Min familie og andre dyr
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 303 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Den britiske zoolog Gerald Durrell tilbragte sin barndom i 1930‘erne på den græske ø Korfu. Det var en barndom helt uden iPad og tv, faktisk ikke engang radio. Til gengæld var den fuld af lange, solfyldte dage på opdagelse på den paradisiske ø med hunden Roger og æslet Sally. Gerald var et passioneret naturmenneske, der helt fra barnsben var opslugt af naturens særeste, blødeste og vildeste skabninger. Han fyldte familiens hjem med skildpadder, fugle og skorpioner – hvilket ganske ofte førte til vanvittige og aldeles underholdende forviklinger. Gerald Durrell beskriver med stor kærlighed øens rige dyreliv, dens beboere og sin excentriske familie. Mor Louisa kreerer den ene fantastiske middag efter den anden, storebror Larry hamrer på skrivemaskinen dagen lang (og blev senere den verdensberømte forfatter Lawrence Durrell), storebror Leslie elsker jagt og skydevåben, mens storesøster Margo mest bare plejer sig selv.
GERALD DURRELL (f. 1925-1995), britisk zoolog, tv-vært og forfatter. Gerald blev født i Indien, der dengang var britisk koloni, som den yngste af tre søskende. Da faderen i 1928 døde, måtte familien vende hjem til England, hvor de bosatte sig i Bournemouth. De kunne imidlertid ikke holde det engelske klima ud og flyttede derfor i 1935 til Korfu. Dér blev de i fem lykkelige år, indtil Anden Verdenskrig tvang dem tilbage til England.
Som voksen arbejdede Gerald med at skaffe dyr til alverdens zoologiske haver, og han medvirkede i utallige tv-programmer om dyr og natur. Han bosatte han sig på kanaløen Jersey, hvor han grundlagde Durrell Wildlife Conservation Trust og Jersey Zoo, der fortsat arbejder på at beskytte sjældne og truede dyrearter.
`VERDENS BEDSTE BOG´
Anders Kofoed, zoolog og forfatter til bl.a. "Superkryb"
`ÆGTE BRITISK HUMOR´
PolitikenFil størrelse: 591 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal303
- Udgivelsesdato05-01-2018
- ISBN139788711721537
- Forlag Lindhardt og Ringhof
- FormatePub
Anmeldelser
Margit H 9 31/05/2025
en spændende og munter barndomserindring
grinestine 11/04/2025
Helt fantastisk bog. Fyldt med stemning, humor og alt det andet.
Heidi L 19/01/2025
Sjov, 😁 lærerig og hyggelig bog, super godt oplæst. Skal helt sikkert hører den igen ❤️
Jette Lindholm N 10/12/2024
jeg har nydt at høre bogen 🤩🤩🤩🤩🤩
Anonym 19/03/2023
Har hørt den flere gang
Hans L 30/03/2024
fantastisk ĥumoristisk underholdende.
Ina O 19/10/2023
Skøn bog, perfekt middel mod vinterdepression. Har læst den mange gange; denne gang hørte jeg den oplæst og lagde mærke til nye detaljer. Man kan dufte Korfu og mærke solen - og man griner gang på gang. Herlig bog - læs eller hør den!
Line N 25/01/2020
Pragtfuld bog