Menneskenes døtre

Jakob Hansens første novellesamling, "Menneskenes døtre" fra 1900, kommer vidt omkring:"En romersk reminiscens er novellen ”Venus”, der også fortsætter Nietzsche-inspirationen. Dette gælder tillige ”Katalogets Nr. 23”, der leder tankerne mod Nietzsches ”»Du går til kvinder? Så glem ikke pisken!«” – jeg’et glemmer i hvert fald ikke pisken! ...Noveller som ”Frøken Kuhlau” og ”Stranding”, til dels også ”Lock-out”, giver så småt forsmag på senere fantastisk inspiration hos Hansen, men den kommer endnu ikke helt til udtryk. Derimod giver flere af tematikkerne antydninger af en mere socialproblematisk skildrende forfatter, hvor f.eks. novellen ”Ethelka” griber om en debat af tidens kvinderoller....”Et Kald” griber mange af disse strømninger og beskæftiger sig med menneskets individuation og dets ønske om at gå egne veje som modsætning til dydig selvfornægtelse. Det samme gør ”Tikroner”, måske en smule indirekte, mens den samtidig slår en mere satirisk accent an. Derimod skiller den sidste, ”Siwa”, sig ud som en mere symbolsk lignelse, en tilnærmet skabelsesberetning."(Kulturkapellet)