Livsfarlig ledelse.
- Forstå de psykologiske mekanismer, der styrer dit arbejdsliv
- Format
- Bog, indbundet
- Dansk
- 233 sider
Normalpris
Medlemspris
- Du sparer kr. 25,00
- Fri fragt
-
Leveringstid: 1-2 hverdage Forventet levering: 17-02-2026
- Kan pakkes ind og sendes som gave
Beskrivelse
I "Livsfarlig ledelse" guider ledelsesrådgiver Christian Ørsted dig til at forstå de psykologiske mekanismer, der styrer dit arbejdsliv.
Vores arbejdsliv er præget af stramme deadlines og benhårde målsætninger, som vi gør alt for at nå – med vores moral og helbred som indsats. Konsekvenserne af vores tårnhøje tempo og til tider uopnåelige ambitioner tærer på vores psyke og fysisk. Derudover mindskes vores kreativitet, nyskabelse og velvære i arbejdslivet. Og det kan mærkes på bundlinjen! I "Livsfarlig ledelse" zoomer Christian Ørsted ind på de mange fejlagtige myter, der hersker om ledelse og arbejdslivet. Han giver samtidig indsigt i ledelsens psykologiske mekanismer, og hvordan vi sørger for at mindske stressniveauet og får et mere balanceret liv.
"Livsfarlig ledelse" er skrevet af den professionelle ledelsesrådgiver Christian Ørsted, og er en bestseller om ledelse med over 30.000 solgte eksemplarer.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal233
- Oplagsstørrelse11
- Udgivelsesdato06-06-2013
- ISBN139788771372533
- Forlag Forlaget Fremtidsform
- FormatIndbundet
- Udgave1
- OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
Anmeldelser
Anonym 09/12/2020
Er blevet bestseller af en grund. Står noget stærkere end 'Fatale forandringer'
Mette 36 08/06/2016
Rigtig god og inspirerende bog! Spændende eksempler på vanvittig ledelse !
Anonym 30/03/2016
Rigtig god bog som er nem at forstå selv for en som ikke er lederuddannet. Bogen ligger op til debat blandt ledere og kolegare, samt har mange gode eksempler og historier inden i bogen omkring ledelses metoder og tilbage blik på fortidens ledelses hendelser. Køb den hvis du savner en god bog som lære dig noget og samtid er rigtig god
Anonym 20/02/2016
'Livsfarlig ledelse' peger på en lang række problemer med vores nuværende måde at indrette vores arbejdsliv på. Bogen er meget velskrevet, og rammer meget præcist ned i nogle problemstillinger som mange nok vil kunne genkende fra deres eget arbejde. Det gør den meget nem at gå til, men kan omvendt også betyde at den bliver lidt for bred - for hvordan skal vi egentlig helt konkret løse alle vores problemer? Vi skal vider til næste step indenfor ledelsesfilosofi, fremgår det, men det er ikke helt klart hvordan vi kommer derhen. Det er selvfølgelig også et meget komplekst spørgsmål, og jeg synes ikke, man kan bebrejde forfatteren, at han ikke har en færdig løsningspakke. Tværtimod synes jeg, det er fedt at han går til emnet 'ledelse' på en anden måde end de traditionelle ledelsesbøger. Der er en fin gennemgang af, hvordan moderne ledelse har udviklet sig, og hvordan arbejde er gået fra at være noget vi gjorde for at kunne leve, til nu at have erobret mange menneskers fritid fuldstændigt. En glimrende bog hvis man gerne lige vil mindes om, at man selv vælger, hvad der er vigtigt her i livet.
Anonym 21/12/2015
Utrolig velskrevet bog. En bog alle burde læse uanset om man er direktør, mellemleder eller arbejdstager. Den giver klart stof til eftertanke og kommer frem med de psykologiske sider der er i ledelse, men bestemt også hvilke fælder man som arbejdstager skal/kan tage og have i baghovedet for ikke at gå hen og blive udbrændt og derved skadet inden arbejdslivet for alvor er kommet igang.
MøllerNielsen 22/11/2015
En must-Read for alle på arbejdsmarkedet - uanset om man er leder eller medarbejder. Den giver stof til eftertanke og god indsigt i de mekanismer, der indimellem driver en i den forkerte retning.
vilsmark 23/07/2014
Bogen er velskrevet, og har nogle spændende anskuelser, derfor sniger den sig op på 3 stjerner. Bogen kunne imidlertid have heddet "livsfarlig læsning" i stedet! Man risikere at sidde tilbage med en ledelsesmæssig berøringsangst, fordi det ifølge Christian Ørsted stort set er umuligt at interagere med dine medarbejdere uden at skade dem for livet. Et i mine øjne et menneskesyn der ikke tyder på ret høje tanker om sine medmennesker.
