Livet skal ikke leves på automatpilot

Anonym 02/11/2013

Allerede i indledningen bliver vi inspirerende mindet om, at der ligger utrolig meget sandhed og livskundskab i det banale. Alt det vi alle sammen godt ved, men ikke nødvendigvis får omsat i dagliglivet, fordi vi tåger rundt i vores egen verden og ikke er bevidste om, hvor stor indflydelse vi har på vores omgivelser selv under ultrakorte møder!  Hermed har vi allerede fået skærpet appetittien og nysgerrigheden på, hvordan vi kan ændre dette og dermed forbedre livskvaliteten væsentligt privat såvel som arbejdsmæssigt for såvel os selv som vores omgivelser. Derefter føres vi på underholdende og dejligt selvironisk vis gennem Stigs barndom, ungdom, hvor festspiltiden jo tidligt startede. Undervejs opstår – måske især hos os der allerede kender Stig – en inderlig taknemmelighed overfor en militærmand, der har sin helt egen del i at Stig vendte tilbage til skuespillet og ikke gik ind i militæret.  Vi følger også de første spæde skridt i den mere alvorlige del af teatrets verden nemlig hans optagelse og uddannelse på Guildhall School of Music and Drama, hvor den væsentligste lektion nok blev ydmyghed. Denne del inkluderer også som nævnt i beskrivelsen af bogen historien om dengang han faldt i søvn på scenen, fordi automatpiloten ikke bare havde taget over men nærmest fået lov til at bessætte ham totalt og – trods alt – helt bevidst i et desperat forsøg på at ”få lortet overstået”. Som jeg ser det, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at selv den mest fantastiske rolle kan blive noget af en prøvelse, når man skal fremstille den tilstrækkeligt mange gange. Det er jo nok en del mere udfordrende end at være kassedame, som jeg selv har brugt en del tid på.,  Jeg kan dog sagtens se ensformigheden lure, hvis det bare bliver reduceret til et job og en pligt, hvor man ikke rigtig er bevidst om, hvordan man får det optimale ud af at være i selve processen. Såvel ved kassen som på teatret er man dog omgivet af levende mennesker og så snart man begynder at se sig selv og dem i øjnene for alvor, så sker der ting og sager.. Derfor bliver man helt og aldeles mentalt klar til at modtage guldkornene i sidste del af bogen, som indeholder kapilterne: Den mentale automatpilot Solformørkelser Kys rutinen At rakke op Tag dine drømme alvorligt Vejen er vigtig Bogen er helt igennem – fra første til sidste side rigtig dejlig inspirerende læsning, hvor man tydeligt fornemmer manden bag ordene, hans rare, næstekærlige nærvær og oprigtige interesse for de medmennesker han møder på sin vej. Til de der kun får læst om Stigs foredrag i bogen, kan det i øvrigt tilføjes, at det bør man ikke snyde sig selv for at opleve.  ”jamen der er aldig nogen i nærheden af, hvor jeg bor?”  ”Jamen så gør benarbejdet og SKAB MULIGHEDEN?!” Såvel bogen som det nævnte foredrag kan på det varmeste anbefales og jeg giver den hermed  10 ud af 6 mulige gyldne laurbær! Hva’be’ha’r!! Om jeg ikke kan regne? Jow. Jeg er bare ikke god til at begrænse mig...