Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur

Mellem Hammer, Segl og Hagekors

- DKP og myten om den lånte tid

  • Format
  • Bog, hæftet, brugt
  • Dansk
  • Stand
  • Næsten fejlfrit eksemplar

Pris

kr. 130,00
  • Leveringstid: 1-3 hverdage
    Forventet levering: 04-03-2026

Beskrivelse

Ny bog om DKP under Hitler-Stalinpagten

Fra sommeren 1941 ydede de danske kommunister en stor indsats i modstandskampen mod besættelsesmagten. Men i den forudgående periode 1939-1941, da Nazityskland og Sovjetunionen var allierede, tilpassede DKP sig Kremls krav om ikke at kritisere Tyskland og den tyske besættelse af Danmark. Tværtimod tordnede DKP mod England og Frankrig, der blev betegnet som aggressorer og krigsophidsere, partimedlemmer, der ville gå til modstand, blev ekskluderet og DKPs formand, Aksel Larsen, advarede om, at man ikke skulle søge sin frelse i franske eller britiske tropper.

Ved Tysklands angreb på Sovjetunionen i 1941 brast den særprægede alliance mellem kommunister og nazister, og det nu forbudte parti DKP indledte sin illegalitet, der fik sin premiere med de første sabotager i 1942. Interneringen af kommunisterne i juni 1941 og forbudet mod partiet gav, sammen med det stadig voksende modstands- og sabotagearbejde, DKP en stor mængde goodwill. Dette kom partiet til gode efter krigen, hvor DKP opnåede tre ministre i befrielsesregeringen og ikke mindre end 18 mandater i Folketinget.

DKPs historie i perioden fra 1939-41 er ikke blevet skildret tidligere. I både DKPs egen selvforståelse og i historieskrivningen er de to år enten blevet overset eller blevet betragtet som en beklagelig parentes, som partiets senere modstandsaktiviteter langt overstrålede. Mellem hammer, segl og hagekors fortæller således for første gang om denne oversete periode i Danmarkshistorien, ligesom bogen er den første samlede beretning om DKP under besættelsen.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
Sælgerinfo

Læs mere om antikvariatet   |   Se alle antikvariater


Anmeldelser

Vær den første!

Log ind for at skrive en anmeldelse.

Findes i disse kategorier...