- Format
- Lydbog, download
- Dansk
- 2 timer, 59 minutter
- Oplæser
-
Af
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du lytte til lydbogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Da en ung Souha ligger i hospitalssengen mellem sin lille, dødfødte pige og sin mor, vækkes en gnist af vrede i hende.Hele sit liv har hun tilpasset sig andres normer for, hvad en pæn pige er, hvordan man bør gå klædt, hvilken man man skal have, hvilken uddannelse man skal tage, og hvad der er ayb – skamfuldt. Nu ulmer oprøret i hende. Ikke kun mod den kultur, hun er vokset op i, men mod samfundet og medierne, som taler om hende uden at lytte.Dette er Souhas vrede, sårbare og meget personlige fortælling om at ville bestemme over sit eget liv. Ved at tale højt om udskamning gør hun op med problemet, og nu kalder hun til brun kvindekamp, så små piger aldrig mere skal fødes ind i ulighed. SOUHA AL-MERSAL (f. 1988) er journalist, podcastvært og foredragsholder. I 1990 flygtede hun med sin mor fra Libanon til Danmark. Siden har hun boet tre år i Mellemøsten, og i dag står hun bl.a. bag podcasten Skamløs, ligesom hun har været medinitiativtager til bevægelsen #deldinskam. FRA BOGEN:"En kvinde skal ikke fortælle om sin sårbarhed, ikke være til besvær, ikke provokere, ikke vise sine tårer, ikke dele sine tanker eller følelser, når livet gør ondt. Som kvinde skal man aldrig kritisere sin kultur, sine forældre eller sit bagland, for gør man det, bliver man stemplet som 'uopdragen' og sendt direkte i skammekrogen. Udadtil var jeg en pæn pige, som gik i moskeen hver weekendmorgen, og som om aftenen serverede for de gæster, vi fik på besøg. Men indeni var jeg ved at gå i opløsning."Fil størrelse: 152895 KBIndlæst af: Julie Riis
Detaljer
- SprogDansk
- Varighed02:59
- Udgivelsesdato06-06-2022
- Oplæser Julie Riis
- ISBN139788773398371
- Forlag Grønningen 1
- FormatLydbog download
Anmeldelser
Anonym 26/03/2024
Stærk fortælling!
Anonym 08/01/2023
Stærk, modig og hudløs ærlig bog! Skrevet så livligt at man går igennem alle følelserne sammen med forfatterinden. Kan klart anbefales
Grith O 02/01/2023
Fantastisk pageturner. Jeg slugte bogen råt på en dag og blev både berørt, beriget og bevæget. Den skabte også en bevægelse inden i mig selv. Gnisten hos Souha har tændt en ny ild for at dele min egen historie. Virkelig vigtigt, velskrevet, informativt og medrivende værk fra en medsøster. Varmeste anbefalinger til alle, kvinder som mænd, der vil oplyses, inspireres og vækkes. 🔥🔥🔥🔥🔥
Zenia B 02/12/2022
En meget modig, ærlig og autentisk bog, der beskriver, hvordan det er at leve med en hybrididentitet, og hvordan der i samfundet ikke altid er plads til, at man selv definerer de veje, man vil gå. Souha skriver levende og formår at skabe en følelse af samhørighed mellem folk, der identificerer sig som kvinder. Hun viser, hvordan vi kan skabe fællesskaber og menneskelige forbindelser ved at turde at tale højt om vores oplevelser og erfaringer i livet - også de svære og smertefulde. Læs!
Yasmin T 01/12/2022
Denne bog afspejler mange vigtige tabubelagte emner som kultur, religion og kvindernes kamp mod udskamning og ulighed. Souhas fortælling er både rørende og fængende, da hun tager dig med i hendes livs største kampe. Tak for at have brugt din stemme og at have fortalt din historie på sådan en smuk måde.
Meriam K 26/11/2022
Ufatteligt rørende bog om en ung kvindes rejse gennem kulturelle, religiøse og samfundsmæssige spindelvæv og forventninger, for til sidst at turde beslutte og så ved sin egen livsbane. Jeg græd, da jeg kom igennem det første kapitel og jeg var fuldstændig fortryllet af Souhas smukke, levende og dybe sprog! TAK.
Annika R 05/11/2022
Souhas sprog er smukt og fængende og trækker en ind i en verden af komplekse følelser omkring blandt andet moderskabet. Derudover er bogen et opråb og opbakning til medsøstre om at tage ligestillingskampen op. Kan varmt anbefales!
Anonym 04/11/2022
En rørende fortælling om en barsk realitet oplevet af en ung kvinde der er fanget i en svær kamp mellem social kontrol og racismen! Bogen giver konkrete eksempler på identitets problemstillinger som mange indvandrer og flygtninge-unge oplever. Det var betryggende at vide at man ikke er alene i kampen og at de tunge følelser man bærer på ikke er blot illusioner. Souha har gjort sig umage i at bevare balancen mens hun reflekterede over udfordringerne fra begge kulturer. Jeg kan stærkt anbefale bogen!