- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 152 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Drømmer du om et arbejdsliv, hvor mandag er lige så god som lørdag; hvor du selv sætter retningen og udfylder hullerne med det, der giver mening for dig; hvor du ikke lader deadlines og møder stå i vejen for de begivenheder, der betyder mest for dig; som er mere fleksibelt, men stadig fagligt stimulerende og udfordrende arbejdsliv. Så er en porteføljekarriere måske noget for dig.Bogen viser, hvordan du kan designe din karriere som en portefølje af jobs i stedet for at have en traditionel karriere med én arbejdsgiver og ét arbejde ad gangen. En porteføljekarriere giver dig mulighed for et arbejdsliv, der i større grad er i harmoni med den måde, du gerne vil leve og arbejde på. Det kan for eksempel være kombinationen af rådgivning, bestyrelsesarbejde, undervisning, startups, foredrag og frivilligt arbejde. Du får indblik i den proces, der venter, når fast løn, frokostordning og firmapension erstattes med frihed og fleksibilitet, og du bliver klædt på til at træffe beslutninger, som passer til dig og den karriere, du ønsker at skabe.En seriøs porteføljekarriere er imidlertid et langsigtet livsstilsvalg, som kræver grundige overvejelser og indimellem svære valg, så du ikke rammes på økonomien. MUVE-modellens fire faser (Motivér – Udforsk – Validér – Eksekvér) viser vejen fra det øjeblik, du er motiveret til at foretage et skift, til du rent faktisk gør det.En række erfarne erhvervsprofiler fortæller om deres skift fra en traditionel karriere til en porteføljekarriere, blandt andre Lykke Friis, Lars Rasmussen, Merete Eldrup, Michael Halbye, Maud Transbøl, Vagn Sørensen, Anne Louise Eberhard, Thomas Terney, Julie Galbo og Louise Lachmann."En stilfuld overgang til en ny karriere er personlig, ærlig – og uden bitterhed eller forfængelighed. Nogle vil tolke det som et brud. Men i virkeligheden er det et nybrud. Dét nybrud giver Maria og Pia deres bud på lige her." - Fra bogens forord af Merete Wedell-Wedellsborg, erhvervspsykolog, Associate Professor, IMDFil størrelse: 2125 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal152
- Udgivelsesdato11-04-2023
- ISBN139788794205306
- Forlag Content Publishing ApS
- FormatePub
- Udgave1. e-bogsudgave
Anmeldelser
Marianne F 1 2 3 15/09/2023
Uanset om du har brug for en stor 'ombygning' eller en lille 'design-justering' i dit arbejdsliv, kan du finde stor inspiration og konkrete værktøjer i Pia Aarestrup og Maria Hjort's bog MUVE. Og sæt ikke bare tid af til at læse bogen, men til rent faktisk at gå gennem de fire trin i MUVE modellen. Det er en investering i dig og din fremtid, som du ikke vil fortryde.
Anonym 26/03/2023
En porteføljekarriere er ikke det rette valg for alle, men MUVE er. Bogen er velskrevet, struktureret og super-aktuel, og den hjælper dig til at træffe de rigtige valg ift. dit arbejdsliv.