Klaus B 29 28/08/2013
Leder som tør! Simple virkemidler til både hvordan du ikke skal gøre og til hvordan du kan få det bedste ud af dine medarbejdere. Livsfarlig ledelse af Christian Ørsted sætter det op på en knivsæg, hvor balancekunsten af kommunikation og psykologi kan få fatale konsekvenser for virksomhed og ansatte. Skønt at nogen som Christian tør udfordre ledelsespersoner. Man kan måske endda tillade sig at være grov på disse ledelsespersoner og undskylde dem: "Thi de vide ikke hvad de gøre!"
Anonym 27/08/2013
Sikkert meget god bog hvis du er Frank Aaen eller en anden højhellighed. Jeg troede det var en ledelsesbog, der ville anvise nogle veje ud af de (i øvrigt meget relevante problematikker) som Christian Ørsted beskriver. Det var det ikke - hvis du er en af de "stakler" som beskrives i bogen - f.eks. en mellemleder, der arbejder hårdt for føden og firmaet, så bliver du nok bare endnu mere stresset af at læse hvor forkert din organisation og du selv gør tingene... uden at der i øvrigt bliver brugt mere end enkelte sætninger på potentielle løsninger til at komme videre. Så længe bogen ikke er særligt konstruktiv, er den ikke bedre end den verden den beskriver. Og det er synd, for bogen er velskrevet og overbevisende fortalt. Så køb den hvis du godt kan lide filosofi og samfundsdebat - drop den hvis du er leder.
Suzanne v S 02/08/2013
Tankevækkende læsning med kraftfulde eksempler, der sat på spidsen viser os vejen til det totale kollaps, hvis vi ikke er opmærksomme og får rettet kursen ind mod en mere human ledelsesform.
Anonym 05/07/2013
Gå straks i gang med at læse den. Fra ende til anden. Der er ingen vej udenom. For der er læring til både hjerne og hjerte – og masser af emner til sommerens eftertænksomme timer i hængekøjen. Jeg fandt mig selv sidde og nikke bekræftende undervejs, pludselig langt væk i erindringer og minder fra en langt arbejdsliv. For Ørsted tegner arbejdslivets historie, udvikling og forløb, og han tegner skarpt og præcist, så jeg helt klart erindrer og genkender mennesker og episoder og perioder fra mit eget liv. Bogen er en fremragende opsamling af teori og praksis, og hvordan teori ikke altid giver sig udslag som forventet i virkeligheden og erfaringen, fordi der dukker bi-effekter op over tid. Det er et klogt resume og kritik af alle de ledelses-teorier jeg har mødt under uddannelse, på kurser og erfaringerne i virksomheder og institutioner gennem de sidste 3-4 årtier. Det er en lærebog med viden og indsigt og spændende som en roman, der er svær at lægge fra sig til spisetid. Som i en god krimi voksede mine forventninger til slutningen, det annoncerede sidste kapitel: Hvordan kommer vi videre? Og da synes jeg jo nok at oplægget, skildringerne undervejs og spændingsopbygningen havde lagt op til noget mere, end det jeg fik. Ja - ledelse er for vigtigt til at ignorere og overlade til amatører. God uddannelse af ledere er vigtigt. JA – det er svært. Og JA – vi skal blive bedre til at passe på hinanden. Men men – jeg er lidt skuffet og havde håbet på mere kreativitet og innovation fra én af branchens store tænkere. Det er ikke nok at give ledere og ledelser skyld og kræve bedre ledelse i virksomhederne. Vi (nogen af os – i forskellige perioder af vores liv) shopper jobs (og dermed ledelse) som vi shopper bil og bolig og forbrugsgoder. Vi vil have det bedste, det sjoveste og de gode forhold. Og får vi det ikke, så går vi videre. Så måske vi har den sympatiske ledelse, som vi efterspørger. Vi vil have udfordringer og mulighed for at udvikle os både fagligt og personligt i arbejdstiden (nogen af os – i perioder af vores liv mere end i andre), så måske vi har den ledelse vi efterspørger, som ikke sætter rammer og konkretiserer vore succeskriterier. Måske skal vi tænke videre... Måske vi er nødt til, arbejdstagere og arbejdsgivere og mellemledere i alle niveauer, at definere det gode job? Måske er vi nødt til at indse at det ændrer sig i perioder og livsfaser for den enkelte – og at mennesker går gennem lange arbejdsliv med helt forskellige oplevelser af jobbets og ledelsens påvirkning af den enkeltes arbejdsglæde og livsglæde? Måske lever (nogen af os) i en individualiseret verden hvor vi går videre, når vi keder os – og hvor vi slet ikke kan forholde os til kollegers krav og forventninger til arbejde, jobindhold, udfordringer og ansvar. Måske lever nogen af os i en verden, hvor vort liv er dybt præget af vort arbejde og hvor vi er i fare for (måske ligefrem villige til) at dø for succes? Måske vi er som samfund i et udviklingstrin, hvor individualisering og personlig uddannelse og menneskelig udvikling har nået et stade, hvor der skal sættes helt nye standarder for vor opfattelse af ”jeg har et arbejde”? Eller måske er netop det udfordringen: at vi ikke har lyst at arbejde og leve i en standard, en fælles forståelse af det gode arbejdsliv? Læs bogen! Der er læring for livet i den bog. Giv den som gave. Lån den ud til venner, kolleger og ledere.
