Monologer

MONOLOGER af jens Arentzen – er “stemmer” der forsøger at overbevise sig selv om deres løsningers rigtighed på et emotionelt problem, hvorimod vi “læseren” bliver mere og mere foruroliget – og grinende – over disse karakteres umulige forklaringer, selv-indsigt og virkelighedsbedømmelse, der næsten ved konsekvent fravælger en ansvarlig livsgivende løsning…“Det er fuldstændig op til dig”, siger skilsmissefaderen til datteren, der skal vælge, om hun vil bo hos far eller mor. Og det får han ligesom sagt så mange gange, at det til sidst nærmer sig børnemishandling.Det er en af Jens Arentzens små, nedrige monologer. Hvor kender vi dem dog godt, disse stakkels’ mennesker, der har så ondt af sig selv, at det gør helt ondt. Også på os andre.Men sjovt er det også. Når den ældre auto-erotiske herre, der er særlig nem at pirre under pungen, ‘mister’ en dildo, uden at det dog har noget at gøre med, at han er homoseksuel. Eller når den nyligt fraskilte kvinde går fuldkommen i pip over en fuglekasse. Og så er der selvfølgelig også den om kvinden, der beder sin mand om – for én gangs skyld – at komme med en selvstændig mening. Og så er det lige, at han bliver så selvstændig, at han kommer