Ann Catherine T 2 13/03/2023
Måske er du en af dem, der siden pandemien er begyndt at se dig om efter nye måder at arbejde på. To af dem, der har taget springet, er Pia Aarestrup og Maria Hjorth. De er lige udkommet med den fremragende bog MUVE om, hvad man stiller op, hvis man tumler med spørgsmålet: Hvorfor går jeg egentlig på arbejde? MUVE rammer lige ned i alle de tanker, jeg selv gjorde mig, før jeg i december 2022 valgte at forlade mit lederjob i Coop for at starte min egen virksomhed Undfang pr. 1. januar. På den ende side havde jeg et spændende, velbetalt job med skønne kollegaer og alle de support-funktioner, jeg kunne drømme om (hvad jeg ofte gør i dag 😊). På den anden side havde jeg en vild lyst til selv at kunne bestemme rammerne og prøve mig selv af på en helt ny måde i et mere fleksibelt arbejdsliv. Det ville have været en kæmpe hjælp, hvis jeg dengang havde haft et værktøj som MUVE til at guide mig gennem alle mine refleksioner. MUVE er en knivskarp og enkel metode til at få klarhed over, hvad der er den helt rigtige løsning for én: Er det den traditionelle karriere, eller kunne det være en porteføljekarriere, hvor man kombinerer flere forskellige indtjeningsmuligheder? Samtidig giver bogen konkrete anvisninger til, hvordan man kommer i gang trin for trin. Der er ingen rigtige svar, men vælger man portefølje-vejen, er det en god ide at have et fundament at stå på. Både i form af en moden økonomi og oparbejdede kompetencer. Vi følger gennem bogen den fiktive person Mads og føler med ham, når han overvejer for og imod og undervejs taler med sin arbejdsgiver, kone og bedste ven om mulighederne. Bogen er veldokumenteret med teori, analyser og cases fra kendte erhvervsprofiler, der fortæller om deres skift fra en traditionel karriere til en porteføljekarriere. Og så er den spækket med stærke citater som fx dette fra forfatteren til Die with Zero Bill Perkins: ”Imagine, if by the time you died, you did everything you were told to. You worked hard, saved your money, and looked forward to financial freedom when you retired. The only thing you wasted along the way was your life.”
Anonym 12/03/2023
Muve er for alle der går med tanker om at udforske en ny måde at sammensætte arbejdsdagen eller arbejdslivet på. Den er let at komme igennem og giver konkrete værktøjer til at få struktur på tankerne. Mine varmeste anbefalinger.
Anonym 07/03/2023
De varmeste anbefalinger - en bog der med enkle redskaber formår at få læseren til at reflektere. Reflektere over hvorvidt nuværende arbejdsliv er indrettet optimalt for den enkelte. Ikke alene skabes rum for refleksion, der gives konkrete værktøjer for at læseren kan tage fat på egne overvejelser, uden på nogen måde at dømme eller forherlige et karrierevalg fremfor et andet. Nedennævnte er blot et uddrag af de elementer der fik en ekstra markering i min bog. * Ydre / Indre livsmål * De 3 porteføljemoduler * 10 kompetencespørgsmål * Relevansen af dit netværk God læselyst
Camilla T 05/03/2023
Fuldstændig fremragende bog! Arbejdslivet er fuld af muligheder. Du skal bare lige opdage dem. Bogen her giver mig stor inspiration til at indrette det arbejdsliv, jeg drømmer om. Det ER muligt. Tak!
Maud T 05/03/2023
MUVE - 6 år for sent! Men alligevel… Nu er den bog der. Den bog, jeg ville have ønsket mig, da jeg for 6 år siden kastede mig ud i mit nye arbejdsliv. Det liv, hvor jeg selv bestemmer, hvem jeg vil arbejde sammen med, hvad jeg siger ja tak og nej tak til, det liv, hvor jeg arbejder en tredjedel og tjener halvdelen af tidligere, det liv, hvor jeg kan snuse rundt med hønsene midt på dagen og finde de første ramsløg i haven.. en torsdag kl 11. Det er altså gået godt uden bogen MUVE, men meget kunne have været lettere, måske hurtigere og jeg ville have vidst, at jeg ikke var alene med alle tankerne om hvordan det skulle gå - sådan at frasige sig corporate jobs og insistere på, at der også skal være (mere) tid til at hjælpe andre, elske og nyde. MUVE af Pia Aarestrup og Maria Hjorth viser vejen til det, jeg nu ved hedder en porteføljekarriere - et arbejdsliv sammensat af mange forskellige elementer. Er du nysgerrig på en anden måde at arbejde på? Vil du gerne lave mere af det du er bedst til og synes er sjovt? Er du herre i eget liv? MUVE stiller mange spørgsmål og giver endnu flere svar. Damn, den bog ville jeg gerne have haft dengang. PS jeg er stolt af, at forfatterne har kunnet bruge mine erfaringer fra transitionen fra ansat direktør til bestyrelsesmedlem, trusted advisor og hønemor
Anonym 01/03/2023
Klar must read for alle der overvejer, hvad de skal bruge resten af deres karriere på.