Anonym 04/07/2013
Livsfarlig Ledelse er en ”must-read” bog for alle, såvel ledere som dem, der arbejder under en leder. Det er en svær opgave Christian Ørsted står overfor - en kompleks problematik som spænder over flere felter, hvor nogle kan henledes til deciderede ledelsesdiscipliner, til psykologi og til sociologi. Andre til tidens generelle menneskesyn, og hvordan dette udmøntes i praksis - på alle planer - fra den politiske arena, til direktionsgangen, til lederen, den menige medarbejder og det enkelte individ. Selvom bogen primært omhandler det private erhvervsliv, kan jeg genkende mange af de samme mekanismer indenfor det offentlige, og i tilgangen til børn i institutioner og skolen. Jeg synes mange af bogens pointer er underbygget grundigt ved henvisning til forskellige forsøg og undersøgelser - rent teoretisk kunne bogen måske være mere udbygget (eks. magtteknologi v. Foucault) men dette ville til gengæld gøre den mindre tilgængelig. Bogen er på trods af de komplekse problemstillinger den behandler let tilgængelig, og italesætter mange af de problematikker vi møder i vores arbejdsliv. Kan varmt anbefales.
Anonym 24/06/2013
Denne bog er bestemt bekendtskabet værd. Ud fra en håndfuld historier, hentet fra militærhistorie, pædagogisk forskning og ledelsesverdenen, viser C.Ø. hvordan moderne ledelse er livsfarlig for dem der udsættes for den. Fokus er nok forholdet mellem ansatte og ledere, men det kan let generaliseres til alle borgere i nutidens digitaliserede, gennemkontrollerede og afmålte samfund, hvor vi alle går til "MUS"-samtaler og har veldokumenterede ”planer” og ”mål”, enten hos klasselæreren, chefen eller sagsbehandleren i A-kassen eller jobcentret. Undervejs er der også skarp kritik af coachingbegrebet og selvhjælpskulturen. Han udpeger en række bredt accepterede kerneideer i moderne ledelse, og viser hvorfor disse faktisk er myter. Skal man kritisere bogen for noget, skulle det være at C.Ø. ikke bruger meget af den til at pege på løsninger – men erkendelsen af, at det man tager for givet faktisk er myter, er nok i sig selv et skridt mod en bedre verden. Bogen er velskrevet og let læst, også uden særlig teoretisk viden om emnet. Dette gør desværre måske også at argumentationen sine steder kan virke en smule tynd, men så kan man jo opsøge nogen af kilderne som C.Ø. henviser til. Bogen lægger sig fint til en række af bøger med relaterede pointer, fx Niels I. Meyers ”Nok er nok”, og Verner C. Petersens ”Vildveje i velfærdsstaten”. Den vil finde en plads i min bogreol ved siden af disse.
Anonym 14/06/2013
Jeg kan på det varmeste anbefale "Livsfarlig ledelse" af Christian Ørsted. Bogen er ikke kun for ledere, men for alle, der ønsker indblik og forståelse for, hvordan mennesker udvikler sig, inspireres og motiveres. Man kan således lære en hel del om sig selv og sine medmennesker. Jeg har allerede fået flere AHA oplevelser og konfronteres med mit eget mindset i forhold til mit arbejdsliv. Meget inspirerende. Trine Bach Kær
Anonym 07/06/2013
Livsfarlig ledelse sætter tankerne igang. Jeg sidder til daglig som Partner og har med stor fornøjelse "slugt" Christian Ørsted´s bog, Livsfarlig Ledelse. Den sætter stor fokus på mange af de generelle udfordringer jeg som leder står overfor. Christian har samtidig formået at krydre bogen med mange vidunderlige fortællinger fra erhvervslivet. Denne bog er efter min mening både god til den nye leder der ønsker værktøjer til at komme i gang samt den etablerede leder som mener at have maksimeret det fulde potentiale. En sand forøjelse