Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Studiebog
Spiralryg version af Mentalisering i skolen af Janne Oestergaard Hagelquist, Sarah Long Jonsson
5(3)

Mentalisering i skolen

Bog
  • Format
  • Bog, spiralryg
  • Dansk

Normalpris

kr. 394,95

Medlemspris

kr. 379,95
  • Du sparer kr. 15,00
  • Fri fragt
Som medlem af Saxo Premium 20 timer køber du til medlemspris, får fri fragt og 20 timers streaming/md. i Saxo-appen. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer, derefter koster det 99,-/md. og kan altid opsiges. Løbende medlemskab, der forudsætter betaling med kreditkort. Fortrydelsesret i medfør af Forbrugeraftaleloven. Mindstepris 0 kr. Læs mere

Beskrivelse

MENTALISERING I SKOLEN er en praksisbog, der kan anvendes til at bringe mentalisering ind i skolen. Formålet er at understøtte sikkerhed, positive læringsprocesser og inkluderende fællesskaber. Bogen er anvendelig i folkeskolen, men har også en lang række bud på, hvordan man kan arbejde med mentalisering hos elever i specialområdet.

Bogen er inddelt i 4 dele: Del 1 vedrører grundlæggende mentaliseringsmodeller til skolen. Del 2 omhandler konkrete værktøjer til at arbejde med de enkelte elevers specifikke udfordringer. Del 3 omhandler klassedynamikker, grupper og mobning. Del 4 vedrører den fagprofessionelles egenomsorg, sikkerhed og mentaliseringsevne. Hver del består af en teoridel fulgt af en praksisdel, som understøttes af konkrete redskaber og modeller. Bogen er fyldt med konkrete eksempler, værktøjer, modeller og øvelser, der kan styrke elevens, klassens og den fagprofessionelles mentaliseringsevne. Bogen henvender sig især til lærere, skolepædagoger, sundhedsplejersker, psykologer, AKT-vejledere og PPR-medarbejdere

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal300
  • Udgivelsesdato26-05-2021
  • ISBN139788741277769
  • Forlag Hans Reitzels Forlag
  • MålgruppeFor efter/videreuddannelse
  • FormatSpiralryg
  • OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
  • Vægt400 g
  • Dybde2 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    20 cm
    32 cm

    Anmeldelser

    5 3 anmeldelser (3 skriftlige)
    Vis alle

    Maria Christina H 04/03/2024

    "Mentalisering i skolen" er must-read for enhver, der ønsker at forbedre børns trivsel i skolen. Denne anvendelsesorienterede bog tilbyder grundig indsigt samt konkrete redskaber og strategier, som lærere, pædagoger og skoleledere kan anvende for at fremme en positiv udvikling og mental sundhed blandt eleverne. Bogen skiller sig ud ved sin klare og velskrevne stil, der gør den tilgængelig for alle, uanset forudgående kendskab til emnet. Den vejledende tilgang sikrer, at læseren føres trygt igennem de forskellige komplekse psykologiske koncepter på en tilgængelig måde, understøttet af en række relaterbare case-eksempler, der belyser teoriernes praktiske anvendelighed i skolens hverdag. Kort sagt: "Mentalisering i skolen" er mere end bare en anbefalelsesværdig fagbog, der udstyrer læseren med de nødvendige værktøjer til at skabe et mere inkluderende og understøttende skolemiljø.

    Læs mere

    Anonym 24/05/2021

    "Mentalisering i skolen", skrevet af Janne Østergaard Hagelquist og Sarah Long Jonsson, henvender sig til alle dem som ønsker at udvide deres kompetencer, i forhold til at møde andre mennesker med en mentaliserende indstilling. Herunder også til dem, som også ønsker at forøge deres refleksionsniveau om egen mentale tilstand. Selvom bogen henvender sig til fagprofessionelle i skoleverden, så er det min vurdering, at den viden som præsenteres i bogen, i høj grad også kan overføres til andre målgrupper. Der er masser af evidens for, at arbejdet med mentalisering giver et positivt afkast, i form af både den enkeltes trivsel her og nu, samt i forhold til fremme af den enkeltes forudsætninger for at kunne navigere følelsesmæssigt konstruktivt i livet generelt. Den forøgede trivsel er desuden et vigtigt udgangspunkt for den enkeltes læringsparathed. På det sociale plan, giver mentaliseringsarbejdet et positivt skub til fællesskabets kultur og sociale klima, hvilket derfor også gør bogen meget anvendelig i forhold til inklusionsarbejdet, herunder forebyggelse eller håndtering af mobning. Bogen indeholder en massiv mængde empirisk viden, som er relevant i forhold til mentaliseringsbegrebet, og forfatternes bearbejdning og anvendelse af denne viden, tilbyder læseren et grundigt, detaljeret og velbehandlet fagligt bud på, hvilke begreber og modeller man med fordel kan anvende i praksis. I et anvendelsesperspektiv bidrager bogen, udover teoretisk indsigt, dermed også til udviklingen af et fælles fagligt sprog om mentaliseringsarbejdet, som vil gøre det nemmere for fagprofessionelle, at tage hånd om dette vigtige arbejdsområde, sammen. Bogen kan både læses fra ende til anden, men er også struktureret på en måde, som giver læseren et overblik, og som muliggør, at læseren hurtigt kan vurdere, hvor der kan dykkes ned i bogen, for at få viden om det der specifikt er læseren på sinde. En af bogens styrker er, at der er mange praksiseksempler, som hjælper læseren, med at kombinere teorien med konkrete forestillinger om, hvordan denne kan bruges i praksis. Bogen er derudover skrevet i et letlæseligt sprog, og jeg kan derfor varmt anbefale bogen til alle, der ønsker at vide mere om mentaliseringsarbejdet, herunder også til undervisere på lærer-, og pædagoguddannelsen, som underviser i temaer, der berører dette felt. - Maria Christina Behnke, Cand. Pæd. Pæd. Psyk., lektor v. Pædagoguddannelsen, UCL

    Læs mere

    Charlotte K 22/05/2021

    Som tidligere skoleleder for en almenskole og en specialskole, hvor vi var så heldige, at den ene af forfatterne til denne bog: Sarah Long Jonsson uddannede alle medarbejdere i mentalisering, kan jeg ikke stærkt nok anbefale hendes og Janne Østergaards nye bog om emnet. Den er fantastisk, og giver præcis det, man som fagperson har brug for i arbejdet med børn og unge. Her kobles praksisnære metoder til konkrete forslag om, hvordan man kan skabe inkluderende fællesskaber, trivsel og tryghed både for den enkelte elev og for elevgruppen. Uanset hvilken funktion man har som fagperson, er den også yderst givende i forhold til den psykologiske indsigt, den giver i egne mønstre og bagage, der er har en betydning for at kunne møde andre mennesker og hhv. hjælpe og arbejde sammen med dem.

    Læs mere
    Log ind for at skrive en anmeldelse.

    Findes i disse kategorier...