MINDSET

Ashraf R 18/09/2017

Øvelse gør mester, og uanset hvor stort et talent man har, så kræver det hårdt arbejde at være på toppen. Men hvor kommer det grundlæggende talent fra? Den almindelige tankegang, og den definition ordbøger giver, er at talent er den medfødte evne – altså den startposition vi har før vi begynder træningen. Og hvis vi har meget talent, så vil vi få større udbytte af træningen. Den samme mængde træning vil derfor øge forskellen. Men er det nu også rigtigt? Er vores talent og intelligens noget som ligger fast, eller er det noget som kan ændre sig? Kan vi simpelthen træne os til at blive mere talentfulde, eller mere intelligente? Det kommer an på, nøjagtig hvad intelligens er – og det er ikke hvad denne bog handler om. Det må hjerneforskerne finde ud af. Alligevel har vi alle sammen en grundlæggende idé om emnet, og dette påvirker os i meget høj grad. Om man tror det ene, eller det andet, så har det store konsekvenser for uddannelse, arbejde og fritid. Talrige forsøg og undersøgelser viser nemlig, at det man tror på og efterlever, ens mindset, er det der gælder i praksis: Bogen hævder ikke at vi er ens, der ér forskel, men hvis man tror at intelligens og talent kan udvikle sig, så vil man forbedre sig, og tror man at det ligger fast, så vil man ikke udvikle sig, men tværtimod tabe terræn, fordi en konsekvens af denne tro er frygten for fiasko. Derfor er dette en utrolig vigtig bog, som alle bør have kendskab til. Troen på at vores evner er medfødte og ligger nogenlunde fast, er et betryggende mindset at have hvis man er ovenpå, for det betyder at vi er grundlæggende bedre end andre, og at vi altid vil være det. Dette medfører til gengæld en række uheldige konsekvenser: Eftersom ens evner ligger fast, vil ens position kunne findes ved at sammenlignes sig med andre, i alle de sammenhænge der er relevante. Vi vil ustandselig føle behov for at blive bekræftet, og samtidig bliver vi bange for at den næste prøve vil vise, at vi alligevel ikke er så smarte som vi gik rundt og troede. Bogen viser, hvordan børn der bliver prist for deres intelligens, når de har klaret sig godt, vil få et sådant fast mindset, og som konsekvens vil de begynde at gøre mindre, de vil undgå de mere krævende opgaver, og i stedet satse på det sikre, der ikke udvikler dem. De vil derved falde tilbage i forhold til andre, og dette vil gøre det hele værre. Samtidig får de uheldige karaktertræk, som at begynde at lyve om deres egen præstation, og de vil begynde at give andre skylden for alt hvad der går galt. Det skræmmende er, at vi alle har dette mindset i større eller mindre grad, og at det ligger os lige for, at give os selv og andre ros på en måde der forstærker det. Bogen giver et stort antal eksempler fra familielivet, fra undervisningen, fra arbejdet, fra sporten – den kommer hele vejen rundt. Nogen gange følte jeg at der var for mange eksempler, fordi man gerne ville videre, men alle eksemplerne viste nogle særlige pointer. Det bliver aldrig kedeligt – Carol Dweck har en fantastisk indsigt i vores tankegang, og hun viser det med en stille underfundighed, der simpelthen er en fornøjelse at læse.