Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Paperback version af A Little Life af Hanya Yanagihara
4.3(12)

A Little Life

Bog
  • Format
  • Bog, paperback
  • Engelsk
  • 736 sider

Normalpris

kr. 134,95

Medlemspris

kr. 124,95
  • Du sparer kr. 10,00
  • Fri fragt
Som medlem af Saxo Premium 20 timer køber du til medlemspris, får fri fragt og 20 timers streaming/md. i Saxo-appen. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer, derefter koster det 99,-/md. og kan altid opsiges. Løbende medlemskab, der forudsætter betaling med kreditkort. Fortrydelsesret i medfør af Forbrugeraftaleloven. Mindstepris 0 kr. Læs mere

Beskrivelse

"A Little Life" er historien om fire gode venner, der flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet. Uden en øre på lommen, drives studiekammeraterne frem af deres venskab og ambitioner. Skuespilleren Willem drømmer om scenen. Den hårdhudede og skarpe JB kæmper for at bryde igennem i kunstverdenen. Arkitekten Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort firma. Den talentfulde, fjerne Jude har lige fået sin advokatbestalling.

Som årene går, farves deres forhold til hinanden af succes og stolthed, men også af den grummeste form for misbrug og overgreb.

Selvom Jude med tiden skaber sig en uforlignelig karriere, gemmer der sig under den succesfulde overflade et nedbrudt menneske. Han hjemsøget af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra og af de traumer, han frygter vil definere resten af hans liv.

"A Little Life" er en formfuldendt og stærk roman skrevet af Hanya Yanagihara, der her har skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogEngelsk
  • Sidetal736
  • Udgivelsesdato10-03-2017
  • ISBN139781447294832
  • Forlag Picador
  • Målgruppe18+ år
  • FormatPaperback
Størrelse og vægt
  • Vægt488 g
  • Dybde4,5 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    13,1 cm
    19,6 cm

    Anmeldelser

    4.3 12 anmeldelser (6 skriftlige)
    Vis alle

    Anonym 07/10/2020

    Et lille liv er en fantastisk bog - forfatteren har gjort et glimrende stykke arbejde. Jeg kunne ikke rive mig væk fra bogen, og da jeg endelig gjorde, kunne jeg ikke få Jude og drengene ud af mit hovede. Den er dog ekstrem lang, og kræver at man ikke er sart, da den er ret barsk at læse.

    Læs mere

    Sten B 14/07/2020

    Grim. Smuk. Deprimerende. Fantastisk. En af dem, der bliver i sindet længe efter, du har bladret den sidste side.

    Læs mere

    Nadia N 1 2 10/12/2016

    Det er virkelig en bog, som man enten vil elske eller finde virkelig uinteressant. Jeg fandt den dog virkelig god, da jeg personligt synes, at det er en bog, som man nærmest ikke kan lægge fra sig. Den indeholder mange forskellige synspunkter i forskellige personers liv, hvilket rammer lige i hjertet.

    Læs mere

    Anonym 03/11/2016

    enten kan man li den ellers kan man ikke. jeg fandt desværre ikke denne bog interasant.

    Morten G 29/01/2016

    Jeg købte denne bog af Hanya Yanagihara , da jeg læste den omtalt i forbindelse med shortlisten af Booker Prize. Det lød spændende, at følge de fire venner Willem, JB, Malcolm og Jude der som nyuddannede flytter til New York og skal prøve at få succes i storbyen. Som udgangspunkt følger man dem hver især, men snart dropper Hanya tanken om at følge hver person til dørs og koncentrerer sig fuldt ud om den fysisk og mentalt nedbrudte Jude, der (desværre) bliver bogens centrum 3/4 af historien. Hanya har med vilje ladet historien foregå tidsløst og uden sammenhæng med nogle kendte begivenheder og det kan ligeså vel være nu som om 50 år historien udspiller sig. Det er gennemført og fungerer rimeligt. Hvad der irriterer er den volumen (720 sider) hun har følt var nødvendigt for det er helt klart 200 sider for meget. Hanya har åbenbart skrevet bogen på blot 1½ år og her får jeg lyst til at sige, som Capote sagde om Kerouac 'That's not writing, that's typing'. Jeg ville ønske hun havde brugt dobbelt så lang tid og havde frembragt halvt så lang en bog. Intet sted i bogen er der sætninger jeg genlæser på grund af sproglig elegance, afsnit jeg markerer for at vende tilbage til. Hun støder blot linje på linje frem og resultatet virker underligt koldt og klinisk selv om hun gerne vil have at det går lige i hjertekulen. Sjældent har jeg læst noget så deprimerende som denne bog. Den sidste 1/3 læste jeg udelukkende på trods - ville se hvilke valg Jude tog - og ikke kærlighed til personerne eller respekt for de skrevne ord.

    Læs mere

    Katja N 9 11/01/2016

    A little life er virkelig en storslået roman. Den rammer dig i maven flere gange, tager pusten fra dig og får tårerne til at trille ned af dine kinder. Og den fortæller om alt andet end et lille liv. Hovedpersonen, Jude, gennemlever alle de værst tænkelige ting, man overhovedet kan forestille sig at et enkelt mennesker kan gennemleve. Og han er heller ikke okay. Han har dog tre venner omkring sig, som vil gøre alt for ham: venlige, forstående Willem, sjove og overdrevne JB, og eftertænksomme og ubeslutsomme Malcolm. Dog er selve beskrivelsen af bogen lidt misvisende, for det er ikke en bog om de fire venner. Det er en bog om Jude. Og selv når man læser kapitler fra andre karakterers synspunkt, så handler det stadig om Jude. A little life er ikke en bog man sidder og hygger sig med. A little life er en bog der suger dig ind i sin verden, så mens læsningen står på, er det umuligt at tænke på andet. Selvom den er lang, så vender siderne sig helt af sig selv og Yanagihara skriver i et sprog, der er meget nede på jorden, men samtidig smukt i sin enkelthed. Selvom 2016 kun lige er startet, så ved jeg, at A little life vil være en af mine favoritter i år. Jeg kan kun anbefale alle at læse den!

    Læs mere
    Log ind for at skrive en anmeldelse.

    Findes i disse kategorier...