengang. Og hvor de unge er lige så utilfredse med det spanske demokrati og en stat i frit fald, som de gamle var det dengang de affyrede startskuddet til den spanske borgerkrig. Borgerkrigen endte som bekendt med, at general Franco blev Spaniens diktator gennem 40 år. Det er så absolut en pageturner Bødker & Bruun her har begået; små, korte og meget velskrevne kapitler. Læserne udfordres til bristepunktet for at få dem til at hænge sammen, f.eks. da vi pludselig godt halvvejs inde i bogen befinder os i et konferencecenter i Bilbao i selskab med en meget determineret asiatisk lejemorder! Men bare rolig, der ER sammenhæng. Spændende læsning for alle krimielskere, fantastiske scenarier og det hele sker på virkelige lokaliteter der er så godt beskrevet at man føler man selv har været der!