Massakren i Damaskus

Endnu i 1800-tallet holdt det mægtige, multikulturelle Osmannerrigesammen på det område, vi i dag kalder Mellemøsten. En by somDamaskus var kendt for, at muslimer, kristne og jøder levede fredeligtdør om dør. I løbet af 1850’erne viste de første sprækker i sameksistensensig imidlertid i provinsen Syrien. Mange muslimer følte, at reformer og vestlige stormagter gennem længere tid havde favoriseret de kristne, og der opstod efterhånden en separatistisk tankegang. I sommeren 1860 kulminerede det med voldshandlinger uden fortilfælde. Over ti tusind kristne blev dræbt i Libanonbjergene og fem tusind i Damaskus. Begivenhederne i 1860 udgør et skæbnesvangert knudepunkt i Mellemøstens historie.Under trusler om fransk intervention lykkedes det en håndfuldbeslutsomme og diplomatiske muslimer og magthavere at få massakreni Damaskus under kontrol, men det tog et kvart århundrede, førden syriske hovedstad havde genvundet egentlig harmoni. Massakrener et eksempel på effektiv, lokal fredsmægling. Konflikten afslørededog store sprækker i Osmannerrigets styrke og sammenhængskraft,og de europæiske stormagter havde fået blod på tanden. Efter FørsteVerdenskrig og Osmannerrigets sammenbrud stod de klar til atekspandere deres magt og territorier i det moderne Mellemøsten.Fil størrelse: 6184 KB