Lejlighedssange

Anja R 19/09/2025

Uh den var lang at komme igennem. Godt oplæseren har en behagelig stemme. Lidt for mange løse tanker til mig. Første bog var fin.

Britta K 05/02/2024

Et overflødighedshorn, bør egentlig læses langsomt og nydende.

Mette V 23/08/2023

fantastisk.. intet mindre..

Line B 30/07/2023

Meget velskrevet. Lækkert sprog. Enkelt uden fikkumdik. Desværre en ensformig oplæser, der virker mekanisk uden betoninger. Nok bedre at læse selv..

Rasmus H.S. 02/04/2023

Skøn og finurlig fortælling. Som lydbog dog lidt anstrengende monotont, grænsende til mekanisk oplæst. En anbefaling: Køb den som rigtig bog og slug den grådigt på en søndag eftermiddag, eller nyd den i små lækre bidder :-)

Beda J 21/03/2023

Elsker bare den bog! Opdager nye små sproglige finurligheder hver gang jeg læser/hører den.

Carsten I 01/03/2023

For opremsende uden direkte sammenhænge, men med megen humor!!!

Anne Mette M 29/01/2023

Skøn!

Joan J 18 15/11/2022

Lad os kalde den opvarmning til Meter i sekundet

Bente D 20/10/2022

Underholdende, finurlig og fyldt med skønne ord😍. God oplæser

Helle P 18/10/2022

Sublim leg med sproget 🤗

Anonym 03/06/2020

Elsker Stine Pilgaards sprog 🥰

Annette S 30/11/2021

anderledes på den gode måde

Anonym 06/05/2021

Ikke så god som Meter i Sekundet

Louise M 25/02/2021

Fabulerende og fantastisk. Pilgaard kan virkelig noget med sproget. 

Anonym 28/09/2020

Bogen er virkelig god, og fortjener 5 stjerner, men som lydbog fungerer den ikke rigtig godt. Oplæseren lyder som en robot, og man kunne med fordel have valgt en oplæser fra Aarhus-egnen, som ville passe bedre til fortællingens jeg.

dahl 65219 21/01/2021

Meget forvirrende bog med mange skift og ingen egentlig historie. Stort persongalleri, som man aldrig rigtig kommer ind under huden på. Bogen skal kun læses, hvis man nyder sproglige finurligheder og intertekstualitet.

bente b 28/06/2020

Kedelig. Ustruktureret og et forsøg på at være sjov uden at være det.

Bente J 21/02/2020

Opgav på grund af den monotone oplæserstemme:-(

pernille j 09/02/2020

Virkelig dårlig oplæser

Lars P 27/02/2018

Hold da op! Jeg sidder her og er fuldstændig lamslået. Jeg kendte ikke Stine Pilgaard på forhånd, og kendte kun "Lejlighedssange" fra en anmeldelse jeg læste for meget længe siden. Jeg havde glemt alt om anmeldelsen og om "Lejlighedssange" indtil jeg pludselig faldt over den ved et tilfælde. Så jeg samlede den op, åbnede den, og læste den, og måtte hurtigt overgive mig fuldstændig i Stine Pilgaards vold. For det er da helt vanvittigt som hun kan skrive. Hun skaber de mest fantastiske sætninger og billeder, og jeg kunne ikke andet end suge det til mig, mens jeg tænkte: Mere, mere, mere... "Lejlighedssange" er en roman om fællesskab og splid blandt beboerne i en århusiansk andelslejlighedsforening. I foreningen bor bl.a. kirurgen Elizabeth, der ikke lægger fingrene imellem, heller ikke når hun gengiver de utroværdigt taktfaste sexlyde fra lejligheden ovenpå, Mormor og hendes 'veninde' Ruth, der grundlagde en livslang kærlighed i et landskab af køer, kirker og forbud, Lotte fra det progressive kollektiv i stueetagen og romanens fortæller, en ung kvinde, der netop er flyttet ind med sin kæreste. Hun skriver horoskoper og sange til enhver lejlighed, og snart fyldes hendes stue af de andre beboere, når mærkedagene nærmer sig. Selv om der egentlig ikke er nogen fortløbende historie i "Lejlighedssange", så kommer vi alligevel helt ind under huden på de mærkelige og skønne mennesker der befolker opgangen. Kapitlerne har navne efter et stjernetegn, en sangtitel, eller ingen navne. Pilgaard tager den velkendte roman med sin forudsigelige struktur, kronologi og opbygning, og flår den i stykker med ord. I begyndelsen forvirrede det mig at der ikke var en fremadskridende handling, men efterhånden faldt de små punktnedslag på plads og viste mig en kollage af ord, men også en kollage af mennesker der, afhængig af hvordan de lige blev sat sammen, skabte nye historier. Nye virkeligheder, der ikke var der for et øjeblik siden. I sin opbygning minder "Lejlighedssange" om Jens Smærup Sørensens "Mærkedage", der er skrevet på samme måde. Da jeg læste den for en del år siden, var det samme indledende forvirring der ramte mig, indtil det hele faldt på plads - uden egentlig at have en plads. Det er virkelig godt gået, at skrive så læseren mister fodfæstet en stund. Hvis du tænker at du vil læse "Lejlighedssange", kan jeg kun ønske dig tillykke. Du har den stadig til gode. Jeg kan godt ærgre mig over at have læst den, for nu har jeg den ikke længere til gode. Men jeg tror alligevel at jeg kan finde på at læse lidt i den en gang imellem. Om ikke for andet, så bare for sprogets og den underfundige humors skyld. "Lejlighedssange" er langtidsholdbar!

Anonym 28/01/2017

Elsker du god litteratur med en humoristisk tone, er denne bog lige noget for dig. Jeg-fortælleren er i slutningen af 20’erne og er flytte ind i sin første andelslejlighed sammen med sin kæreste. Ejendommen er fyldt med mærkelige mennesker, som ofte mødes på loftet, da det er det eneste sted med ordentlig WIFI. Der er kærlighedsdramaer, naboer som giver gode råd om sex og et kollektiv i stueetagen. Hovedpersonen ønsker at blive forfattere, men er pt. fanget i et job ved et ugeblad, hvor hun skriver ugens horoskoper og i sin fritid arbejder hun med at skrive lejlighedssange til alle hun kender. Personlig er jeg særlig glad for det afsnit, hvor jeg-fortæller bliver tvunget til at spille pakkeleg med sin familie. Hun forsøger at snige sig væk, ved at foreslå at hun kan tage opvasken imens de andre spiller. Hun tvinges imidlertid til at sidde med ved bordet, hvor alle lader som om de har det sjovt, mens de aggressivt går efter at stjæle hinandens pakker. Det udvikler sig næsten til en scene fra Game of Thrones(minus nøgne mennesker)